Tag-arkiv: strand

28 grader. I skyggen.

Pyha, i dag er der ikke en sky på himlen. Og solen står højt lige nu. 28 grader viser termometret. I skyggen. Lillesøster sover til middag, så vi behøver ingen anden undskyldning for at blive inde i skyggen. Men her kan vi ikke blive hele dagen, så når hun vågner skal vi have en god frokost, en masse faktor 50 på kroppen og så af sted til stranden. Med spand, skovl og parasol. Og Eurowoman. -Hvis nu ungerne skulle blive så fordybet i deres leg, at mor her kan få et kvarters læsetid på langs. Og hvis jeg må bestemme skal vi have en stor is! Ellers kan vi vist hurtigt få det FOR varmt. Og det går ikke… Mango-sorbet til mig!

God søndag;)

Eftermiddag på stranden

En ellers halvkedelig onsdag eftermiddag blev til en super hyggelig aften-tur på stranden. Det var halvsent, da vi gik ud af døren, så vi var først i vandet klokken 19. Havet er stadig koldt, men når man først er i, vil man ikke op igen. Der er næsten ingen mennesker på stranden på det tidspunkt, så selvom solens stråler stadig lunede, havde vi stort set stranden for os selv. Ren anti-stress at ligge der i vandet og skvulpe i takt med bølgerne, der blidt smyger sig op ad strandens lune sand. Ungerne legede, de voksne svømmede sig en tur på skift og vi havde alle god appetit bagefter.

Nerel på stranden

 

Sand og vand mellem tæerne, skønt!

 

Stranden i Playa San Juan

Gør fødderne forårsklar!

Mine fødder på stranden i går. Se bare hvor glade de er!

Fødder…. Måske ikke det mest spændende emne, men alligevel helt og aldeles uundværlige for de fleste.

Jeg bor et sted hvor det er varmt nok til, at folk går med sandaler hele året. Det er måske netop derfor, at jeg er blevet så opmærksom på mine egne og andres fødders tilstand. Eller også ligger det tilbage til dengang jeg var i forsvaret, hvor sergenten gjorde opmærksom på vigtigheden af velplejede fødder, for de havde set virkelig mange triste tilfælde af triste, klamme fødder (fodsvamp!), der måtte lide konsekvensen af et liv i obligatoriske støvler og en uopmærksom (eller ligeglad?) ejer. Så derfor: Dine fødder er en del af dig. De bærer dig ofte langt og længe og skal stå model til meget. Kulde, varme, fugt, sko, støvler, stilletter, sand, grus, græs og meget mere. Hvad med at bruge bare en halv time hver 14. dag på at forkæle dem (og dig) lidt?

4 nemme og hurtige trin til smukke, glade fødder:

1: Start med et fodbad. Opvaskebaljen eller en spand kan sagtens bruges, du behøver ikke investere i et elektrisk fod-massage-bad for at få bløde, velplejede fødder. Sørg for at vandet er dejligt varmt (uden at brænde), brug gerne lidt (fod)badesalt eller et skvæt olie i vandet og sæt dig så til rette i en 10 minutters tid. Læg gerne et håndklæde under baljen, for at tage de værste skvulp og hav endnu et håndklæde parat til at tørre fødderne når de er “møre”. Har du energi til det,  kan du give fødderne en omgang “Foot-scrub” (skrubbe-creme), men det er ikke en nødvendighed. Hvis du har gammel neglelak på, så husk at fjerne den, inden du stikker fødderne i baljen.

2: Tør fødderne godt og find en stilling (stående eller siddende), hvor du kan nå dine hæle. Nu skal du nemlig i gang med fodhøvlen og fodfilen. Det lyder ikke rart, men det er faktisk ikke slemt. Måske bare lidt…. tja…. man får ihvertfald fjernet noget gammel, tør, overflødig hud fra hælene… Jeg sætter fødderne på et håndklæde mens jeg gør det, så jeg kan lirke resterne direkte i skraldespanden bagefter. Add, ja, jeg ved det godt! Men come on, så er det heller ikke være. Og du får byens smukkeste fødder! Har du meget tør hud, så start med fodhøvlen. Men forsigtigt! Det gør nas, hvis du får fjernet for meget hud på en gang. Så tag hellere lidt i dag og mere i overmorgen, hvis det behøves. Brug derefter fodfilen til at slibe huden jævn og fin. Er dine hæle i god stand, kan du godt springe fodhøvlen over og gå direkte til fodfilen.

3: Nu skal du lige skrue ned for fjernsynet, bede ungerne/kæresten/hunden tie stille og sætte dig godt til rette på et blødt underlag, sofaen er fin fin. Tag lidt fed creme i hånden og treat your feet to a nice massage! Sørg for med store, dybe, cirkulære bevægelser, at få cremet hele foden ind. Man behøver ikke være ekspert for at give sig selv (eller andre) en fodmassage. Du kan mærke hvad der føles godt – og bliver sikkert overrasket over at mærke, hvor meget dine fødder egentligt trængte til lidt kærlig nus og pleje. Husk fodryggen, hælen og mellem tæerne. Træk gerne i tæerne én efter én mens du cremer dem ind, det løsner spændinger. Er du ikke i humør til massagen, så sørg bare for at få cremet hele foden ind. Vigtigt!

