Tag Archives: vernis

Elektronik + vand = dårlig combo

Pyha, det har været nogle travle dage. I weekenden skulle vi lige have afviklet en rund fødselsdag, og i denne uge har min store dreng haft eksamener både mandag, tirsdag og onsdag. De afsluttende eksamener i matematik, dansk og natur og teknik/samfundskundskab inden sommerferien. Og han er altså kun 7 år og går i det der svarer til 1. klasse. Niveauet er højt hernede (selv for en helt almindelig kommuneskole) og lektierne er mange.

I fredags tog vi til Nord for at shoppe. Og mit mål var at komme hjem med at par sko. Og det gjorde jeg! To par, faktisk! Bare ikke til mig selv… Der må helt sikkert være andre mødre derude, der kender det der med, at man skal finde noget til sig selv, men ender med at komme hjem med tre poser tøj og sko til ungerne…. Et par kondisko til storebror og de fineste cool sneakers til lillepigen. Sorry, kunne bare ikke stå for dem. Men de er både bløde, brede og behagelige (vidste ikke at Adidas rent faktisk har en “Ortopæd-linje”  OrthoLite inden for deres børnesko-kollektion)… Men jeg måtte kigge langt efter et par klassiske Converse All Star til mig selv. Der var mange fine farver at vælge imellem. I størrelse 44. Og ellers var der mange rappe modeller med tweed og skind og andre fancy detaljer. Men jeg vil jo bare have en klassiker! Der kan bruges til det meste. Men fred være med det, for det viste sig at klassikerne koster 64 euro! Som i 480 kroner! Kan man ikke få dem billigere i Danmark på tilbud? Så jeg klikker ind på min ven eBay, hvor de inkl. porto kan fåes til 365 kroner. Og for 170 kroner ekstra (stykket – altså pr. par, ikke pr. sko) kan jeg få et par med til ungerne.

Som plaster på såret – eller hvad man nu kan kalde det, når man skal bruge en undskyldning for at købe Chanel – forærede jeg mig selv en Le Vernis neglelak (har du læst med her før, ved du at det er min skønheds-item-last). Valgte Beige Pétale 567 fra denne sommers kollektion. Uden tvivl den mest kedelige neglelak jeg nogensinde har ejet. Absolut intet festligt over den. Farven er en fin, sart, næsten-ikke-til-at-se beige og det var lige det jeg manglede. Den er nem at lægge på neglene, tørrer hurtigt og varer (med 3 lag) mindst 4 dage. Ved jeg, for det er 4. dag jeg har den på i dag og der er ikke en ridse at se. Den er derimod stadig fin og meget blank. Klassisk og elegant, kan gå til ALT. Ligner mig nu ikke at være så diskret når det gælder neglelak, men måske behøvede jeg et modspil til det sidste halve års vilde farver: Black Pearl, Splendeur, Mimosa osv..

Den sidste uges højdepunkt er helt sikkert at min datter på 14 måneder er begyndt at gå. Og løbe. Hvilket betyder at hun på 2 nano-sekunder kommer fra den ene ende af huset til den anden. Godt vi har et lille-bitte hus på bare 70 m2. Så troede man lige at hun stod ved siden af en, men nej, med små, hurtige, musestille skridt er hun løbet… ja hvorhen???? For det meste ind på (stakkels) storebrors værelse. Han har nemlig enormt meget spændende legetøj. Men deler gerne. Og det som små børn ikke må røre er kommet sikkert væk i 1 meters +-højde. Den kære lille pige har så samtidig fået en mani: at tage ting med sig når hun spæner rundt. Og lægge dem fra sig igen. På nye steder. I eftermiddags kunne jeg derfor på et tidspunkt konstaterer at følgende manglede fra stuen: lille fåreskinds-gulvtæppe, fjernbetjeningen til fjernsynet, én sko, fars motorcykel-nøgle, en til sko (men fra et andet par), min mobiltelefon og en bog. Tæppet fandt jeg under storebrors seng, den ene sko i brusekabinen, mobiltelefonen i en kasse med legetøj, bogen i vasketøjskurven, motorcykelnøglen i en lego-bil, den anden sko mangler stadig. Og fjernbetjeningen? I kattens vand-skål…..

