Jeg er startet på ny uddannelse i tirsdags, så denne uge på studiet er gået med intro og lær hinanden at kende-arrangementer. Ret hyggeligt. I dag stod den på bogstav-skattejagt og modeshow af fashionable toilet-papir-kreationer. Måske ikke så gangbart i virkeligheden, men skægt det var det!
Guys (and girls!), så er det gjort! I går blev jeg tatoveret igen. Og denne gang blev jeg en lille smule mere modig end jeg plejer at være. For jeg fik en masse farve på! Og resultatet er intet mindre end et lille kunstværk. Jeg er super glad for min nye tatovering, der blev bedre end forventet.
Det var Lucas fra Hermans Coffee and Tattoo, der førte “pennen”. Det tog lige knap et par timer ialt. Forberedelsen tog en halv time (rentegning af min skitse til motivet, vi talte om farver og baggrund samt placering) og selve tatoveringen tog 1 time og et kvarter at lave. Og ja, det gjorde ondt. Det er et af kroppens ømmeste steder, da huden er sart og fin, men det var til at holde ud. Måske egentligt mere irriterende end smertefuldt. Det gør ikke så ondt som at blive stukket af en bi, men fornemmelsen er lidt den samme. Det svier lidt; og et par gange måtte jeg da også lige bide tænderne sammen. Det er ligesom hos tandlægen (hvis man skal have lavet en fyldning): det gør ondt mens det står på, bagefter er man bare øm. Alligevel bliver man underligt afhængig af tatoveringer, man får lyst til flere… Men jeg har en klar aftale med mig selv om, at jeg maks må få en tatovering om året. Ellers bliver det hurtigt for meget (for mig), da jeg ønsker at holde mine tatoveringer diskrete og elegante. De skal kunne skjules, hvis jeg har behov for det. Så ikke noget med hals og håndled, selvom det kan være flot.
Jeg siger tak til Lucas for godt arbejde og går hen og smører lidt (mere) parfumefri creme på. Det tager en god uges tid før tatoveringen er helet. Pris: 1700,-
Der er bestilt tid til ny tattoo. Om alt går vel, skal jeg “tusses” på torsdag og jeg glæder mig. Selvom det gør ondt. Det er 8. gang jeg skal tatoveres, og det lyder måske af meget, men jeg er på ingen måde “over-tatoveret”. Min tatovering på ryggen er f.eks. kommet til ad flere omgange…
Jeg fik min første tattoo som 16-årig. En lille fin tribal på lænden, som dengang var åhh-så-cool-og-moderne. Det holdt den så op med at være (og den var desuden lavet af en eller anden amatør-lærling, så kvaliteten i arbejdet var bestemt ikke noget at råbe hurra for), og jeg fik den ændret. Først én gang med noget krims-krams og derefter blev der tilføjet en sommerfugl og nogle stjerner. Sidstenævnte er mægtig fint, men krims-kramset var ikke nogen succes, og nu var jeg egentligt lidt træt af mine egne halvhjertede forsøg på at rette op på amager-nummerpladen (eller røvgeviret som det også kaldes), så hele herligheden blev malet over af et par flotte blomster i bedste Hawaii-stil, der dog gjorde plads til stjerner og sommerfugl. Fin løsning, jeg er stadig glad for dem.
De tre andre tatoveringer er henholdsvis to af den fine slags (den ene kan ses her) og en enkelt, der også snart skal laves om. Den sidder heldigvis diskret på hoften, hvor jeg ikke så ofte får øje på den. Og det er godt, for selv om den minder mig om en fed tur til Bali, så minder den mig også om en mindre fed ex. Der iøvrigt render rundt med samme tus på hoften…..
Jeg havde egentligt forestillet mig, at jeg skulle bruge formiddagen på en hel masse praktiske ting. Men lillepigen har 40 i feber, så der er dømt hygge og pleje i det lille hjem. Lægen siger, at så længe hun ikke har hverken ondt, opkast, diarré, udslæt eller andet, der gør det værre, skal hun bare blive hjemme. Så sofaen er bunket op med dyner, puder og bamser; og jeg forsøger ihærdigt at få hende til at drikke en masse. Lille pus….
Ind imellem sover hun, og selvom det er fristende at lave en stor kop varm chokolade og flyde ud med Dr. Phil i et par timer, vil jeg hellere få noget ud af dagen 
(jeg skal bare liiiige se Hell´s Kitchen færdig, er stor fan ar Gordon Ramsays vilde udbrud for fuck´s sake & bloody hell!!!). Jeg skal starte nyt studie om et par uger, så der er meget der skal forberedes og gøres klar. I sidste uge kom postbuddet med bøger for 1700,- (en sælsom blanding af erhvervsøkonomi og fashion), dem kunne jeg jo binde ind (i gennemsigtig plastikfolie)…
Jeg har fundet min elskede 3.1 Phillip Lim taske frem fra skabet. Den har ligget i sin dustbag i snart et år, nu har jeg lyst til at lufte den lidt (den er bare ikke så praktisk at bruge om vinteren, da jeg godt kan lide at tage stropperne over skulderen, og med en stor, fluffy vinterjakke bliver det lidt stramt). 
