Verdens bedste (naturlige) råd mod nat-hoste

Da jeg for flere år tilbage døjede med en irriterende kriller-hoste en nat, diskede min kæreste op med et råd, han havde fået af sin bedstemor: Hak et løg og sov med det ved din side. Såre simpelt! Man tager ½-1 løg, skærer det  i store tern, ned i en bred skål (eller dyb tallerken) med det, og ind og stå tæt ved hovedet (på sengebordet eller endnu bedre: ved siden af hovedpuden – hvis du altså ikke svømmer crawl i søvne), og vupti! på mindre end en halv time er hosten væk (eller ihvertfald temmelig reduceret). Virker på både voksne og børn! P.S.: Hele værelset kommer til at lugte af løg, men det lægger man altså ikke mærke til i søvne. Bare husk at lufte ud næste morgen! Fantastisk!

2 kommentarer til “Verdens bedste (naturlige) råd mod nat-hoste”

  1. Ja, man skal lytte til de gamle “husmoderråd”. Jeg vil i hvert tilfælde prøve det af 😉

Any comments on this issue?