Kategoriarkiv: Fashion honey!

BOTTEGA VENETA-FORKÆLELSE

Bottega Veneta

I kender den sikkert godt: Udsalgs-fælden. Jeg er selv rigtig god til at tænke “Det kan godt være at den koster mange penge, men det er jo halv pris – og så er det ok!”. Og når besparelsen så oven-i-købet er på 15.000,-, så er den da værd at tage med! Well, well, det var bare ønsketænkning, for selvom den alt-for-lækre Intrecciato Nappa Convertible Bag fra Bottega Veneta er nedsat med 15.000,- under udsalget, skal der stadig lægges samme beløb på disken. Måske næste år….

Den røde pung fra samme brand har til gengæld fulgt mig i mange år. Jeg købte den på Trendsales i rigtig flot stand, og selvom det er top-kvali der bestemt kan holde i mange år(tier) endnu, syntes jeg alligevel at jeg trængte til fornyelse. I Bottega Venetas butik i København blev det til en pung i samme model, men i en ny type flet som jeg aldrig har set hos Bottega Veneta før. Kan ikke engang finde et billede af den på nettet, så den må I se en anden gang.

Min søster P, som jeg tilbragte noget af dagen med i går, er i øvrigt fantastisk at have med ud og shoppe. Her er der stor forståelse for, at man med god samvittighed kan give sig selv lidt luksus i hverdagen. Hun har selv i mange gået rundt med den mest fantastiske Diane von Furstenberg taske, som hun “desværre” så sig tvunget til at købe, efter at hun havde lavet en “Carrie” i deres butik i NY (kom vist til at vælte en reol med accessories). Det kan jo ske for selv den bedste;)

SOMMERFUGLEN OG LEOPARDEN

DD_10_11

I går var vi til fødselsdag med familien. Bella fik selv lov til at vælge sit tøj, og valget faldt på den nye Soft Gallery-kjole med sommerfugle-print, som jeg købte på lagersalg i fredags. Kjolerne fra Soft Gallery er et sikkert hit, både hos Bella og mig. Flot design, blød bomuld – og så er de behagelige i pasformen og gode at løbe og lege i. Jeg fik den til under halv pris, men nyprisen på kjolerne er faktisk meget rimelig (ligger på omkring 350 – 500,-), og man støtter oven i købet et børnehjem i Indien når man køber udvalgte styles. Win-win!

Lad mig også lige fortælle om hjemmeskoene. De allermest mega-cool hjemmesko, der nogensinde er lavet til børn. Ever! Jeg købte de leopard-prikkede til Bella for noget tid siden – og det er heldigt at de er lavede til at gå i derhjemme i mange timer hver dag, for hun elsker dem! De er nemme at få af og på (elastik i siden), den bløde ruskind er super-behagelig (og virkelig elegant) og den tynde rågummisål gør dem sikre at løbe i uden at glide. Win-win-win! Jeg ville have købt den samme model i blå til min store dreng, men ANGULUS laver dem desværre kun op til str. 30. Og til mig selv? Well, jeg nøjes med Irma´s kinasko indtil noget bedre dukker op….

LIDT FOR MEGET – BUT THAT´S ALL RIGHT

SG-DD

Jeg er langt fra shopaholic. Jeg vælger mine indkøb med omhu og shopper “lidt, men godt”. Det er man også nødt til, når man bor alene med 2 børn og har SU som primær indkomst…. Men jeg får alligevel altid overbevist mig selv om, at man godt må købe mere, hvis det er virkelig billigt. Som i “halv pris og derunder”. Så da jeg tog til weekendens lagerselv hos Soft Gallery, havde jeg allerede inden ankomsten sat en grænse på max. 4 items, 2 til hver af ungerne. Mmmm. Sådan gik det ikke. Det blev til de 6 som ses på billedet. Og så er det da ok, at grænsen blev overskredet, ikke? Det er jo lækkert (hvad er ikke lækkert fra Soft Gallery?), og til en helt ok pris. Bella havde allerede sommerfugle-kjolen på til dagens fødselsdag. Billede kommer på bloggen i morgen. Sammen med de allermest mega-cool hjemmesko, der nogensinde er lavet til børn. Ever!

LOVELY LOEWE

Skærmbillede 2013-11-03 kl. 00.16.47

Kelly, Birkin, Alexa, Bardot, Del Rey, Greta og Gisela. Kær taske har mange navne. Og nu har Loewe lavet en “Cruz”-taske, opkaldt efter deres ambassadør Penélope Cruz. Spanske Loewe har siden 1846 repræsenteret det ypperste i luksus-produkter inden for lædervarer, tøj, accessories og parfume. Alle deres tasker er håndlavede og virkelig lækre. Jeg må altid lige en tur forbi Loewe-butikken, når jeg mellemlander i Madrid – hvor ekspedienten oftest giver mig elevatorblikket og ikke lægger skjul på, at man lige bliver vurderet (a la Pretty Woman). Oftest modtager jeg heldigvis et smil – også selvom jeg endnu aldrig har investeret i noget derfra. Men jeg lover jer kære venner: It will happen! One day. Some day. Jeg er nemlig ikke i tvivl om, at en Loewe taske er en investering for livet.

Cruz tasken er flot – og fås endda i en sjov, prikket variant. Men min true love har gennem flere år været den store Fusta-taske. Plain sort. Guld-detaljer. Påsyet logo. Ahhhhh. Vil du med hjem? Den bronze-farvede er heller ikke helt af vejen. Men nu nøjes jeg lige med en til at starte med. Jeg skal bare lige have sparet de 1200 euro op…. Burde ikke tage mange år.

Loewe_Fusta

CAN´T BEAT H&M

HM

Strikket kjole | H&M, Pink støvletter | ANGULUS

Jeg kan – helt objektivt og uden national stolthed – udråbe Danmark til forgangsland, når det gælder mode. Også til børn. Jeg kan nævne de første 20 danske favoritbørnemærker uden at blinke, men lad os lige nu bare sige: Ingen nævnt, ingen glemt. Men når SU´en ikke rækker til at fylde skabene med dansk design, er det godt at man kan kigge over sundet til vores svenske naboer i H&M. Stort udvalg til alle-kan-være-med priser. Behøver vist ikke yderligere introduktion. Jeg kunne slet ikke stå for denne strikkede sweater-kjole i bomuld/angora-mix til bare 129,- til Bella. Nordisk vinter, kom bare an!

MR. TAWADROS

MIKAELTAWADROS

Navnet klinger eksotisk, men avant-garde designeren Mikael Tawadros er danskfødt. Han designer i eget navn – og boy oh boy! – det gør han godt! Jeg fik øjnene op for tøjet, da jeg så hans SS14 kollektion på CIFF i august. På en simpel og dog sofistikeret måde, blander han materialer som uld, pels og silke og fremtryller simple kollektioner, der udstråler eksklusiv elegance. Det lyder fint, men det bedste af det hele er, at det er ready-to-wear. Hver enkelt del kan piftes op eller ned og sammensættes med det mest basic du har i garderoben, og de asymmetriske detaljer gør det simple, nordiske design iøjenfaldende. Jeg er solgt! Men til trods for de yderst rimelige priser, må jeg nøjes med at drømme om det. SU er en velsignelse – bare ikke for wannabe-fashionistaens garderobe. Men der er ikke lang tid til jul (hint hint!).

Fristet? Se mere her: http://www.maikeltawadros.com/