Hej. Det er mig. Jeg tænkte at jeg lige ville give et pip fra mig efter 3 års stilhed. Meget er sket siden sidst. Min lille familie og jeg er flyttet fra den ene ende af Spanien til den anden – og tilbage igen (vi forsøgte med en “life-change”. Det var ikke nogen success).
Jeg har skiftet job. Det er ok. Men ikke fantastisk. Jeg har set ALT for lidt til min familie i Danmark. Blame Covid. Jeg har studeret en del hjemmefra. Taget en såkaldt master. Er begyndt at tatovere. På mennesker. Det kommer der et indlæg om på et tidspunkt, for det er ret spændende. Hvis du spørger mig.
I januar 2017 skrev jeg et indlæg, hvor jeg skrev noget a’ la “nu skal jeg i gang med at skrive lidt mere”. Herefter kom der 1 sponsoreret indlæg med et fotoalbum og i 2019 endnu et indlæg, hvor jeg filosoferede lidt over det at blogge. Og det var det! Det giver at snit på 0,6 blogindlæg om året, hvis vi ser på et snit over de sidste 5 år. Det er, hvis jeg selv skal sige det, ret imponerende! Desværre er det imponerende i kategorien “Passiv Blogging”…. Men man er jo herre over sine egne handlinger, og al den inaktivitet er nok mere sigende for, at der har været andre ting, der har krævet tid og energi i hverdagen.
Bolle opskriften sørger dog for, at der stadig kommer en lind strøm af besøgende på bloggen 😉
Men nu tog jeg lige en tur ned ad Memory Lane her på WordPress, og det er altså sjovt at læse gamle blogindlæg. “Sagde jeg virkelig det?”, Har JEG skrevet det?”, “Ej, brugte jeg virkelig penge på det?”, “Seriøst???” er tanker, der popper op, mens jeg ser tilbage. Og det føles lidt som at læse i en dagbog, man har fundet i en gammel kommode.
Der lå også nogle kommentar på forskellige indlæg, som jeg ikke har svaret på. Undskyld for det. En enkelt mand var vred over, at jeg havde brugt et af hans billeder på et indlæg om Stegt Flæsk med Persillesovs i 2011. Det blev fjernet. Også undskyld for det. Og sådan, lige pludseligt, springer man 3 år frem i tiden, som om intet var sket, og så fortsætter livet. Og nu ses vi igen. Dejligt!
Selv om jeg aldrig rigtigt har lavet nytårs-forsætter, var jeg alligevel ret opsat på, at 2016 skulle være året, hvor jeg for alvor skulle få blogget. Med computeren fuld af kladder til blog-indlæg og lange lister over idéer til interessante indlæg, var der i hvert fald ikke grund til IKKE at være prime-time super-star blogger!
Men så kom der lige det der arbejde, familie og hverdags-logistik imellem (kender du det?). Og hele 4 indlæg blev det til. På et år. Not very impressive. Så i år skal være året, hvor jeg IKKE skal være super blogger (måske omvendt psykologi virker på mig selv…?).
Men bloggen er her, og der er faktisk nogen der læser med. Lidt over 100.000 besøgende blev det til i 2016, og det er jo et kæmpehøjt tal – hvis det ikke lige var fordi, at det skal deles op i 365 for at få de daglige læsere i snit, og at laaangt de fleste besøger bloggen pga. bolle-opskriften. Men what a bolle-opskrift! Hvis du ikke har prøvet at bage bollerne endnu, så kan det kun gå for langsomt. Især hvis du skal holde fødselsdag.
Men i en verden hvor de fleste konstant er online og alle kan kalde sig ”blogger”, vil jeg også være med. Mest fordi jeg er håbløs til at skrive dagbog, og det er rart at dele oplevelser og komme af med tankerne ind imellem, og hey! man kan jo faktisk lære en del af at læse “de andre blogs“.
Og helt mærkeligt, har jeg fået tilbudt flere samarbejds-aftaler i det år, hvor jeg har været mindst aktiv – det må være det flotte tal med de 5 nuller, der tæller….
Det bliver helt på dansk på bloggen fra nu af (minus overskriften – let it be). Den engelske version lever et sted derude i cyberspace, men er ikke helt så personlig som den danske….
Lad os se om jeg kan nå op på lidt flere indlæg i år. Som nogen gider læse og måske endda kan bruge til noget. Tak til dig, for at læse med her. Vi ses snart igen.
Læs under billedet for dansk version. Ægte dansk! Ikke google translate 😉
EN: Well, we all think that our own kids are the cutest in the world, don´t we?
