Tag Archives: spanien

WE ARE FAMILY

Processed with VSCOcam with s2 preset
Nerel: Decathlon (t-shirt), Pomp de Lux (shorts), ANGULUS (sandals) – Isabella: H&M (dress), ANGULUS (sandals) – Line Karen: Asos (dress), Clarks (sandals), El Caballo (sunglasses) – Juan: Decathlon (t-shirt), RipCurl (bag), Arnette (sunglasses), I haven´t got a clue (shorts ands shoes)

The primary reason for our return to Tenerife is family. Our small family. We are just” the 4 of us as the closest family-member live 2000 km away on the Spanish north coast of Asturias. The last 3 years in Denmark has been wonderful. And tough. I’ve been close to my own family and friends, and it has really been great but being alone with two kids (and a study and a full-time job) is really exhausting. Daily life sums up to getting up early, preparing lunchboxes, cooking, setting the table, washing the dishes, grocery-shopping, helping with homework, filling the bath, washing the kids´ hair (easy), combing the kids´ hair (impossible), bills, work, study, vacuuming …. And sometimes a quick family visit. But I felt that there was almost no time to see family or friends. Close to impossible because when you are at home at 17 p.m. and the kids go to bed before 21 p.m. it gives you just 4 hours to fit in 90% of the above mentioned AND leave time to just be together. Quality time. The economy was not something to boast about   there is not much profit from one income when an apartment in expensive Copenhagen, car insurances, mobiles, internet, clothing, food etc. has been paid. I needed a vacation. Mentally and physically.

Now the tune has changed. I´m working less hours and although my working hours are much more intensive than in the office I enjoy being able to immerse myself in what I do and know that when I´ve finished I can (in good conscience) be with the kids and their father. There is actually another person who also cook, wash up and pours me a glass of red wine. Their father (or google) steps in when I have forgotten how it to divide 17.734.972,42 with 364,50. There is time for a dip in the pool or the sea. Every day. And then we just round it off with a walk into the sunset or a trip to the skate-park (Juan and I are ok, Nerel ,10, has eagerly started to learn and little sister Isabella is just waiting for us to get her a pink skateboard before she will join us) followed by a cold beer on a cliff edge to the sound of ocean waves and the warmth of the last sunrays. And I am sleeping next to the man I love. Every night. And we enjoy our children. Together.  Does that sound romantic? Yep, it is. I´m becomming completely balanced mentally and physically.

DA:

Den primære årsag til vores tilbagevenden til Tenerife er familien. Den lille familie. For vi er “bare” os 4. Nærmeste familie bor 2000 km væk på den spanske nordkyst i Asturien. De sidste 3 år i Danmark har været skønne. Og hårde. Jeg har været tæt på min egen familie og venner, og det har virkelig været fantastisk – men at være alene med 2 børn (og et studie og et fuldtidsjob) er virkelig udmattende. Hverdagen går op i vækkeure, der ringer for tidligt, madpakker, lave mad, dække bord, vaske op, købe ind, hjælpe med lektier, fylde badekarret, vaske hår på ungerne (nemt), rede hår på ungerne (umuligt), regninger, arbejde, studere, støvsuge…. Og ind imellem et lille familie- eller venne-besøg. Men jeg følte nærmest ikke, at der var tid til at se andre. I hverdagen nærmest umuligt, for når man er hjemme kl 17 og ungerne skal i seng inden 21, giver det bare 4 timer, hvor 90% af ovenstående skal klemmes ind. Økonomien var ikke noget at råbe hurra for –  der er ikke meget overskud fra 1 indkomst, når lejlighed i dyre København, bil, forsikringerne, mobil, licens, internet, mad, tøj mm. er betalt. Jeg trængte til ferie. Mentalt og fysisk.

Nu er der andre boller på suppen. Jeg er gået ned i tid, og selv om arbejdstimerne er meget mere intensive end på kontoret, nyder jeg at kunne fordybe mig og vide, at når jeg har fri kan jeg med god samvittighed være sammen med ungerne og deres far. Der er rent faktisk en anden person, der også laver mad, vasker op – og skænker mig et godt glas rødvin ind imellem. Far (eller google)træder til, når mor har glemt hvordan det lige er man dividerer syttenmillionertrehundresyvogtredivetusindfemhundredesyvogfyrre-komma-fireogtredive med toogfyrreogenhalv. Der er tid til en dukkert i poolen eller havet. Hver dag. Og så runder vi lige af med en gåtur i solnedgangen eller en tur ud og skate (både far og mor er ganske habile, Nerel på 10 år er ivrigt i gang med at lære – og lillesøster Isabella venter lige på at vi får købt et pink skateboard inden hun vil i gang) – efterfulgt af en kold øl på en klippekant til lyden af havets brusen og varmen fra dagens sidste solstråler. Og jeg sover ved siden af manden jeg elsker. Hver nat. Og vi nyder vores børn. Sammen. Lyder det romantisk? Jeps, det er det også. Jeg er godt i gang med at blive fuldstændig afbalanceret – mentalt og fysisk.

