Jeg havde egentligt forestillet mig, at jeg skulle bruge formiddagen på en hel masse praktiske ting. Men lillepigen har 40 i feber, så der er dømt hygge og pleje i det lille hjem. Lægen siger, at så længe hun ikke har hverken ondt, opkast, diarré, udslæt eller andet, der gør det værre, skal hun bare blive hjemme. Så sofaen er bunket op med dyner, puder og bamser; og jeg forsøger ihærdigt at få hende til at drikke en masse. Lille pus….

Ind imellem sover hun, og selvom det er fristende at lave en stor kop varm chokolade og flyde ud med Dr. Phil i et par timer, vil jeg hellere få noget ud af dagen (jeg skal bare liiiige se Hell´s Kitchen færdig, er stor fan ar Gordon Ramsays vilde udbrud for fuck´s sake & bloody hell!!!). Jeg skal starte nyt studie om et par uger, så der er meget der skal forberedes og gøres klar. I sidste uge kom postbuddet med bøger for 1700,- (en sælsom blanding af erhvervsøkonomi og fashion), dem kunne jeg jo binde ind (i gennemsigtig plastikfolie)…

Jeg har fundet min elskede 3.1 Phillip Lim taske frem fra skabet. Den har ligget i sin dustbag i snart et år, nu har jeg lyst til at lufte den lidt (den er bare ikke så praktisk at bruge om vinteren, da jeg godt kan lide at tage stropperne over skulderen, og med en stor, fluffy vinterjakke bliver det lidt stramt). Den skal have en gang protection-spray, så er den klar til at komme ud. Jeg købte den brugt af en pige i Canada, fik den til en god pris (900,-) og blev endnu mere begejstret, da jeg så den. For den har så mange fine detaljer og især det lyseblå fór er helt uimodståeligt.

Alle senge er redt, jeg har været i bad, opvasken efter morgenmaden er taget (er ikke blandt de 80% af danske husstande med opvaskemaskine), vasketøjet sorteret (så er det klar når jeg får tid til at gå på vaskeriet – mand, hvor jeg ønsker mig en vaskemaskine!) og jeg kan (desværre) ikke støvsuge (støj og feber er ikke gode venner), så nu må det være tid til en latte. Og måske jeg lige kan lægge ny lak på neglene, mens den lille sover?

God dag til alle:)

En time efter: Hmmm….. Kom alligevel til at se et afsnit af Dr. Phil. Det er lidt ligesom at gå på McDonald´s: Man gør det én gang, og tænker “Pyha, det er for meget, det gør jeg aldrig igen!”. Indtil næste uge.