When my youngest (Bella) was 4, she attended her first photoshoot. I was in charge of the making of the SS15 campaign for supercool shoebrand ANGULUS and when the young model fell ill just before arriving, it was easy to find a substitute: my own little cub.
She did brilliant and it was great fun. Last year my son was cast to be in a First Choice advert – and Bella and her dad went with him on the set (I was away working in Denmark – damn, I´m missing out on good fun here!). The person in charge of the casting was on the set as well and saw Bella there. He then asked me last week if they could use her as a “reserve-model” for the shooting of a catalogue for a major german clothes brand here on Tenerife. To be used as a model if the “real” model failed that was. Oki doki – and today Bella and her dad went to the photoshoot (me working again – story of my life).
With her charm and long blonde hair Bella amazed the whole crew (yes, I am aloud to say that, it´s not bragging, I am the mum) – and ended up being used as a model as well. I´m not allowed to publizise the name of the brand just yet – but don´t worry, I´ll share the pics once they can be seen in the catalogue (I´m eager as well to see them!).
Mum´s proud 🙂
DA: Vi syntes vist alle, at vores børn er de kæreste, gør vi ikke?
Da min yngste (Bella – til venstre på billedet) var 4 år, deltog hun i sit første photoshoot. Jeg var ansvarlig for tilblivelsen af SS15 kampagnen for supercool skomærke ANGULUS, og da den unge model blev syg lige før ankomsten, var det nemt at finde en erstatning: min datter.
Hun var rigtig dygtig og det var en sjov dag. Sidste år skulle min søn så være med i en reklame for den britiske rejsearrangør First Choice – og Bella og hendes far var med på settet (jeg var i Danmark og arbejde – damn, jeg år glip af alt det sjove!). Den casting-ansvarlige var også på settet og fik øje på Bella der. Sidste uge blev jeg så kontaktet og spurgt om Bella mon havde lyst til at deltage i et photoshoot her på Tenerife til kataloget for en tysk tøj-gigant som “reserve-model”. Hun ville altså kun blive brugt som model, hvis den “rigtige” model fejlede. Oki doki, og i dag har Bella og hendes far så været på photoshoot (og jeg er som sædvanligt på arbejde – story of my life).
Med sin charme og lange lyse hår fik Bella tryllebundet hele crewet (ja, det må jeg godt sige, det er ikke blær; jeg er hendes mor) – og hun endte med at blive brugt som model sammen med de øvrige. Jeg må ikke afsløre brandets navn endnu – men bare rolig, jeg skal nok dele billederne fra kataloget, når de bliver offentliggjort (jeg er også ivrig efter at se dem!).
Spending time with these two is worth more than gold. But it´s no secret that I sometimes miss my old job, my colleagues and wearing high heels.
I´d be lying if I claimed that the past six months hadn´t been busy. Last summer the kids and I said goodbye to our Copenhagen apartment (after practically giving away the interior of a complete home) to move back to Tenerife. Since then it´s been work, family and getting our feet firmly back on spanish ground.
I´ve lost a dear family member and seen another battle (and win!) the same disease. Cancer is a bitch.
Since I stopped working last month it seems I´ve had more between my hands than ever. More to do that is – not more to spend. When people asked me what I would do with my free time after I´d stop working, I said ”Read a book or three before looking for a new job”. I also wanted to get really fit, learn how to play the piano, start my own thing on the web and redecorate our house (to fit in our family of four in a 2–bedroom, 72 square meters house in the mountains, spending nothing or very little on it).
So far I´ve read one book, learned how to play Mike Oldfields ”The top of the morning” on piano, learned a lot about how to start your own web (and bought a domain. I feel like a pro!), worked out every other day and… well, the redecoration must wait… And, of course, still looking after the cat, the hens, the garden and picking up the kids every day from school at 1.30 pm to share a hot meal for lunch before taking them to sport, music etc.. But hey, it´s nice to be busy!
We have decided that I shouln´t go back to work straight away. How can I? The time we have gained is too precious to exchange for an extra salary. Jeezuz, how do other families manage? Well, I do remember how it was to be working full time, seeing the kids only for a few hours after work before they had to go to sleep. And then being super-mom at the weekends. Now I´m super-mom every day. Plus I have time to run my own little projects. And it feels really good (even knowing that it will take some time before we can travel again)!
(Pssst: I´m not trying to say that it´s either “working mom” or “super mom”. I know you can be both at the same time! And sweet lord, I´m not trying to say it´s the right choice to be a stay-at-home mom, choosing time with the kids over money. That is my choice for the moment and may change in the future. Dot.)