O´høj Sailor!

Jeg tilbragte stort set hele sommeren i Spanien. Jeg havde længe gået og tænkt på, at jeg godt kunne tænke mig en anker-tatovering. Så da flybilletterne var bestilt, skyndte jeg mig også at bestille tid hos Marta til en tatovering. Marta Amayra er en skøn pige, som man på ingen måde kunne forestille sig var tatovør. Hun er en spansk kunstner midt i tyverne, en “pæn” pige uden hverken piercinger eller tatoveringer – og så har hun “bare” tatoveret et par år. Ikke destro mindre er hun meget dygtig og populær. Jeg måtte bestille tid 2 måneder i forvejen….

Her er resultatet. Jeg er virkelig glad for den, detaljerne er så fine og den blev præcis som jeg ville have den. Bare bedre.

Sailor

Back to life

Efter en lang og dejlig sommer med begrænsede muligheder for stor-blogging, har jeg glædet mig vildt til at komme tilbage til bloggen og JER! Til min egen store overraskelse er der oven-i-købet kommet forespørgsler på, om jeg ikke snart kommer med nogle flere indlæg og gerne på engelsk også. Dejligt, det kan man jo kun blive glad over! Og jo, selvfølgelig vil jeg det. Jeg lægger blidt ud med lidt gensyn fra ferien.

Hvordan var jeres sommer?

After a long and great summer I´m back at the blog. I´ve missed you! I´m starting out lightly with some pics from my holiday.

How was your summer?

På marked i Asturien (Nord-Spanien) i juni.
At a local market in Asturias (Northern Spain) in June.
På stranden på Tenerife i juli.
On the beach at Tenerife in July.
Solnedgang og iskold “sidra”. Behøver jeg at sige mere? Tenerife, august.
Sunset and chilled “sidra”, need I say more? Tenerife, August.
Med min søster inde og få lavet hendes første tusch!
With my sister getting her first tattoo!
Sandskulptur Festival på Ofelia Beach i København, august.
Sand Sculpture Festival at Ofelia Beach in Copenhagen, August.

Forår på vulkanen.

Appelsinerne er spiseklar, saftige og søde.

Endelig kom der forår i luften! I mandags var det officielt den koldeste dag på De Kanariske Øer i 40 år, og jeg måtte give meteorologerne ret: Termometret viste ved middagstid 5 grader udenfor og det er koldt! Så hvis man tager på ferie hernede efter sol og varme, bør man bo tæt ved kysten. Vores hus ligger i knap 1 km´s højde, og det betyder at vintrene er kolde (dagtemp. ca. 8-12 grader) og somrene meget varme (dagtemp. ca. 25-40 grader). Og indimellem er der så forår og efterår, der er helt perfekt.

(Smukt) ukrudt og bougainville.

 

.

Vores hus er helt og aldeles uisoleret, så efter 4 måneder med en indetemperatur på maks. 17 grader (når der er ild i pejsen og varmluftblæseren har kørt i et par timer – og efter vi har fået sat termoruder i vinduerne – og ja, vi bor her) hilses foråret velkommen med stor jubel. Det samme gælder når efteråret viser sig med de første regnvejrsdage i 5 måneder og vi, til trods for at have airconditionen kørende 24/7, ikke kan få indetemperaturen ned under 32 grader. Og nu er foråret her endelig! 22 grader og høj sol. Hele dagen. Vi har nydt det til fulde!

Alle billeder er taget i haven i dag.

Blommetræet blomstrer
Hønsene søger skygge
Citronerne er snart modne - og der er flere på vej
Hvidløgene er klar til at blive høstet
Ungerne hygger sig i solen
De første blommer er på vej
Alting vokser vildt og hurtig - den kinesiske bonde er næsten blevet væk i "junglen"
Margueritterne har indtaget blomsterbedet
Det ser ud til der også kommer vindruer i år
Ferskentræet viser sine første pink knopper
Solnedgang over nabo-øen La Gomera set fra haven

Hausfrau i Spanien – en helt almindelig onsdag…

Godmorgen! Op klokken 7:30, smøre (formiddags)madpakke (i skolen spiser de ikke frokost, men formiddags-sandwich), vække ungerne, tøj på, morgenmad (springer badet over, da jeg alligevel skal i svømmehallen om nogle timer), farvel til kæresten, der spadserer på arbejde og ud i bilen med mig og børn. Kører de 12 km til skolen ad hyggelige veje, der snor sig igennem bananplantager og vulkanske bakker. Kommer heldigvis ikke til at køre bag en lastbil eller turist i lejebil (kører begge meeeeget langsomt), for der er meget få steder på vejen med mulighed for at overhale. Ankommer til skolen 5 minutter før tid, så vi stille og roligt kan gå de 200 meter hen til indgangen fra parkeringspladsen. Det er noget rod at komme for sent. Skolens port lukkes og så skal man til at ringe på, lukkes ind, op på kontoret og underskrive en seddel (så der er “beviser” for at man er kommet for sent – og er enig i skolens vurdering af det…), og så skal eleven have en seddel med ned i klassen til læreren, så hun kan se at man har været forbi kontoret og vedkendt sig den sene ankomst… Vi er heldigvis kun kommet for sent en gang i år!