Chanel Le Vernis – forever!

Les Perles de Chanel
Jeg betragter generelt mig selv som rimelig usnobbet, men når vi taler neglelak må du gerne kalde mig kræsen!
Jeg foretrækker Chanel på neglene!
Det er den lille detalje, der oser af klasse og elegance ved enhver gestus som hænderne udfører, også selvom de to ting ikke just altid er hvad man vil forbinde hændernes ejer med. Og når jeg med gummistøvler på fodrer høns og henter æg i hønsegården, er hønsene nok rimeligt ligeglade med hvordan mine hænder ser ud (eller hvis hænder der serverer maden, for den sags skyld), men neglelakken dén holder!

Min første Le Vernis var forholdsvis uskyldig: Miami Peach, som jeg købte for et par år siden. Og kun fordi jeg skulle købe en til min søster, og da jeg stod i forretningen syntes jeg egentligt at den var da meget pæn og måtte også have en til mig selv…. Købte så også lige en base coat i samme omgang, men den har nu aldrig helt hittet igennem….
Havde før ikke rigtigt kunne forstå ”the hype” omkring Chanel´s neglelakker, og den eneste jeg havde bidt mærke i var Rouge Noir fordi den var blevet nævnt i bladene. Og så fordi min søster (man kan vist godt kalde hende fashionista!) havde et forbrug på sådan cirka en flaske hver anden måned.
Jeg satte stort spørgsmålstegn ved, at nogen kunne finde på at betale så meget for en neglelak og var faktisk godt tilfreds med min Rimmel. Indtil jeg fik prøvet the real thing! Jeg tror nok lige der kom andre boller på suppen! Og ikke et ondt/dårligt ord om Rimmel, for jeg må bestemt erkende, at de har nogle udmærket varer til en pris der ikke kan slåes af pinden. Men Chanel´s Le Vernis kan bare ikke sammenlignes. Med noget. Den har sin helt egen kategori. Og hvorfor nu det?

For det første er de firkantede flasker med sort låg fantastisk smukke at have stående (jeg har læst et sted, at neglelak holder sig bedst i køleskabet, men jeg nænner simpelthen ikke at gemme dem væk derinde i mørket!).
En simpel skrift på forsiden af flasken afslører navnet på farven, mens det sorte låg med imprægneret logo på toppen sladrer om forkælelse i luksus-klassen.
For ikke at nævne farve-udvalget! Fantastisk! Der er klassikere, som er gode at have (Rouge Noir, Ballerina, Rouge Fatal); de mere specielle, men meget smukke (Blue Satin, Black Satin, Vendetta); sæson-farverne der bliver så populære, at de får lov at blive (Particulière) eller genopstår (Orange Fizz); sæson-farverne der også bliver populære, men ikke genopstår (og derfor sælges til skyhøje priser på online-auktioner) (Jade, Nouvelle Vague) og så sæsonfarverne der er sjove at prøve når de kommer frem, men ikke ender som klassikere (Riviera, Tendresse) for blot at nævne nogle eksempler.

Hver sæson sendes der 3 nye Vernis´er på markedet. De kan fås hos stort set alle Chanel-forhandlere, men ofte må man vente med spænding på at få fingrene i dem! I Danmark sendes de på markedet ca. 1 måned senere end her i Spanien, hvor jeg bor. Derfor får jeg ofte forespørgsler fra veninder, der virkelig gerne vil have sendt en af de nyeste Vernis´er med posten til Danmark, så de kan flashe den nye sæsonfarve inden nogen anden derhjemme. Og det gør jeg selvfølgelig gerne. I en sådan grad at jeg for nogle uger siden købte 24 (ja, fireogtyve!) Vernis´er fra Spring 2011 kollektionen ”Les Perles de Chanel” og sendte med posten nordpå. Jeg er nu kendt som ”Chanel-pigen” i mit lokale parfumeri, en betegnelse som jeg bestemt ikke klager over (selvom neglelak faktisk er det eneste jeg ejer fra Chanel – nå ja, og en enkelt mascara).

