Tag-arkiv: Berlin

Berlin 2

Berlin2.2

Dammit! Se lige hvad jeg gik glip af; skulle jeg bare hjem få dage senere…. David Guetta OG Die Fantastischen Vier. Sammen. Til gratis koncert. I Berlin. F**k. Havde du kendt mig i sen-halvfemserne (eller har du bare rodet mine cd´er igennem), ville du vide, at Fanta4 bare var the shit dengang. Nu er de jo – ligesom mig selv – halvandet årti ældre, men still going strong. Og det kunne virkelig have været sjovt at se dem igen. Og så lige lidt David G med i købet. Arrrgh!

Berlin2.1

Til gengæld fik jeg købt mig nogle fede streetart bøger og en enkelt bog med titlen “Damn Good Advice (for people with talent)” – syntes ligesom at titlen var meget rammende for mig;) Det var i Urban Outfitters, hvor Lisa (der ekspederede mig), tog sig god tid til at fortælle om sin tatovering på overarmen. “Den er gammel; det er omkring 12 år siden jeg fik den lavet. Men den er slet ikke færdig. Ham der lavede den, døde inden vi blev færdige…”

Karl Lagerfeld´s butik er bestemt et besøg værd. Den er ikke særlig stor, men gennemført i udsmykning og udvalg. Og ligesom i stort set alle andre butikker i Berlin, var personalet overvældende søde og hjælpsomme. Det lykkedes den unge mand at finde et par to-die-for lækre jeans, der sad som syet til mig. Og selv om de “bare” kostede 200 euro, så var det altså alligevel lige lidt for meget for min SU-økonomi. Jeg gik dog ikke tomhændet derfra – uh, bare tanken om at trisse derfra med min lille fine KL-pose giver mig myrekryb. På den gode måde. I får købet at se en anden dag på bloggen. Min søsters udbrud, da hun så det, der lå i posen: “Virkelig fede! Hvis man forstår at style dem.” Mmmm, hvordan skal jeg lige tolke det….?

Fik i øvrigt kæmpe optur af begge ekspedienter hos Karl Lagerfeld, der faldt i svime over mine ANGULUS ponyskinds-støvler. Jeg boede bogstaveligt talt i de støvler under hele turen. Ingen ømme fødder efter 6 timers non-stop shop hopping. Og så går de til alt. Og får personalet hos Karl Lagerfeld til at falde i svime.

Berlin2.3

Den sidste formiddag tog søster P og jeg en tur ud for at opleve og tage nogle billeder (hun er jo fotograf). Målet var en forladt forlystelsespark lidt uden for centrum. Spreepark skulle efter murens fald være Tysklands største forlystelsespark. Det syntes de manglende gæster bare ikke, så i 2001 gik parken konkurs og lukkede fra den ene dag til den anden. Ejeren flygtede med 6 forlystelser (!) til Peru, men undervejs blev der fundet 181 kilo kokain i masten på Det Flyvende Tæppe. Ejerens søn og han selv blev idømt fængsel. Og parken….? Den ligger øde hen og går stille og roligt i forfald. Perfekt kulisse til en gyserfilm! Det gamle pariserhjul drejede langsomt i vinden, og toget, der engang fragtede glade familier rundt i hele parken, står nu stille på det der er tilbage af skinnerne. For 12 år i træk. Ingen adgang til parken, og (pokkers også!) en vagt, der patruljerede på cykel. Parken er ikke indtegnet på noget kort, den er åbenbart en sort plet på Berlins ellers blomstrende landkort.

Berlin 1

Nøj, hvor var det lækkert! Jeg er helt forelsket. I Berlin! Se bare, hvad 3 dage i denne skønne by kan gøre. Alle mine fordomme om sure pølsetyskere der lugter af sauerkraut, er fuldstændig manet i jorden. Jovist er der stadig en del meget tyske tyskere (især dem i uniformer – se bare Deutsche Bahns pesonale – der taler “only a little bisch inglish”), men man skal lede længe efter et venligere folkefærd end berlinerne! Hjælpsomt personale i butikkerne, søde tjenere på restauranterne, hyggelige folk på gaden – og med et smil kommer man langt, når man ikke kan tale tysk.

Go there!

Her lidt billeder fra min søsters hyggelige berliner-lejlighed på Bergmannstrasse, hvor vi boede under turen.

Berlin1.1Berlin1.2Berlin1.3

Berlin my love

Her har været lidt stille…. Kombien af studiestart, arbejde og tilværelsen som single mor til 2 tager al min tid. AL min tid. Men hey, det er ok – for jeg er vild med det hele! Alligevel er det nu tid til en timeout. Et break i hverdagen. Første ferie uden børn i 10 år. Jeps, jeg kalder det ferie! Hele – hold nu fast – 2 dage i Berlin! Uden børn (som jeg sikkert kommer til at savne helt vildt – men det kan også være sundt engang i mellem) og computer (kommer jeg sikkert også til at savne. Thank God for iPhone!). Har pakket (hånd)bagagen! Lykkedes faktisk kun at få pakket det jeg havde i tankerne; tasken er ikke engang fyldt og det vejer under 10 kg. Klapper mig lige på skulderen. Må bare huske ikke at shoppe. For meget. Bliver sgu svært med ny løn på kontoen….

I´m off! Sender et postkort;)I <3 Berlin