Tag Archives: udlandsdansker

HELLO!

Hello

This is kind of strange…. I´ve been working with so many pro bloggers in my job that I got to a point where I thought it would be best to just leave it up to them to fill the internet with their stories. They know how to do it well and the web is already full of blogs. I have posted 7 blogposts this year. Seven. Not even one every month. That´s not really what you can call a dedicated blogger. But here I am anyway. Maybe you wonder why?

First of all: Believe it or not, but people have actually called for it. Like in “asked me to please start blogging again”. Wauw, that totally warms my little heart. Thanks!

Second: This is a really easy way to share everyday stories and pics with friends and family back home. And it might even be interesting to other people. Who knows? I´m not gonna look at the stats to see how many of you are reading this (oh well, we know I will anyway) – as the purpose to this blog is to share our everyday adventure. Why:

3 weeks ago my kids and I moved from Copenhagen (Denmark) to Tenerife, a spanish volcanic island in the Atlantic Ocean some 400 kilometers off the coast of Africa. I have been living here before (moved here for the first time in 2002) but this time I think we´ll stay for good. My boyfriend (also the childrens father) is spanish, we have a lovely house in a mountain village and I even got to keep my old job! Lucky me, I am honestly blessed. I think there will be plenty of stories to tell.

So there you go. Let this be the beginning of a beautiful friendship.

 

DA:

Det er lidt mærkeligt . Jeg har arbejdet med mange pro bloggere i mit job, at jeg kom til et punkt, hvor jeg mente at det ville være bedst at lade det være op til dem, at fylde internettet med deres historier. De ved hvordan man gør det godt, og internettet er allerede fuld af blogs. Jeg har lavet 7 blogindlæg år. Syv. Ikke engang et hver måned i snit. Det er vist ikke rigtig, hvad man kan kalde en dedikeret blogger. Men her er jeg alligevel. “Hvorfor?” tænker du måske…?

Først og fremmest: Tro det eller ej, men folk har faktisk opfordret til det. Som I: “Du burde begynde at blogge igen”. Wauw, det varmer mit lille hjerte. Tak!

For det andet: Det er en rigtig nem måde at dele hverdagens historier og billeder med venner og familie derhjemme. Og det kan endda være interessant for andre mennesker. Hvem ved? Jeg vil ikke se statistikker for at se, hvor mange der læser med (Åh well, det ved vi, at jeg gør alligevel) da formålet med denne blog er at dele vores daglige eventyr.

For 3 uger siden flyttede mine børn og jeg fra København til Tenerife, en spansk vulkansk ø i Atlanterhavet omkring 400 kilometer ud for Afrikas kyst. Jeg har boet her før (flyttede hertil for første gang i 2002), men denne gang jeg tror at det bliver “for good”. Min kæreste (og børnenes far) er spansk, vi har et dejligt hus i en lille bjerglandsby, og jeg har endda kunne beholde mit gamle job! Heldige mig! Jeg tror, ​​der vil være masser af historier at fortælle.

there you go. Lad dette være begyndelsen på et smukt venskab.

Hausfrau i Spanien – en helt almindelig onsdag…

Godmorgen! Op klokken 7:30, smøre (formiddags)madpakke (i skolen spiser de ikke frokost, men formiddags-sandwich), vække ungerne, tøj på, morgenmad (springer badet over, da jeg alligevel skal i svømmehallen om nogle timer), farvel til kæresten, der spadserer på arbejde og ud i bilen med mig og børn. Kører de 12 km til skolen ad hyggelige veje, der snor sig igennem bananplantager og vulkanske bakker. Kommer heldigvis ikke til at køre bag en lastbil eller turist i lejebil (kører begge meeeeget langsomt), for der er meget få steder på vejen med mulighed for at overhale. Ankommer til skolen 5 minutter før tid, så vi stille og roligt kan gå de 200 meter hen til indgangen fra parkeringspladsen. Det er noget rod at komme for sent. Skolens port lukkes og så skal man til at ringe på, lukkes ind, op på kontoret og underskrive en seddel (så der er “beviser” for at man er kommet for sent – og er enig i skolens vurdering af det…), og så skal eleven have en seddel med ned i klassen til læreren, så hun kan se at man har været forbi kontoret og vedkendt sig den sene ankomst… Vi er heldigvis kun kommet for sent en gang i år!

Tilbage til bilen med Isabella på armen og derfra en tur hen til “landbrugs-butikken”. Finder en ny drikke-beholder til hønsene og køber også lige 50 kg hønsefoder, nu jeg alligevel er der.