4: Så er det neglenes tur! Også selvom du ikke er typen, der bruger neglelak. Brug en neglepind til først at rense under neglene. Herefter til at fjerne overskydende neglebånd og blidt få skubbet det resterende på plads. Du kan evt. fugte neglebåndene med lidt neglebånds-olie eller baby-olie inden, men neglebåndende skulle dog være bløde af cremen. Er du ikke til neglelak, kan du give neglene en omgang plejende negle-creme, og ellers: Vupti, du er færdig med fødderne! Vil du alligevel lige sætte prikken over i´et med en fin farve på neglene, er der ikke langt igen: Adskil tæerne med en tå-spreder-dims (sorry, ved ikke hvad den hedder) eller ved at zig-zagge et stykke snoet køkkenrulle mellem tæerne (mere hygiejnisk). Rens neglene med lidt neglelakfjerner på en vatronddel (jeg ved godt de er rene allerede, men lakken binder bedre, når der ikke er creme eller lignede på). Læg neglelakken på med lange strøg fra negleroden og over neglekanten. Læg 3 lag og sørg endelig for at lakken er ordentlig tør imellem lagene. Brug evt. base-coat og top-coat. Det gør ikke noget, hvis du klatter ved siden af; når neglelakken er ordentlig tør, kan du fjerne klatterne ved blidt at børste på tæerne med en neglebørste.

Skræk og gru!

Så er du klar til at smutte fødderne i de nye sandaler! Man tror det ikke, men der bliver lagt rigtig godt mærke til føddernes tilstand når alle tripper rundt i sommersko og med bare tæer på stranden. Og vil du ikke hellere være hende med de smukke fødder, end hende der skal bruge en ostehøvl til at fjerne de tørre skorper fra hælene?

Smukt. Og det tager bare en halv time. Maks!

Ovenstående er skrevet udelukkende ud fra egne erfaringer. Skulle der sidde en ekspert i fodpleje derude, der har lyst til at kommentere eller korrigere, er han/hun meget velkommen til at smide en kommentar.

Fordele ved at date en surfer.

– Masser af frisk luft. Størstedelen af en surfers fritid går med… ja… du gættede rigtigt: surfing! Hvis du tager med ham når han pakker sit wetsuit og surfbrættet, er der rig mulighed for masser af solbadning med en god bog (hvis du ikke har børn – ellers bare leg på stranden) eller løbe-/gå- ture langs havet.

– Din kæreste har en god krop. Med al den “padlen” frem og tilbage får han ryg og armmuskler som en olympisk svømmer. Som regel følger resten af kroppen også med, og hvem vil ikke gerne have en snack med i seng om aftenen?

– Ferie ved vandet. Altid. For når man endelig skal bruge tid og penge på at rejse, kan man jo lige så godt kombinere oplevelsen af et andet lands kultur med noget surf. Og rigtig mange af de gode “surfspots” ligger på eksotiske steder (Brasilien, Bali, Californien etc.), så det gør bestemt ikke noget. Med mindre man er by-menneske.

– Surf spirit. “Rigtige” surfere surfer fordi de ikke kan lade være. De bliver i dårligt humør hvis der går for lang tid imellem “the sessions”, og må bare i vandet, hvis der viser sig en “surfable wave” på over 1½ meter. That´s the spirit! Men en del af ånden er også at være positiv, hjælpsom og at passe på naturen. Det kommer helt af sig selv. Gode værdier, ikke? Selvfølgelig findes der også nogle idioter derude, der surfer fordi det er smart, spiller smarte fordi de tror det er smart og per automatik smider både cigaretskod (ad!) og karamel-papir ud af bilens nedrullede vindue.

– Stor bil. Det fylder jo en del med udstyret (surfbrættet), så det er klart at man er nødt til at have en stor bil (vi har en “surfer-van” (varevogn)). Det betyder også, at der altid er plads til alle dine indkøb og evt. barnevogn/klapvogn, hvis der er børn i familien.

– Relax… Efter et par timer i vandet er man altid dejligt afslappet. Det dårlige humør fra i morges er væk og alle indestængte aggresioner kastet overbord. Jeg ved det af egen erfaring (dengang jeg selv forsøgte mig som surfer – inden jeg fik børn) og jeg kan se og mærke det på min kæreste.

– Han har en dyr hobby. Et surfboard kan snildt koste nogle tusind kroner. Et wet-suit (våddragt) ligeså. Og sidstenævnte kan hurtigt blive slidt, når han er i vandet flere gange om ugen, så der kan godt blive tale om et par stykker om året. Hvilket (på sin egen besynderlige måde) kan retfærdiggøre, at du også har en dyr hobby. Chloé anyone?

Ovenstående er skrevet ud fra egne erfaringer. Og da min kæreste er en mand, står der “ham”. Men piger surfer også!