Well, I wouldn’t really know. I’ve never done any modelling (except for being a hair model with a super cool afro mohawk). I blame my short legs (let’s not get into that young-skinny-beautiful talk…). But my daughter had a great time being a mini-model – as some of you might remember from this post. And as promised: the outcome!
She was called in as a “reserve-model” (in case the real model couldn’t deliver) – but they liked her so much that they decided to use all the kids. And they had a blast!
Unfortunately models don’t get to keep the clothes. And they were nice clothes. I’m tempted to shop some S.Oliver stuff for the summer (pssst! right now there´s Mid Season Sale. Just saying….).
Have a good day!
XX – Line Karen
AT VÆRE MODEL ER SJOVT!
Rent faktisk ved jeg ikke meget om at være model. Jeg har aldrig forsøgt (ud over en gang, hvor jeg var hår-model med en super cool afro-mohawk). Jeg giver mine korte ben skylden (lad os ikke tale om ung-tynd-smuk-kriterierne). Men min datter havde en fantastik dag som mini-model – som nogen af jer måske husker fra dette indlæg). Og som lovet: resultatet!
Hun var blevet kaldt ind som “reserve-model” (hvis nu den rigtige model ikke kunne levere). Men de kunne så godt lide hende, at de besluttede sig for at bruge alle ungerne. Og de havde en fantastisk dag!
Desværre for modeller sjældent lov til at beholde tøjet. Og det var lækkert tøj. Jeg er fristet til at shoppe noget S.Oliver til sommer-garderoben (pssst! Der er lige nu Mid Season Sale. Siger det bare….).
Læs under billedet for dansk version. Ægte dansk! Ikke google translate 😉
EN: Well, we all think that our own kids are the cutest in the world, don´t we?
When my youngest (Bella) was 4, she attended her first photoshoot. I was in charge of the making of the SS15 campaign for supercool shoebrand ANGULUS and when the young model fell ill just before arriving, it was easy to find a substitute: my own little cub.
She did brilliant and it was great fun. Last year my son was cast to be in a First Choice advert – and Bella and her dad went with him on the set (I was away working in Denmark – damn, I´m missing out on good fun here!). The person in charge of the casting was on the set as well and saw Bella there. He then asked me last week if they could use her as a “reserve-model” for the shooting of a catalogue for a major german clothes brand here on Tenerife. To be used as a model if the “real” model failed that was. Oki doki – and today Bella and her dad went to the photoshoot (me working again – story of my life).
With her charm and long blonde hair Bella amazed the whole crew (yes, I am aloud to say that, it´s not bragging, I am the mum) – and ended up being used as a model as well. I´m not allowed to publizise the name of the brand just yet – but don´t worry, I´ll share the pics once they can be seen in the catalogue (I´m eager as well to see them!).
Mum´s proud 🙂
DA: Vi syntes vist alle, at vores børn er de kæreste, gør vi ikke?
Da min yngste (Bella – til venstre på billedet) var 4 år, deltog hun i sit første photoshoot. Jeg var ansvarlig for tilblivelsen af SS15 kampagnen for supercool skomærke ANGULUS, og da den unge model blev syg lige før ankomsten, var det nemt at finde en erstatning: min datter.
Hun var rigtig dygtig og det var en sjov dag. Sidste år skulle min søn så være med i en reklame for den britiske rejsearrangør First Choice – og Bella og hendes far var med på settet (jeg var i Danmark og arbejde – damn, jeg år glip af alt det sjove!). Den casting-ansvarlige var også på settet og fik øje på Bella der. Sidste uge blev jeg så kontaktet og spurgt om Bella mon havde lyst til at deltage i et photoshoot her på Tenerife til kataloget for en tysk tøj-gigant som “reserve-model”. Hun ville altså kun blive brugt som model, hvis den “rigtige” model fejlede. Oki doki, og i dag har Bella og hendes far så været på photoshoot (og jeg er som sædvanligt på arbejde – story of my life).