(Dear Pomp de Lux, please make that sweater in a bigger size – it´s really nice!)
I´m in Denmark for a week. Back in my hometown Copenhagen to be with my family. I´m saying goodbye to a dear family-member who has always been there for me. It´s so hard. But it´s also time…
The weather reflects my mood. Some heavy rain, then blue sky followed by drizzle, some sunshine, wind, chilly air and so on. Incalculably. But all in all I´m happy to be here.
I have so fast gotten used to being back living in Spain that it was almost like landing on another planet when I reached the airport in Billund. That´s in Jylland – far from Copenhagen. That´s also where you can fly to very cheap from Tenerife when you really need to go to Denmark and are low on cash. A 30 minute bus ride and a 2,5 hour train ride (that cost more than the flight ticket!) will then get you to Copenhagen. Plus the waiting for the bus plus the obligatory delay at the train – The Danish State Railway always gets surprised by rain. Rain! Jeezuz, it´s raining like 400 days a year in Denmark! Well, rain was the excuse of the day… And I got up at 2.30 a.m. to reach my destination at 5 p.m.. Not too bad.
Well, back to “the other planet”: When I left Denmark 5 weeks ago to go to Spain it was still summer. People were still wearing shorts or skirts and short sleeves and the sun was still shining most of the time. 5 weeks later I landed in the Ice Age. Cold. Misty. Rainy. Grey. 10 seconds after leaving the plane I dearly wished I had brought my wooly gloves; 1 minute later I cought a cold. So this very moment I´m sitting in Grannys sofa with a big quilt and extra socks. And a glass of red wine (of course) – as this is the best medicine to get rid of a cold.
DA:
Jeg eri Danmark i enuge.Tilbage imin hjembyKøbenhavnfor at væresammen med min familie. Jeg er her for at sige farvel tilet kærtfamilie–medlem, som altidhar været derfor mig.Det er så hårdt.Mendeter ogsåtid…
Vejretafspejlermit humør. Nogetkraftig regn,så lidt blå himmelefterfulgt afstøvregn, sol, vind, kulde også videre.Uberegneligt. Men alt i altjeg erglad for at væreher.
Jegharsåhurtigtvænnet mig tilat være tilbageog boi Spanien,at det næsten var som at landepå en anden planet, da jeglandede ilufthavneni Billund.Det er iJylland–langtfraKøbenhavn.Det erogså der hvordu kan flyve tilmeget billigtfra Tenerife, når du virkelig har brug forat rejse til Danmarkoger low on cash.En 30 minutters bustur ogen2,5timerstogtur (som koster mere end flybilletten!)fårdig hereftertil København.Plusventen på bussenplusden obligatoriskeforsinkelsepå toget–DSB bliver altidoverrasket afregn.Regn! Jeezuz, det regnersådan cirka400 dageom åretiDanmark! Nå, men regn var altså dagens undskyldning…Jeg stodop kl2:30 om morgenenfor at nåmit bestemmelsessted kl. 5 om eftermiddagen. Ikke så dårligt endda.
Nå, tilbagetil “den andenplanet”:Da jeg forlodDanmarkfor 5 uger sidenfor at bosætte mig i Spanien,var det stadigsommer.Folk gik stadig ishorts ellernederdele ogkorte ærmerog solenskinnededet meste af tiden. 5 ugersenerelandedejegiistiden.Koldt. Tåget. Regnfuldt.Gråt.10 sekunder efter jeg forlodflyet, ønskede jeg inderligtat jeg havde medbragt mineuldne vanter;1 minutsenereblevjeg forkølet.Såi dette øjebliksidder jeg imormorssofa med enstordyne ogekstrasokker. Oget glasrødvin(selvfølgelig) –da dette er denbedste medicin til at slippe af med en forkølelse.
