Her i Spanien har alle piger huller i ørene. Sådan er det bare. Og jeg tillader mig at generalisere, for vi taler om sådan cirka 95 ud af 100. Ihvertfald indtil de bliver store nok til selv at sige fra, hvis de ikke længere ønsker dem og tager dem ud. De fleste får dem fra de er helt små. Min kærestes niece fik dem da hun var 1 dag gammel, mens hun stadig lå på barselsgangen med sin mor; og en bekendt kunne med gru i stemmen fortælle hvordan de ventede til deres datter var 6 måneder gammel inden hun fik dem! Så syntes de altså ikke de kunne tillade sig at lade den lille pige vente længere. Familien havde jo også foræret dem øreringe til den lille, så der var helt sikkert et pres på de “stakkels” forældre.

Vores datter på knap 1 år har ikke huller i ørene. Hvilket ret ofte giver anledning til misforståelser, for ALLE PIGER HAR DA ØRERINGE PÅ! Underforstået at så kan det lille barn da kun være en dreng. Uanset hvilke signaler der ellers udsendes. En dag var hun iklædt en kjole i tyrkis/pink farver (mest pink!), lyserøde leggins og kondisko med pink kant og sølvhjerter. Det kan næsten ikke blive mere tøset, vel? Men det var ikke nok. “Se en sød lille dreng”, sagde en venlig bedstefar til sit barnebarn, da vi passerede dem på gaden.

Og senere på en restaurant måtte jeg rette den imødekommende kvindelige tjener, da hun sagde nogenlunde det samme. “Tak. Men det er en pige”, sagde jeg smilende. Og så blegnede tjeneren. “Men hun har jo ingen øreringe på!!!!” kom det prompte fra hende. “Øhhh, nej, det har hun ikke,” kunne jeg jo kun give hende ret i. “Jamen, hvorfor ikke?”, kom det forfærdet fra den tydeligt påvirkede tjener. Det var ikke første gang jeg havde fået det spørgsmål, så svaret lå lige for: “Fordi hun er en lille baby og det gør ondt og det er ikke praktisk, hverken for hende eller for os (forældre), og når hun bliver stor nok til selv at udtale sig om det får hun lov til selv at vælge”. “Jeg har da altid haft huller i ørene!” lød svaret. Der var ingen forståelse for situationen. “Ja, også mig,” samtykkede en af hendes kolleger, der havde overhørt en del af samtalen. “Nå, men der hvor jeg kommer fra er det altså helt okay at børn ikke har hul i ørene. Heller ikke pigerne,” sagde jeg. De to tjenere udvekslede blikke, der ikke var til at tage fejl af: dér hvor blondinen der kommer fra, ved forældrene vist ikke hvad der er godt for deres døtre. Tsk tsk, stakkels barn. I det mindste har hun kjole på…..