Med sin charme og lange lyse hår fik Bella tryllebundet hele crewet (ja, det må jeg godt sige, det er ikke blær; jeg er hendes mor) – og hun endte med at blive brugt som model sammen med de øvrige. Jeg må ikke afsløre brandets navn endnu – men bare rolig, jeg skal nok dele billederne fra kataloget, når de bliver offentliggjort (jeg er også ivrig efter at se dem!).
EN: I work by the sea. In a tiny office on a pier in a small harbour. I spend most days in the office but once a week I go out to sea to join these beautiful creatures. We do whale safaris and try to find pilot whales and dolphins (without disturbing them!) in their natural habitat – and when we do, this is what we get: Playful animals who are eager to show us their skills!
A dolphin living in the ocean lives normally up to 25-30 years. A dolphin in captivity has a lifespan of some 12 years. More or less….
This documentary is excellent if you want to know more about sea animals in captivity: (here I was going to post link to the documentary “Blackfish” on youtube, but as it is a highly controversial documnetary it gets removed every so often. If you can find it I recommend you spend the time (83 mins) to learn more. I will never visit Loro Parque or Sea World after watching it!).
DA: Jeg arbejder ved havet. I at lillebitte kontor på molen i en lille havn. Jeg tilbringer de fleste dage på kontoret, men én gang om ugen tager jeg en tur ud på havet for at tilbringe tiden med disse skønne væsner. Vi udbyder hval-safari ture og forsøger at finde hvaler og delfiner i deres naturlige miljø (uden at forstyrre dem!) – og når vi finder dem, er dette hvad vi får: Legesyge dyr, der er ivrige efter at vise os deres færdigheder!
En delfin, der lever i havet, bliver normalt 25 – 30 år gammel. En delfin, der lever i fangenskab, bliver op til 12 år. Mere eller mindre….
Denne dokumenter er excellent, hvis du vil vide mere om havets dyr i fangenskab: (her ville jeg sætte et link ind til dokumentar-filmen “Blackfish” på youtube, men da det er en temmelig kontroversiel film, bliver den fjernet derfra ret ofte. Hvis du kan finde filmen, kan jeg klart anbefale at du bruger de 83 minutter den tager, til at lære mere. Jeg vil aldrig besøge Loro Parque eller Sea World efter at have set den!
Spending time with these two is worth more than gold. But it´s no secret that I sometimes miss my old job, my colleagues and wearing high heels.
I´d be lying if I claimed that the past six months hadn´t been busy. Last summer the kids and I said goodbye to our Copenhagen apartment (after practically giving away the interior of a complete home) to move back to Tenerife. Since then it´s been work, family and getting our feet firmly back on spanish ground.
I´ve lost a dear family member and seen another battle (and win!) the same disease. Cancer is a bitch.
Since I stopped working last month it seems I´ve had more between my hands than ever. More to do that is – not more to spend. When people asked me what I would do with my free time after I´d stop working, I said ”Read a book or three before looking for a new job”. I also wanted to get really fit, learn how to play the piano, start my own thing on the web and redecorate our house (to fit in our family of four in a 2–bedroom, 72 square meters house in the mountains, spending nothing or very little on it).
So far I´ve read one book, learned how to play Mike Oldfields ”The top of the morning” on piano, learned a lot about how to start your own web (and bought a domain. I feel like a pro!), worked out every other day and… well, the redecoration must wait… And, of course, still looking after the cat, the hens, the garden and picking up the kids every day from school at 1.30 pm to share a hot meal for lunch before taking them to sport, music etc.. But hey, it´s nice to be busy!
We have decided that I shouln´t go back to work straight away. How can I? The time we have gained is too precious to exchange for an extra salary. Jeezuz, how do other families manage? Well, I do remember how it was to be working full time, seeing the kids only for a few hours after work before they had to go to sleep. And then being super-mom at the weekends. Now I´m super-mom every day. Plus I have time to run my own little projects. And it feels really good (even knowing that it will take some time before we can travel again)!
(Pssst: I´m not trying to say that it´s either “working mom” or “super mom”. I know you can be both at the same time! And sweet lord, I´m not trying to say it´s the right choice to be a stay-at-home mom, choosing time with the kids over money. That is my choice for the moment and may change in the future. Dot.)
(Dear Pomp de Lux, please make that sweater in a bigger size – it´s really nice!)
