Tag-arkiv: ANGULUS

THE CUTEST MINI MODEL

Læs under billedet for dansk version. Ægte dansk! Ikke google translate 😉

EN: Well, we all think that our own kids are the cutest in the world, don´t we?

When my youngest (Bella) was 4, she attended her first photoshoot. I was in charge of the making  of the SS15 campaign for supercool shoebrand ANGULUS and when the young model fell ill just before arriving, it was easy to find a substitute: my own little cub.

She did brilliant and it was great fun. Last year my son was cast to be in a First Choice advert – and Bella and her dad went with him on the set (I was away working in Denmark – damn, I´m missing out on good fun here!). The person in charge of the casting was on the set as well and saw Bella there. He then asked me last week if they could use her as a “reserve-model” for the shooting of a catalogue for a major german clothes brand here on Tenerife. To be used as a model if the “real” model failed that was. Oki doki – and today Bella and her dad went to the photoshoot (me working again – story of my life).

With her charm and long blonde hair Bella amazed the whole crew (yes, I am aloud to say that, it´s not bragging, I am the mum) – and ended up being used as a model as well. I´m not allowed to publizise the name of the brand just yet – but don´t worry, I´ll share the pics once they can be seen in the catalogue (I´m eager as well to see them!).

Mum´s proud 🙂

An ad_2 girls

DA: Vi syntes vist alle, at vores børn er de kæreste, gør vi ikke?

Da min yngste (Bella – til venstre på billedet) var 4 år, deltog hun i sit første photoshoot. Jeg var ansvarlig for tilblivelsen af SS15 kampagnen for supercool skomærke ANGULUS, og da den unge model blev syg lige før ankomsten, var det nemt at finde en erstatning: min datter.

Hun var rigtig dygtig og det var en sjov dag. Sidste år skulle min søn så være med i en reklame for den britiske rejsearrangør First Choice – og Bella og hendes far var med på settet (jeg var i Danmark og arbejde – damn, jeg år glip af alt det sjove!). Den casting-ansvarlige var også på settet og fik øje på Bella der. Sidste uge blev jeg så kontaktet og spurgt om Bella mon havde lyst til at deltage i et photoshoot her på Tenerife til kataloget for en tysk tøj-gigant som “reserve-model”. Hun ville altså kun blive brugt som model, hvis den “rigtige” model fejlede. Oki doki, og i dag har Bella og hendes far så været på photoshoot (og jeg er som sædvanligt på arbejde – story of my life).

Med sin charme og lange lyse hår fik Bella tryllebundet hele crewet (ja, det må jeg godt sige, det er ikke blær; jeg er hendes mor) – og hun endte med at blive brugt som model sammen med de øvrige. Jeg må ikke afsløre brandets navn endnu – men bare rolig, jeg skal nok dele billederne fra kataloget, når de bliver offentliggjort (jeg er også ivrig efter at se dem!).

Mor er stolt 🙂

SOMMERFUGLEN OG LEOPARDEN

DD_10_11

I går var vi til fødselsdag med familien. Bella fik selv lov til at vælge sit tøj, og valget faldt på den nye Soft Gallery-kjole med sommerfugle-print, som jeg købte på lagersalg i fredags. Kjolerne fra Soft Gallery er et sikkert hit, både hos Bella og mig. Flot design, blød bomuld – og så er de behagelige i pasformen og gode at løbe og lege i. Jeg fik den til under halv pris, men nyprisen på kjolerne er faktisk meget rimelig (ligger på omkring 350 – 500,-), og man støtter oven i købet et børnehjem i Indien når man køber udvalgte styles. Win-win!

Lad mig også lige fortælle om hjemmeskoene. De allermest mega-cool hjemmesko, der nogensinde er lavet til børn. Ever! Jeg købte de leopard-prikkede til Bella for noget tid siden – og det er heldigt at de er lavede til at gå i derhjemme i mange timer hver dag, for hun elsker dem! De er nemme at få af og på (elastik i siden), den bløde ruskind er super-behagelig (og virkelig elegant) og den tynde rågummisål gør dem sikre at løbe i uden at glide. Win-win-win! Jeg ville have købt den samme model i blå til min store dreng, men ANGULUS laver dem desværre kun op til str. 30. Og til mig selv? Well, jeg nøjes med Irma´s kinasko indtil noget bedre dukker op….