Kører de 8 km op ad bjerget, op til vores lille røde hus. Det tager et kvarters tid. Min kæreste arbejder ved kysten hver anden måned, og da han er på tilkaldevagt 24 timer i døgnet (ud over den alm. arbejdsdag), skal vi bo max 10 min. fra redningsbåden, hvor han er sømand. Så i den måned han arbejder, bor vi til leje i en lille lejlighed ved kysten (4 personer på 40 m2, hyggeligt). -Men vores egen, faste bolig er et lille hus på den vulkanske bjergside med en fantastisk udsigt over de nærmeste nabo-øer La Gomera, El Hierro og La Palma.

Oppe ved huset bliver jeg budt velkommen af vores kat Pan, og jeg skynder mig ned til hønsene for at give dem mad, frisk vand og hente æg. Har lidt travlt, for vi skal til baby-svømning om et par timer, og jeg skal nå at vande haven og sy en pirat-vest til Nerel, der har karneval i skolen på fredag. Jeg håber Isabella falder hurtigt i søvn til middagsluren. Det gør hun selvfølgelig ikke, så der går en halv time med at få hende til at lukke øjnene i. Jeg sætter baby-alarmen til og suser ud i haven og får vandet tomaterne, kartoflerne og hvidløgene. Vinteren er ved at være ovre, så det regner sjældent og når solen skinner er det varmt. Så planterne er tørstige. Har nu lige 10 minutter til at sy vesten. Symaskinen står fremme og jeg finder en gammel sort t-shirt som kan bruges. Klippe klippe sy sy og vupti! -en fin lille pirat-vest størrelse 7 år. Havde ellers forsøgt at købe et kostume, men da alle børnene i 1. og 2. klasse SKAL være pirater (det er da sjovere at vælge selv!), var alt udsolgt i de 9 butikker jeg besøgte. Og nu kan jeg alligevel godt se, at det er meget bedre med en hjemmesyet dragt.

Jeg får vækket Isabella og så er det afsted ned ad bjerget igen. Vi ankommer sent til svømmehallen, men får klædt om på 2 minutter og når det lige. Ahhh, 30 minutter i baby-bassinet med 32 grader varmt vand. Jeg slapper lidt af igen… Vi plasker rundt med Anael, Gael, Rocco, Gabriella, Iker og Sophia og pludselig er timen slut. Et lunt brusebad fjerner klor og hvad der ellers gemmer sig i vandet, og det er skønt at træde ud i solskinnet igen. Har lige en halv time til en kop kaffe inden jeg skal hente Nerel i skolen, han har fri klokken 14.

Da jeg har hentet Nerel kører vi ned til lejligheden ved kysten, hvor ungernes far venter med frisklavet pasta (han har spanske arbejdstider, så han har fri mellem kl. 13 og 15 til at spise frokost). Da han er smuttet på arbejde igen, falder Isabella i søvn og Nerel og jeg går i gang med lektierne. Jeg havde ellers en del jeg skulle ordne på computeren, men der er ikke internet-forbindelse i dag (sker en gang imellem), så jeg er “tvunget” til at lave andre ting. Egentligt meget rart…. Selvom man føler sig lidt amputeret uden internetforbindelse!

Hvis bare jeg også kunne det dér...

Da kæresten igen får fri kan vi lige nå at gå en tur, inden jeg skal til yoga. Det er første gang i over 1½ år at jeg skal til yoga, så jeg er spændt på at se hvor rusten jeg er blevet. Men det går fint. De 3 andre elever er henholdsvis et fransk ægtepar i 60´erne (med dårlig ryg) og en gravid pige, så sammenlignet med dem kunne jeg jo nærmest det hele og mere til!

Det er spændende at se, hvordan ungernes far har klaret at være alene med dem i 1½ time, det har han aldrig prøvet før (det var aldrig gået med en dansk far!!!). Isabella sover sødt, og selvom hun ikke ville spise aftensmad, har hun fået et lunt bad og en halv flaske inden hun faldt i søvn. Nerel spiller computer og kæresten laver aftensmad. Vi spiser kl. 21, som er helt almindelig spisetid hernede. Nerel kommer i seng kl. 22 og bliver vækket igen i  morgen tidlig kl. 8. Jeg er træt, så selvom jeg plejer at nyde aftenernes ro når ungerne er kommet i seng, vælger jeg alligevel at gå i seng samtidig med Nerel. Falder i søvn med det samme og får lov at sove til kl. 6:30 (afbrudt af en sulten Isabella kl. 2). Zzzzz zzzzz zzzzz