Tag-arkiv: sko

Man må gerne shoppe mere når man er på ferie!

Nike Air Relentless 2. I mint og sort! Love love! 75€

Altså, alene det at være på ferie er jo en undskyldning i sig selv. For at shoppe altså. Mere end man plejer. For det første fordi alting (stort set altid) er meget billigere! For det andet fordi der er så meget spændende, som man helt sikkert ikke kan få i Danmark. Det kan man ihvertfald bilde sig selv ind…. For det tredje fordi man har tid til det. Og for det fjerde fordi ferie rimer på shopping. Med mindre man er til trekking i en mellemamerikansk regnskov….

Så da jeg så disse sko, var der ingen grund til, at de ikke skulle med mig hjem! Jeg har længe kigget efter et par fede sneakers, men jeg er kræsen så jeg havde næsten opgivet. Jeg ved ikke om jeg gjorde et godt køb, men jeg er super tilfreds og de kommer helt sikkert til at aflaste mine godt udtrådte Converse All Star-sko i fremtiden (selvom de altid vil have en plads i mit skab og mit hjerte). Men hovsa! Der lå sør´me lidt mere i posen, da jeg kom hjem…. Hvis min kæreste brokker sig over mit forbrug bliver han henvist til De 4 Undskyldninger! Det kan da selv en mand forstå. Ikke? (På forhånd undskyld til alle forstående mænd).

Being on holiday is always a good excuse for doing some extra shopping. I got these fantastisc sneakers yesterday. Well, and some more stuff. And if my boyfriend complains that I spend too much I must tell him the 4 reasons for why it´s ok to shop more when you´re on holiday: 1: it´s cheaper abroad, 2: you can get sooo many nice things that you can´t find at home, 3: you´ve got the time to do it, 4: because holiday rimes with shopping. In my world:)

Über-lækkert bælte fra ZARA til bare 6€ på udsalg.
Perle/skull-armbånd i sommerfarver. Rock´n´roll goes to the beach;) 7 €
Kæmpe Creme fra Biotherm. Skin-Ergetic 125 ml (så skulle jeg have til det meste af vinteren), 43€. Min nye favorit-duft fra D&G. No 3 “L´Impératrice”, 37€ for 100 ml.

Hvad laver du?

Jeg bliver ofte spurgt om, hvad vi egentligt laver på skolen. Det første semester er fælles for dem der læser design og os der læser marketing.  På den måde lærer alle en smule om design, sourcing og marketing, inden vi læser videre på de valgte linjer på 2. semester. Vi har kun et fag om dagen og et eller to nye fag om ugen, så det er rimeligt intensivt og meget spændende. For tiden handler det mest om design, og vi lærer blandt andet:

...at tegne sko...
...at blande farveprøver...
...at drapere på lille gine...

Jeg er so far meget begejstret for studiet! I denne uge har jeg dog lidt dårlig samvittighed over for min arbejdsgruppe… De har heldigvis stor forståelse for, at jeg må blive hjemme med syge børn, mens de tager billeder af denne sæsons overtøj…. Tak piger og dreng!

 

Elektronik + vand = dårlig combo

Pyha, det har været nogle travle dage. I weekenden skulle vi lige have afviklet en rund fødselsdag, og i denne uge har min store dreng haft eksamener både mandag, tirsdag og onsdag. De afsluttende eksamener i matematik, dansk og natur og teknik/samfundskundskab inden sommerferien. Og han er altså kun 7 år og går i det der svarer til 1. klasse. Niveauet er højt hernede (selv for en helt almindelig kommuneskole) og lektierne er mange.

I fredags tog vi til Nord for at shoppe. Og mit mål var at komme hjem med at par sko. Og det gjorde jeg! To par, faktisk! Bare ikke til mig selv… Der må helt sikkert være andre mødre derude, der kender det der med, at man skal finde noget til sig selv, men ender med at komme hjem med tre poser tøj og sko til ungerne…. Et par kondisko til storebror og de fineste cool sneakers til lillepigen. Sorry, kunne bare ikke stå for dem. Men de er både bløde, brede og behagelige (vidste ikke at Adidas rent faktisk har en “Ortopæd-linje”  OrthoLite inden for deres børnesko-kollektion)… Men jeg måtte kigge langt efter et par klassiske Converse All Star til mig selv. Der var mange fine farver at vælge imellem. I størrelse 44. Og ellers var der mange rappe modeller med tweed og skind og andre fancy detaljer. Men jeg vil jo bare have en klassiker! Der kan bruges til det meste. Men fred være med det, for det viste sig at klassikerne koster 64 euro! Som i 480 kroner! Kan man ikke få dem billigere i Danmark på tilbud? Så jeg klikker ind på min ven eBay, hvor de inkl. porto kan fåes til 365 kroner. Og for 170 kroner ekstra (stykket – altså pr. par, ikke pr. sko) kan jeg få et par med til ungerne.