Nerel: Decathlon (t-shirt), Pomp de Lux (shorts), ANGULUS (sandals) – Isabella: H&M (dress), ANGULUS (sandals) – Line Karen: Asos (dress), Clarks (sandals), El Caballo (sunglasses) – Juan: Decathlon (t-shirt), RipCurl (bag), Arnette (sunglasses), I haven´t got a clue (shorts ands shoes)
The primary reason forour return toTenerife is family. Our small family. Weare“just” the 4 of us as the closest family-memberlive2000 kmaway onthe Spanish north coastof Asturias.The last 3years in Denmarkhasbeenwonderful. And tough.I’ve beenclose tomy own family and friends, andit has really beengreat–butbeing alonewithtwokids (anda study andafull-time job) is really exhausting.Daily lifesums up to getting up early, preparing lunchboxes, cooking, setting the table, washing the dishes, grocery-shopping,helping with homework, fillingthe bath,washing the kids´ hair (easy), combingthe kids´ hair (impossible), bills, work, study, vacuuming …. Andsometimesa quickfamily visit. But Ifeltthat therewas almost notime to see family or friends. Close to impossible because when you are at homeat17 p.m.andthe kidsgo to bedbefore21 p.m. it gives you just4 hours to fit in 90% ofthe abovementioned AND leave time to just be together. Quality time. The economywasnotsomethingto boast about–thereisnotmuch profitfromoneincome when an apartment inexpensiveCopenhagen, carinsurances, mobiles, internet, clothing, food etc. has been paid. Ineeded avacation. Mentallyandphysically.
Now the tune has changed. I´m working less hoursandalthough my workinghoursaremuch moreintensivethanin the office I enjoy being able toimmerse myself in what I do andknow that whenI´ve finished I can (in good conscience)be withthe kidsandtheirfather. Thereisactuallyanotherperson who alsocook,wash up–andpoursmea glass ofred wine.Their father(or google)steps in when Ihave forgottenhowittodivide17.734.972,42 with 364,50. Thereistime for adip in the poolor the sea.Every day. And thenwejustround itoff witha walkinto the sunsetora trip to the skate-park(Juan and I are ok, Nerel ,10, has eagerlystarted tolearn–andlittle sisterIsabella isjust waiting forus to get her apinkskateboardbefore shewill join us) –followed bya cold beeron a cliffedgeto the sound ofocean wavesand the warmth ofthe last sunrays. And I am sleeping next to the man I love. Every night. And we enjoy our children. Together. Does that soundromantic? Yep, it is. I´m becomming completelybalanced–mentally and physically.
DA:
Den primære årsag til vores tilbagevenden til Tenerife er familien. Den lille familie. For vi er “bare” os 4. Nærmeste familie bor 2000 km væk på den spanske nordkyst i Asturien. De sidste 3 år i Danmark har været skønne. Og hårde. Jeg har været tæt på min egen familie og venner, og det har virkelig været fantastisk – men at være alene med 2 børn (og et studie og et fuldtidsjob) er virkelig udmattende. Hverdagen går op i vækkeure, der ringer for tidligt, madpakker, lave mad, dække bord, vaske op, købe ind, hjælpe med lektier, fylde badekarret, vaske hår på ungerne (nemt), rede hår på ungerne (umuligt), regninger, arbejde, studere, støvsuge…. Og ind imellem et lille familie- eller venne-besøg. Men jeg følte nærmest ikke, at der var tid til at se andre. I hverdagen nærmest umuligt, for når man er hjemme kl 17 og ungerne skal i seng inden 21, giver det bare 4 timer, hvor 90% af ovenstående skal klemmes ind. Økonomien var ikke noget at råbe hurra for – der er ikke meget overskud fra 1 indkomst, når lejlighed i dyre København, bil, forsikringerne, mobil, licens, internet, mad, tøj mm. er betalt. Jeg trængte til ferie. Mentalt og fysisk.