Den skal have en gang protection-spray, så er den klar til at komme ud. Jeg købte den brugt af en pige i Canada, fik den til en god pris (900,-) og blev endnu mere begejstret, da jeg så den. For den har så mange fine detaljer og især det lyseblå fór er helt uimodståeligt.
Alle senge er redt, jeg har været i bad, opvasken efter morgenmaden er taget (er ikke blandt de 80% af danske husstande med opvaskemaskine), vasketøjet sorteret (så er det klar når jeg får tid til at gå på vaskeriet – mand, hvor jeg ønsker mig en vaskemaskine!) og jeg kan (desværre) ikke støvsuge (støj og feber er ikke gode venner), så nu må det være tid til en latte. Og måske jeg lige kan lægge ny lak på neglene, mens den lille sover?
God dag til alle:)
En time efter: Hmmm….. Kom alligevel til at se et afsnit af Dr. Phil. Det er lidt ligesom at gå på McDonald´s: Man gør det én gang, og tænker “Pyha, det er for meget, det gør jeg aldrig igen!”. Indtil næste uge.
Min søn på 8 år har 3 danske idoler: Rasmus Seebach, Burhan G og Shane. Shane Brox, hvis du skulle være i tvivl. Ham der kan bygge alt muligt ud af genbrug og gamle ting, og samtidig laver sjove og skøre historier til. God inspiration til ungernes leg. Vi har selv et “Shane-hjørne” på børneværelset. 4 store kasser fyldt med genbrug, alt fra tomme (vaskede) mælkekartoner til æggebakker, gamle (vaskede) strømper og müslikasser. Herudover to hele skuffer fyldt med gamle knapper, kaspler, propper og andet småt nips og dimsedutter. Og det bliver flittigt brugt!
Så når nu man bor i København og Shane har juleværksted med show i Fields hver weekend i julemåneden, kan man som mor vel ikke være andet bekendt end at tage derhen, vel? Og selvom jeg hader indkøbscentre i weekenden og endnu mere i weekender op til jul, pakkede vi lillesøster i klapvognen og drog med metroen til Ørestaden. Og det var det hele værd. Shane lavede et fint lille show og havde bagefter stort overskud og god tid til at møde ALLE sine små fans. Min søns glæde og stolthed over at møde sit idol var helt sikkert også værd at stå en halv time i kø efter. Altså køen for at møde Shane personligt. Se bare:
Hvis du selv skulle få lyst til at tage ungerne med ud og møde Shane er der mere info her: http://www.fields.dk/events/shanes-julevaerksted.aspx
I de sidste 10 år har jeg været rigtig meget ude af landet og meget lidt i København. Nu hvor jeg er flyttet tilbage, syntes jeg at det er på tide, at jeg lærer byen at kende. Igen. For der er sket meget på få år. Så i går gik turen til Kødbyen, der tilsyneladende er blevet et hipt sted med barer, restauranter og fancy caféer – og ikke et halvskummelt sted, hvis eneste funktion var, at sørge for kød til folket.
Min dejlige søster P (den yngste) tog mig under armen og med på Paté Paté, en fransk café med god atmosfære, opmærksom betjening, luft mellem bordene og et hyggeligt hjørne fuld af vine, kulinariske specialiteter og flotte kogebøger fra 
hele verden, der altsammen kan købes med hjem, hvis man er til den slags. Det er man, men jeg vender lige tilbage når jeg er blevet forfremmet (kryds lige fingre for at jeg får et job først), for caféen ligger ikke i den billige ende, hverken når det gælder kaffe eller specialiteter. Den ligger dog heller ikke i den dyre ende, men for en studerende (søster) og en arbejdsløs (mig – lyder bedre med “arbejdssøgende”….), bliver der ikke råd til daglige besøg. Vi gav 105,- for en latte, en cappucino, en croissant og et pan au chocolat. Helt almindelige cafépriser i København. Jeg sender en tanke til min lokale café i Spanien, 
hvor vi fik 2 glas friskpresset juice, 2 kaffe og to store sandwich for 70,- (danske kroner!)… Både brød og kaffe var dog rigtig friskt og lækkert, og hører man ligesom mig til typen der foretrækker “lidt, men godt”, kan det sagtens betale sig at give lidt extra for den gode kvalitet.
Café Paté Paté har tilsyneladende også en magnetisk tiltrækning på det arbejdende folk. De fleste borde var optaget af det, der lignede business-meetings og/eller studerende, der sad og arbejdede. Og det forstår man godt. Caféens brede borde gør dem egnede til laptops, mapper og papirer blandt kaffekopperne, og den rolige stemning og blide musik giver arbejdsro.
Der er live hyggejazz hver tirsdag fra kl. 21 og DJ i weekenden.
God tur!
DejligDansk 