Pimp my arm

Guys (and girls!), så er det gjort! I går blev jeg tatoveret igen. Og denne gang blev jeg en lille smule mere modig end jeg plejer at være. For jeg fik en masse farve på! Og resultatet er intet mindre end et lille kunstværk. Jeg er super glad for min nye tatovering, der blev bedre end forventet.

Det var Lucas fra Hermans Coffee and Tattoo, der førte “pennen”. Det tog lige knap et par timer ialt. Forberedelsen tog en halv time (rentegning af min skitse til motivet, vi talte om farver og baggrund samt placering) og selve tatoveringen tog 1 time og et kvarter at lave. Og ja, det gjorde ondt. Det er et af kroppens ømmeste steder, da huden er sart og fin, men det var til at holde ud. Måske egentligt mere irriterende end smertefuldt. Det gør ikke så ondt som at blive stukket af en bi, men fornemmelsen er lidt den samme. Det svier lidt; og et par gange måtte jeg da også lige bide tænderne sammen. Det er ligesom hos tandlægen (hvis man skal have lavet en fyldning): det gør ondt mens det står på, bagefter er man bare øm. Alligevel bliver man underligt afhængig af tatoveringer, man får lyst til flere… Men jeg har en klar aftale med mig selv om, at jeg maks må få en tatovering om året. Ellers bliver det hurtigt for meget (for mig), da jeg ønsker at holde mine tatoveringer diskrete og elegante. De skal kunne skjules, hvis jeg har behov for det. Så ikke noget med hals og håndled, selvom det kan være flot.

Jeg siger tak til Lucas for godt arbejde og går hen og smører lidt (mere) parfumefri creme på. Det tager en god uges tid før tatoveringen er helet. Pris: 1700,-

7 kommentarer til “Pimp my arm”

  1. Den er rigtig smuk !!! Overvejer selv at få lavet en tattovering det sted men er ikke sikker på hvilken … Noget unikt og smukt ! Any ideas ? 🙂

  2. Tak:) Som du selv skriver: noget smukt og unikt. Tegn dit eget motiv (eller få en du kender til at lave et til dig), eller find et motiv du kan lide og ændr det en smule, så det bliver DIT. Har du flere tatoveringer? Sørg for at stilen er den samme, ellers kan det komme til at se rodet ud…. Lad mig vide hvis du skal have en lavet! 🙂

    1. Nej hvor er den bare fin og ganske, ganske særlig!
      Den giver virkelig nogle gode associationer om frostklar vinter og lune forårsdage med masser af fugleballade.
      Jeg er misundelig 🙂

      1. Tusind tak for de søde ord Lisa! Det var netop hensigten med den, at den skulle udstråle glæde og fuglefløjt med smukke farver, og samtidig bevare en vis elegance ved at være så fint udført. Det luner at få sådan en dejlig kommentar:)

  3. Hvor er den smuk og baggrundsfarverne gør at den udstråler en dejlig ro og en smittende glæde, jeg kan godt forstå at du er glad for den, jeg har det på akkurat samme måde som dig, jeg har selv lige fået lavet en Rose på stilk og er sikker på at det ikke bliver den sidste, den sidder på højre overarmen og kan dermed skjules, men så er der jo også venstre overarm.
    God påske.

    1. Ja, man får lyst til flere når først man er kommet i gang. Tak for de ærlige og fine ord, rart at høre at jeg ikke er den eneste, der syntes om den. Jeg kan godt lide at de kan skjules, hvis det bliver absolut nødvendigt, men på den anden side, så må man jo stå ved de tatoveringer man har fået lavet. Så det må være en smagssag. Jeg tror nu ikke at jeg vil kaste mig ud i de vilde håndleds- og hals- tatoveringer:) God fornøjelse med den næste tusch!

      1. Jeg bærer også min tatovering med stolthed og lufter den gerne så tit som vejret tillader at gå ærmeløs Line Karen, men som du også er inde på så kan den skjules hvis dette syntes nødvendigt.
        Tak skal du have, jeg ser altså frem til den næste tusch også.

Any comments on this issue?

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s