Ud over sæson-farverne bliver de rogså sendt nogle mere sjældne varianter på markedet. Som f.eks. Steel og Strong, der i en periode kun kunne fås i Chanel´s Soho-butik. Og sidste efterårs skønne Khaki-farver, som (så vidt jeg ved) aldrig blev solgt i Danmark og her i Spanien kun blev forhandlet i 2 forretninger (meget meget langt fra mig). Men selv om der indimellem dukker en to-die-for sjælden farve op, så nægter jeg at betale overpris på diverse internet-auktions-sider! Endnu…

Men dette forårs ”Les Perles de Chanel”-neglelakker var altså til at få fat i. Så da jeg stod i forretningen med min meger lange bestillingsliste, tænkte jeg, at jeg da godt kunne unde mig selv én også. Jeg skulle bare lige vælge. Skulle det være den søde Pêche Nacrée, der med sin fine ferskenfarve og et diskret bronzeskær er fin som hverdagsfarve og kan gå til det meste? Eller den blide Pearl Drop, der på mest elegante vis kombinere perlehvid og guldstøv, så man kun kan føle sig som en (Chanel-) komtesse? Eller måske den mere dristige Black Pearl, der med duo-chromt skær lader anthrasit-grå og grøn slås om opmærksomheden på neglene? Svær beslutning. Meget svær beslutning. Hvis jeg nu vælger to så? Men de koster jo… Okay da, så tager jeg én af hver!
Som sagt så gjort. Og de lever alle op til forventningerne!
Pêche Nacrée er en fin og diskret farve, der kan bruges til det meste. Jeg bruger den til hverdag og når jeg ikke lige har planlagt hvad jeg skal have på i morgen.
Pearl Drop er udne tvivl den farve jeg skulle have på, hvis jeg skulle giftes i morgen. Den udstråler uskyld med et blink i øjet. Fin hvid perlemor iblandet guldstøv, top-elegant! Og så er den utrolig holdbar! Jeg havde 3 lag på og der skulle gå 3 hele dage inden den begyndte at skalle. Og mine hænder måtte finde sig i meget! Til trods for tøjvask (i hånden), opvask (mange!), bad, hårvask, svømning, rengøring af køkken, støvsugning og madlavning var det alligevel først på fjerdedagen at de ikke kunne længere. Hatten af for det! -Og jeg har så samtidig lige afsløret at jeg er husmor med stort H… Findes sådan nogle virkelig stadig?
Black Pearl. Har du set farven, behøver jeg ikke sige mere. Det gør jeg så alligevel: Wauw! Med jeans og t-shirt er den rå, med strik og leggins er den sofistikeret og med kjole og stiletter er den ekstravagant (på den fede måde!). -Det sidste forestiller jeg mig, da jeg endnu ikke har haft lejlighed til at iføre mig kjole og stiletter, men mon ikke der er noget om det?
Og selvom min samvittighed (og pengepung) stadig drager dybe suk efter mit impulskøb, må det siges at være det værd. Jeg glæder mig bare over at sommerens farver ikke ser ud til at blive must-haves hos mig (Sorry Chanel!).

Chanel Le Vernis Summer 2011:
Denne sommers farver skulle blive: Mimosa, en stærk citron-gul farve opkaldt efter det smukke mimose-træ med de smukke gule blomster. Beige Petale, beige rosen-farvet og Morning Rose, en mere rød rosenfarve.

Så hvis du endnu aldrig har prøvet en af Chanel´s neglelakker, vil jeg næsten anbefale dig at lade være. Det kan gå hen og bliver en meget dyr afhængighed!