Nu er der andre boller på suppen. Jeg er gået ned i tid, og selv om arbejdstimerne er meget mere intensive end på kontoret, nyder jeg at kunne fordybe mig og vide, at når jeg har fri kan jeg med god samvittighed være sammen med ungerne og deres far. Der er rent faktisk en anden person, der også laver mad, vasker op – og skænker mig et godt glas rødvin ind imellem. Far (eller google)træder til, når mor har glemt hvordan det lige er man dividerer syttenmillionertrehundresyvogtredivetusindfemhundredesyvogfyrre-komma-fireogtredive med toogfyrreogenhalv. Der er tid til en dukkert i poolen eller havet. Hver dag. Og så runder vi lige af med en gåtur i solnedgangen eller en tur ud og skate (både far og mor er ganske habile, Nerel på 10 år er ivrigt i gang med at lære – og lillesøster Isabella venter lige på at vi får købt et pink skateboard inden hun vil i gang) – efterfulgt af en kold øl på en klippekant til lyden af havets brusen og varmen fra dagens sidste solstråler. Og jeg sover ved siden af manden jeg elsker. Hver nat. Og vi nyder vores børn. Sammen. Lyder det romantisk? Jeps, det er det også. Jeg er godt i gang med at blive fuldstændig afbalanceret – mentalt og fysisk.
This is kind of strange…. I´ve been working with so many pro bloggers in my job that I got to a point where I thought it would be best to just leave it up to them to fill the internet with their stories. They know how to do it well and the web is already full of blogs. I have posted 7 blogposts this year. Seven. Not even one every month. That´s not really what you can call a dedicated blogger. But here I am anyway. Maybe you wonder why?
First of all: Believe it or not, but people have actually called for it. Like in “asked me to please start blogging again”. Wauw, that totally warms my little heart. Thanks!
Second: This is a really easy way to share everyday stories and pics with friends and family back home. And it might even be interesting to other people. Who knows? I´m not gonna look at the stats to see how many of you are reading this (oh well, we know I will anyway) – as the purpose to this blog is to share our everyday adventure. Why:
3 weeks ago my kids and I moved from Copenhagen (Denmark) to Tenerife, a spanish volcanic island in the Atlantic Ocean some 400 kilometers off the coast of Africa. I have been living here before (moved here for the first time in 2002) but this time I think we´ll stay for good. My boyfriend (also the childrens father) is spanish, we have a lovely house in a mountain village and I even got to keep my old job! Lucky me, I am honestly blessed. I think there will be plenty of stories to tell.
So there you go. Let this be the beginning of a beautiful friendship.
DA:
Det er lidt mærkeligt…. Jeg hararbejdet medsåmangeprobloggereimitjob, at jegkom til etpunkt, hvor jeg mente at det ville værebedst atlade det være optil dem, atfyldeinternettet medderes historier. De ved hvordanman gør detgodt, oginternettet eralleredefuld afblogs.Jeg har lavet7blogindlægår.Syv. Ikke engangethver måned i snit.Det er vistikkerigtig, hvad man kan kaldeen dedikeretblogger.Menher er jegalligevel.“Hvorfor?” tænker du måske…?
Først og fremmest:Tro det eller ej, menfolk harfaktiskopfordret tildet.Som I: “Du burdebegynde at bloggeigen”. Wauw, detvarmer mitlillehjerte. Tak!
For det andet: Deter en rigtignem måde at delehverdagenshistorier ogbilledermed venner ogfamilie derhjemme. Ogdet kan enddavære interessantfor andre mennesker. Hvem ved? Jeg vilikke se påstatistikkerfor at se,hvor mange derlæser med(Åh well,det ved vi, at jeg gøralligevel)–da formåletmeddenne bloger at delevores dagligeeventyr.
For 3 uger sidenflyttede mine børn ogjegfraKøbenhavn til Tenerife, en spanskvulkanskø iAtlanterhavetomkring 400kilometer udfor Afrikas kyst. Jeghar boether før(flyttedehertil for førstegang i 2002), men dennegang jeg tror at det bliver “for good”.Min kæreste(ogbørnenesfar)erspansk, vi har et dejligthusi en lille bjerglandsby, og jeg har endda kunnebeholdemitgamle job! Heldigemig! Jeg tror, dervil være masser afhistorier at fortælle.
Så there you go. Lad dette værebegyndelsen pået smukt venskab.