Tag-arkiv: Fødselsdagsboller

WE ARE ALL BLOGGERS

Selv om jeg aldrig rigtigt har lavet nytårs-forsætter, var jeg alligevel ret opsat på, at 2016 skulle være året, hvor jeg for alvor skulle få blogget. Med computeren fuld af kladder til blog-indlæg og lange lister over idéer til interessante indlæg, var der i hvert fald ikke grund til IKKE at være prime-time super-star blogger!

Men så kom der lige det der arbejde, familie og hverdags-logistik imellem (kender du det?). Og hele 4 indlæg blev det til. På et år. Not very impressive. Så i år skal være året, hvor jeg IKKE skal være super blogger (måske omvendt psykologi virker på mig selv…?).

Men bloggen er her, og der er faktisk nogen der læser med. Lidt over 100.000 besøgende blev det til i 2016, og det er jo et kæmpehøjt tal – hvis det ikke lige var fordi, at det skal deles op i 365 for at få de daglige læsere i snit, og at laaangt de fleste besøger bloggen pga. bolle-opskriften. Men what a bolle-opskrift! Hvis du ikke har prøvet at bage bollerne endnu, så kan det kun gå for langsomt. Især hvis du skal holde fødselsdag.

Men i en verden hvor de fleste konstant er online og alle kan kalde sig ”blogger”, vil jeg også være med. Mest fordi jeg er håbløs til at skrive dagbog, og det er rart at dele oplevelser og komme af med tankerne ind imellem, og hey! man kan jo faktisk lære en del af at læse “de andre blogs“.

Og helt mærkeligt, har jeg fået tilbudt flere samarbejds-aftaler i det år, hvor jeg har været mindst aktiv – det må være det flotte tal med de 5 nuller, der tæller….

Det bliver helt på dansk på bloggen fra nu af (minus overskriften – let it be). Den engelske version lever et sted derude i cyberspace, men er ikke helt så personlig som den danske….

Lad os se om jeg kan nå op på lidt flere indlæg i år. Som nogen gider læse og måske endda kan bruge til noget. Tak til dig, for at læse med her. Vi ses snart igen.

XX – Line

VERDENS BEDSTE BOLLER

Verdens Bedste Boller

Jeg har bragt denne opskrift før, men da den er et af mine mest populære indlæg, får I den lige igen. Ingen bør gå glip af Verdens Bedste Boller!

Ingredienser: 50 g gær,  2 dl vand, 3 dl mælk, 100 g smør, 50 g sukker, ½ tsk groft salt, 1 æg, ca. 900 g. hvedemel. 1 æg til pensling.

Og så i gang: Bland vand og mælk i en gryde og lun det. Hæld det i en skål og opløs gæren deri (pas på at væsken ikke er for varm, så mister gæren sin hævende virkning). Smelt smørret og lad det køle ned. Tilsæt smørret og de øvrige ingredienser, start med 2/3 af melet. Tilsæt herefter mel til god konsistens, du behøver ikke bruge det hele. Dejen skal være glat uden at klæbe. Læg et klæde over skålen og lad dejen hæve 30 minutter et lunt sted.

Ælt dejen igennem og form den til boller. Jeg laver omkring 32 boller af en portion dej, men man kan sagtens lave boller der er dobbelt så store, hvis de f.eks. skal bruges i madpakken. Eller man bare elsker store boller! Læg bollerne på en bageplade med bagepapir, dæk dem til med et rent klæde (f.eks. viskestykke) og lad dem hæve i yderligere 30 minutter. Bollerne pensles med æg og bages ved 210 grader på midterste rille i ovnen i 10-15 minutter. Med varmluftsovn bages ved 200 grader. Hold øje med bollerne og tag dem ud når de er gyldne på toppen. Læg dem med det samme på en rist og lad dem køle af; eller server dem straks lune og lækre;) Er velegnede til frysning.

Verdens Bedste Boller!

Jeps, kort og godt: Verdens Bedste Boller (eller “Bløde Fødselsdagsboller”)!

Jeg har en temmelig stor familie, så når vi holder fødselsdag herhjemme bliver vi hurtigt en 20-stykker med de nærmeste (der skal klemmes ind i den lille 3V´er), og da mit køkken ikke er blandt de nominerede til “Københavns Største”, kan det hurtigt blive noget rod hvis jeg kaster mig ud i større kogekunst til 20. Derfor bliver der ofte inviteret til “Lagkage og Boller”. Og tro mig, jeg har bagt mange boller i mit liv! Det var dog først for et par år siden, at jeg fandt opskriften her på nettet. Jeg kan ikke huske hvor, så jeg kan ikke engang give “opfinderen” credit for den (men jeg har også lavet diverse justeringer selv, så det ville måske også være forkert…).

Anyway! Med opskriften her laver man boller, der er så gode, at det ville være en skam ikke at dele den med jer!

Ingredienser: 50 g. gær,  2 dl . vand, 3 dl. mælk, 100 g. smør, 50 g. sukker, ½ tsk groft salt, 1 æg, ca. 900 g. hvedemel. Plus 1 æg til pensling.

Og så i gang: Bland vand og mælk i en gryde og lun det. Hæld det i en skål og opløs gæren deri (pas på at væsken ikke er for varm, så mister gæren sin hævende virkning). Smelt smørret og lad det køle ned. Tilsæt smørret og de øvrige ingredienser, start med 2/3 af melet. Tilsæt herefter mel til god konsistens, du behøver ikke at bruge det hele. Dejen skal være glat uden at klæbe. Læg et klæde over skålen og lad dejen hæve 30 minutter et lunt sted.

Ælt dejen igennem og form den til boller. Jeg laver omkring 32 boller af en portion dej, men man kan sagtens lave boller der er dobbelt så store, hvis de f.eks. skal bruges i madpakken. Læg bollerne på en bageplade med bagepapir, dæk dem til med et rent klæde (f.eks. viskestykke) og lad dem hæve i yderligere 30 minutter.

Bollerne pensles med æg og bages ved 210 grader på midterste rille i ovnen i 10-15 minutter. Med varmluftsovn bages ved 200 grader. Hold øje med bollerne og tag dem ud når de er gyldne på toppen. Læg dem med det samme på en rist og lad dem køle af; eller server dem straks lune og lækre;) Er velegnede til frysning.

Bon appetit mes chers amis!