CAN´T BEAT H&M

HM

Strikket kjole | H&M, Pink støvletter | ANGULUS

Jeg kan – helt objektivt og uden national stolthed – udråbe Danmark til forgangsland, når det gælder mode. Også til børn. Jeg kan nævne de første 20 danske favoritbørnemærker uden at blinke, men lad os lige nu bare sige: Ingen nævnt, ingen glemt. Men når SU´en ikke rækker til at fylde skabene med dansk design, er det godt at man kan kigge over sundet til vores svenske naboer i H&M. Stort udvalg til alle-kan-være-med priser. Behøver vist ikke yderligere introduktion. Jeg kunne slet ikke stå for denne strikkede sweater-kjole i bomuld/angora-mix til bare 129,- til Bella. Nordisk vinter, kom bare an!

OH SO SOFT (GALLERY)

Mariko_Jacket_Cosmo_450DKK_62_50EUR_Lena_Skirt_Cosmo_300DKK_42_50EUR_1

Soft Gallery er, ligesom min favorit til fødderne ANGULUS, et mærke der er mest kendt og omtalt for sin linje til børn – men som rent faktisk også har noget virkeligt lækkert til de voksne. Kvalitet og pris følges pænt ad. Det er halvdyrt, men fantastisk godt! For tiden har jeg ikke selv SG på hylderne i klædeskabet, men når mine SU-dage er ovre kan I bide spids på, at der sniger sig et item eller 5 derind. Begge mine unger har dog Soft Gallery i skufferne (ja, de har tøjet i kommoder, jeg okkuperer HELE klædeskabet). Købt på udsalg til halv pris. Så må man nemlig godt – også selv om man er på SU!

Og som man nu gør så tit når man sidder og samler inspiration, drømmer jeg om:

SG

Billie Shirt, Tyra Cosmo Pants og hele Herringbone sættet.

Ungerne skal ikke snydes for:

SG2

Lila Dreamy Dress, Silas Unravel Me bluse og Brit Magic Girl bluse.

Ønskeliste er hermed påbegyndt….

Winter-boots

Temperaturen havde knap sneget sig under 15 grader, da jeg købte dette års vinterstøvler. Eller måske skulle jeg sige: dette årtis vinterstøvler. Jeg investerede nemlig for 6 år siden i et par støvler, der er så ultrafede, behagelige og i en top-lækker kvalitet, at intet kunne overgå dem! Det lykkedes derfor ikke i de efterfølgende 5 år at finde nogen der kunne matche dem – hvilket resulterede i, at jeg har gået i de samme vinterstøvler 5 år i træk. Jeg har dem stadig og de kan sikkert holde et par år endnu.

Men men. En smule fornyelse må der til. Og selv om jeg allerede har 5 par pænt gode chelsea-støvler stående i entreen, fik jeg lyst til nye støvler. Med foer. Hader at fryse om fødderne. Og som enhver dedikeret shopper ved, så er alt det gode vintergrej udsolgt allerede i september. Gælder især børnetøj og støvler. Købte min datters vinterstøvler i august! Jeg følte mig derfor som lykkens pamjulefis, da de støvler, jeg har sukket efter siden jeg så dem under modeugen i februar, var tilgængelige i min størrelse! I indkøbskurven med dem og vupti! 2 dage efter stod pakkeposten med en dejlig pakke.

ANGULUS style 7279 til 1.299,-
ANGULUS style 7279 til 1.299,-

Nu var det stadig rimeligt varmt udenfor den dag jeg modtog støvlerne, men da jeg var en smule forkølet, følte jeg at det var undskyldning nok for at gå dem til derhjemme. Gik rundt i min lejlighed i to dage i træk med uldne vinterstøvler. Havde faktisk lyst til at sove med dem på….

Kort sagt: De er herre-lækre (det udtryk må man godt bruge, når de virkelig er gode, ikk´?). Super comfy, bløde og lune med uld-foer, statement-rågummisål og passer til alt. Jeg har i den sidste uge boet i mine black skinny jeans, sweatshirts og STØVLERNE. Har lige tjekket ANGULUS´ webshop, der er stadig få størrelser tilbage….