Som plaster på såret – eller hvad man nu kan kalde det, når man skal bruge en undskyldning for at købe Chanel – forærede jeg mig selv en Le Vernis neglelak (har du læst med her før, ved du at det er min skønheds-item-last). Valgte Beige Pétale 567 fra denne sommers kollektion. Uden tvivl den mest kedelige neglelak jeg nogensinde har ejet. Absolut intet festligt over den. Farven er en fin, sart, næsten-ikke-til-at-se beige og det var lige det jeg manglede. Den er nem at lægge på neglene, tørrer hurtigt og varer (med 3 lag) mindst 4 dage. Ved jeg, for det er 4. dag jeg har den på i dag og der er ikke en ridse at se. Den er derimod stadig fin og meget blank. Klassisk og elegant, kan gå til ALT. Ligner mig nu ikke at være så diskret når det gælder neglelak, men måske behøvede jeg et modspil til det sidste halve års vilde farver: Black Pearl, Splendeur, Mimosa osv..

Den sidste uges højdepunkt er helt sikkert at min datter på 14 måneder er begyndt at gå. Og løbe. Hvilket betyder at hun på 2 nano-sekunder kommer fra den ene ende af huset til den anden. Godt vi har et lille-bitte hus på bare 70 m2. Så troede man lige at hun stod ved siden af en, men nej, med små, hurtige, musestille skridt er hun løbet… ja hvorhen???? For det meste ind på (stakkels) storebrors værelse. Han har nemlig enormt meget spændende legetøj. Men deler gerne. Og det som små børn ikke må røre er kommet sikkert væk i 1 meters +-højde. Den kære lille pige har så samtidig fået en mani: at tage ting med sig når hun spæner rundt. Og lægge dem fra sig igen. På nye steder. I eftermiddags kunne jeg derfor på et tidspunkt konstaterer at følgende manglede fra stuen: lille fåreskinds-gulvtæppe, fjernbetjeningen til fjernsynet, én sko, fars motorcykel-nøgle, en til sko (men fra et andet par), min mobiltelefon og en bog. Tæppet fandt jeg under storebrors seng, den ene sko i brusekabinen, mobiltelefonen i en kasse med legetøj, bogen i vasketøjskurven, motorcykelnøglen i en lego-bil, den anden sko mangler stadig. Og fjernbetjeningen? I kattens vand-skål…..

I Brad Pitt´s sko. Bogstaveligt talt.

Min kæreste er stort set ikke hjemme for tiden. Han har fået et bijob som statist på en film. Clash of the Titans 2 skal den vist hedde, selvom der også har gået rygter om at den kommer til at hedde Wrath of the Titans. Er endnu ikke afgjort.

En del af filmen bliver optaget her på Tenerife, så da der blev indkaldt til casting for statister mødte min kæreste op sammen med 7500 andre. Der skulle bruges 200, så han er vist meget glad for at være en af de “udvalgte”. Også selvom dagene er lange. Mandag-lørdag fra 6.00-20.00.

Inden optagelserne gik i gang, skulle der findes kostumer til alle. Min kæreste er en af Perseus´ homies hjemme i fiskerlandsbyen, hvor Perseus (Sam Worthington) tilsyneladende har slået sig ned med kone og barn for at leve et fredeligt liv uden indblanding fra guder, titaner og andre mærkelige væsner. Det får han ikke lov til… Og kostumerne er så også derefter: beskidte tunika-agtige kjoler til alle. Langt hår (min kæreste har som den eneste fået paryk på, da han ikke har langt hår i forvejen), ingen make-up og alle mænd skal have naturligt fuldskæg. Sko skal der naturligvis også til, og da min kæreste stod hos kostumieren og prøvede læder-sandaler, fandt de et par gladiator-agtige nogle til ham. “Er du sikker på de sidder godt?” spurgte den venlige amerikaner. “Ja, de er helt perfekte” lød svaret. “Så bruger du samme størrelse som Brad Pitt” sagde amerikaneren henkastet, “det var dem han havde på i Troya”. Min kæreste måbede. “Altså nogen magen til???” spurgte han forsigtigt. “Nej nej, det er de sandaler han havde på i filmen!” sagde hun med et smil, “Næste!”. Og sådan gik det til at min kæreste i dette øjeblik er i Brad Pitt´s sko.