Tilbage til bilen med Isabella på armen og derfra en tur hen til “landbrugs-butikken”. Finder en ny drikke-beholder til hønsene og køber også lige 50 kg hønsefoder, nu jeg alligevel er der.

Kører de 8 km op ad bjerget, op til vores lille røde hus. Det tager et kvarters tid. Min kæreste arbejder ved kysten hver anden måned, og da han er på tilkaldevagt 24 timer i døgnet (ud over den alm. arbejdsdag), skal vi bo max 10 min. fra redningsbåden, hvor han er sømand. Så i den måned han arbejder, bor vi til leje i en lille lejlighed ved kysten (4 personer på 40 m2, hyggeligt). -Men vores egen, faste bolig er et lille hus på den vulkanske bjergside med en fantastisk udsigt over de nærmeste nabo-øer La Gomera, El Hierro og La Palma.

Oppe ved huset bliver jeg budt velkommen af vores kat Pan, og jeg skynder mig ned til hønsene for at give dem mad, frisk vand og hente æg. Har lidt travlt, for vi skal til baby-svømning om et par timer, og jeg skal nå at vande haven og sy en pirat-vest til Nerel, der har karneval i skolen på fredag. Jeg håber Isabella falder hurtigt i søvn til middagsluren. Det gør hun selvfølgelig ikke, så der går en halv time med at få hende til at lukke øjnene i. Jeg sætter baby-alarmen til og suser ud i haven og får vandet tomaterne, kartoflerne og hvidløgene. Vinteren er ved at være ovre, så det regner sjældent og når solen skinner er det varmt. Så planterne er tørstige. Har nu lige 10 minutter til at sy vesten. Symaskinen står fremme og jeg finder en gammel sort t-shirt som kan bruges. Klippe klippe sy sy og vupti! -en fin lille pirat-vest størrelse 7 år. Havde ellers forsøgt at købe et kostume, men da alle børnene i 1. og 2. klasse SKAL være pirater (det er da sjovere at vælge selv!), var alt udsolgt i de 9 butikker jeg besøgte. Og nu kan jeg alligevel godt se, at det er meget bedre med en hjemmesyet dragt.

Jeg får vækket Isabella og så er det afsted ned ad bjerget igen. Vi ankommer sent til svømmehallen, men får klædt om på 2 minutter og når det lige. Ahhh, 30 minutter i baby-bassinet med 32 grader varmt vand. Jeg slapper lidt af igen… Vi plasker rundt med Anael, Gael, Rocco, Gabriella, Iker og Sophia og pludselig er timen slut. Et lunt brusebad fjerner klor og hvad der ellers gemmer sig i vandet, og det er skønt at træde ud i solskinnet igen. Har lige en halv time til en kop kaffe inden jeg skal hente Nerel i skolen, han har fri klokken 14.

Da jeg har hentet Nerel kører vi ned til lejligheden ved kysten, hvor ungernes far venter med frisklavet pasta (han har spanske arbejdstider, så han har fri mellem kl. 13 og 15 til at spise frokost). Da han er smuttet på arbejde igen, falder Isabella i søvn og Nerel og jeg går i gang med lektierne. Jeg havde ellers en del jeg skulle ordne på computeren, men der er ikke internet-forbindelse i dag (sker en gang imellem), så jeg er “tvunget” til at lave andre ting. Egentligt meget rart…. Selvom man føler sig lidt amputeret uden internetforbindelse!

Hvis bare jeg også kunne det dér...

Da kæresten igen får fri kan vi lige nå at gå en tur, inden jeg skal til yoga. Det er første gang i over 1½ år at jeg skal til yoga, så jeg er spændt på at se hvor rusten jeg er blevet. Men det går fint. De 3 andre elever er henholdsvis et fransk ægtepar i 60´erne (med dårlig ryg) og en gravid pige, så sammenlignet med dem kunne jeg jo nærmest det hele og mere til!

Det er spændende at se, hvordan ungernes far har klaret at være alene med dem i 1½ time, det har han aldrig prøvet før (det var aldrig gået med en dansk far!!!). Isabella sover sødt, og selvom hun ikke ville spise aftensmad, har hun fået et lunt bad og en halv flaske inden hun faldt i søvn. Nerel spiller computer og kæresten laver aftensmad. Vi spiser kl. 21, som er helt almindelig spisetid hernede. Nerel kommer i seng kl. 22 og bliver vækket igen i  morgen tidlig kl. 8. Jeg er træt, så selvom jeg plejer at nyde aftenernes ro når ungerne er kommet i seng, vælger jeg alligevel at gå i seng samtidig med Nerel. Falder i søvn med det samme og får lov at sove til kl. 6:30 (afbrudt af en sulten Isabella kl. 2). Zzzzz zzzzz zzzzz