Nerel: Decathlon (t-shirt), Pomp de Lux (shorts), ANGULUS (sandals) – Isabella: H&M (dress), ANGULUS (sandals) – Line Karen: Asos (dress), Clarks (sandals), El Caballo (sunglasses) – Juan: Decathlon (t-shirt), RipCurl (bag), Arnette (sunglasses), I haven´t got a clue (shorts ands shoes)
The primary reason forour return toTenerife is family. Our small family. Weare“just” the 4 of us as the closest family-memberlive2000 kmaway onthe Spanish north coastof Asturias.The last 3years in Denmarkhasbeenwonderful. And tough.I’ve beenclose tomy own family and friends, andit has really beengreat–butbeing alonewithtwokids (anda study andafull-time job) is really exhausting.Daily lifesums up to getting up early, preparing lunchboxes, cooking, setting the table, washing the dishes, grocery-shopping,helping with homework, fillingthe bath,washing the kids´ hair (easy), combingthe kids´ hair (impossible), bills, work, study, vacuuming …. Andsometimesa quickfamily visit. But Ifeltthat therewas almost notime to see family or friends. Close to impossible because when you are at homeat17 p.m.andthe kidsgo to bedbefore21 p.m. it gives you just4 hours to fit in 90% ofthe abovementioned AND leave time to just be together. Quality time. The economywasnotsomethingto boast about–thereisnotmuch profitfromoneincome when an apartment inexpensiveCopenhagen, carinsurances, mobiles, internet, clothing, food etc. has been paid. Ineeded avacation. Mentallyandphysically.
Now the tune has changed. I´m working less hoursandalthough my workinghoursaremuch moreintensivethanin the office I enjoy being able toimmerse myself in what I do andknow that whenI´ve finished I can (in good conscience)be withthe kidsandtheirfather. Thereisactuallyanotherperson who alsocook,wash up–andpoursmea glass ofred wine.Their father(or google)steps in when Ihave forgottenhowittodivide17.734.972,42 with 364,50. Thereistime for adip in the poolor the sea.Every day. And thenwejustround itoff witha walkinto the sunsetora trip to the skate-park(Juan and I are ok, Nerel ,10, has eagerlystarted tolearn–andlittle sisterIsabella isjust waiting forus to get her apinkskateboardbefore shewill join us) –followed bya cold beeron a cliffedgeto the sound ofocean wavesand the warmth ofthe last sunrays. And I am sleeping next to the man I love. Every night. And we enjoy our children. Together. Does that soundromantic? Yep, it is. I´m becomming completelybalanced–mentally and physically.
DA:
Den primære årsag til vores tilbagevenden til Tenerife er familien. Den lille familie. For vi er “bare” os 4. Nærmeste familie bor 2000 km væk på den spanske nordkyst i Asturien. De sidste 3 år i Danmark har været skønne. Og hårde. Jeg har været tæt på min egen familie og venner, og det har virkelig været fantastisk – men at være alene med 2 børn (og et studie og et fuldtidsjob) er virkelig udmattende. Hverdagen går op i vækkeure, der ringer for tidligt, madpakker, lave mad, dække bord, vaske op, købe ind, hjælpe med lektier, fylde badekarret, vaske hår på ungerne (nemt), rede hår på ungerne (umuligt), regninger, arbejde, studere, støvsuge…. Og ind imellem et lille familie- eller venne-besøg. Men jeg følte nærmest ikke, at der var tid til at se andre. I hverdagen nærmest umuligt, for når man er hjemme kl 17 og ungerne skal i seng inden 21, giver det bare 4 timer, hvor 90% af ovenstående skal klemmes ind. Økonomien var ikke noget at råbe hurra for – der er ikke meget overskud fra 1 indkomst, når lejlighed i dyre København, bil, forsikringerne, mobil, licens, internet, mad, tøj mm. er betalt. Jeg trængte til ferie. Mentalt og fysisk.
Nu er der andre boller på suppen. Jeg er gået ned i tid, og selv om arbejdstimerne er meget mere intensive end på kontoret, nyder jeg at kunne fordybe mig og vide, at når jeg har fri kan jeg med god samvittighed være sammen med ungerne og deres far. Der er rent faktisk en anden person, der også laver mad, vasker op – og skænker mig et godt glas rødvin ind imellem. Far (eller google)træder til, når mor har glemt hvordan det lige er man dividerer syttenmillionertrehundresyvogtredivetusindfemhundredesyvogfyrre-komma-fireogtredive med toogfyrreogenhalv. Der er tid til en dukkert i poolen eller havet. Hver dag. Og så runder vi lige af med en gåtur i solnedgangen eller en tur ud og skate (både far og mor er ganske habile, Nerel på 10 år er ivrigt i gang med at lære – og lillesøster Isabella venter lige på at vi får købt et pink skateboard inden hun vil i gang) – efterfulgt af en kold øl på en klippekant til lyden af havets brusen og varmen fra dagens sidste solstråler. Og jeg sover ved siden af manden jeg elsker. Hver nat. Og vi nyder vores børn. Sammen. Lyder det romantisk? Jeps, det er det også. Jeg er godt i gang med at blive fuldstændig afbalanceret – mentalt og fysisk.
DejligDansk 