Kategoriarkiv: I dag…

HELLO!

Hello

This is kind of strange…. I´ve been working with so many pro bloggers in my job that I got to a point where I thought it would be best to just leave it up to them to fill the internet with their stories. They know how to do it well and the web is already full of blogs. I have posted 7 blogposts this year. Seven. Not even one every month. That´s not really what you can call a dedicated blogger. But here I am anyway. Maybe you wonder why?

First of all: Believe it or not, but people have actually called for it. Like in “asked me to please start blogging again”. Wauw, that totally warms my little heart. Thanks!

Second: This is a really easy way to share everyday stories and pics with friends and family back home. And it might even be interesting to other people. Who knows? I´m not gonna look at the stats to see how many of you are reading this (oh well, we know I will anyway) – as the purpose to this blog is to share our everyday adventure. Why:

3 weeks ago my kids and I moved from Copenhagen (Denmark) to Tenerife, a spanish volcanic island in the Atlantic Ocean some 400 kilometers off the coast of Africa. I have been living here before (moved here for the first time in 2002) but this time I think we´ll stay for good. My boyfriend (also the childrens father) is spanish, we have a lovely house in a mountain village and I even got to keep my old job! Lucky me, I am honestly blessed. I think there will be plenty of stories to tell.

So there you go. Let this be the beginning of a beautiful friendship.

 

DA:

Det er lidt mærkeligt . Jeg har arbejdet med mange pro bloggere i mit job, at jeg kom til et punkt, hvor jeg mente at det ville være bedst at lade det være op til dem, at fylde internettet med deres historier. De ved hvordan man gør det godt, og internettet er allerede fuld af blogs. Jeg har lavet 7 blogindlæg år. Syv. Ikke engang et hver måned i snit. Det er vist ikke rigtig, hvad man kan kalde en dedikeret blogger. Men her er jeg alligevel. “Hvorfor?” tænker du måske…?

Først og fremmest: Tro det eller ej, men folk har faktisk opfordret til det. Som I: “Du burde begynde at blogge igen”. Wauw, det varmer mit lille hjerte. Tak!

For det andet: Det er en rigtig nem måde at dele hverdagens historier og billeder med venner og familie derhjemme. Og det kan endda være interessant for andre mennesker. Hvem ved? Jeg vil ikke se statistikker for at se, hvor mange der læser med (Åh well, det ved vi, at jeg gør alligevel) da formålet med denne blog er at dele vores daglige eventyr.

For 3 uger siden flyttede mine børn og jeg fra København til Tenerife, en spansk vulkansk ø i Atlanterhavet omkring 400 kilometer ud for Afrikas kyst. Jeg har boet her før (flyttede hertil for første gang i 2002), men denne gang jeg tror at det bliver “for good”. Min kæreste (og børnenes far) er spansk, vi har et dejligt hus i en lille bjerglandsby, og jeg har endda kunne beholde mit gamle job! Heldige mig! Jeg tror, ​​der vil være masser af historier at fortælle.

there you go. Lad dette være begyndelsen på et smukt venskab.

BLACKOUT I KIRKEN

BLACKOUT2

Jeg går sjældent i byen. Det kræver planlægning at få passet ungerne (jeg har jo ikke hver-anden weekend børnefri, som de fleste andre forældre, der bor alene med deres børn). Og ærlig talt: jeg hygger mig lige så godt derhjemme med en flaske god vin, en veninde, søster eller film. Men da invitationen til Absolut´s Dark Matters / Gold Lip event dumpede ind, blev jeg alligevel nysgerrig (and we always like some VIP, don´t we?).

Onsdag aften gik turen til Nikolaj Kirke med skønne veninde Marie Louise under armen. Vi trådte ind i en blå verden, blev mødt af munke og guldglimmer og fik yummi drinks i hånden (serveret i de skønneste bøtter med låg, som jeg desværre ikke nåede at snige med hjem i tasken. Perfekte til at dyrke krydderurter i). Som VIP fik man – i bedste Harry Potter-agtige stil – en lille pose med glaskugler stukket i hånden. De kunne senere bruges som betalingsmiddel i baren. Nice!

Lækker music, masser af Ginger Ale og gode drinks, dejligt selskab, cooleste installation “BLACKOUT” (at se med lukkede øjne – totalt syret!), performances og bedste set-up, gjorde aftenen til en succes. Tak!

Psst: det lykkedes mig faktisk IKKE at drikke mig i hegnet. Som i: Var nærmest ædru da jeg kom hjem, og vågnede frisk og helt uden tømmermænd dagen efter (føler mig meget voksen og ansvarlig) – dog med en duft af McDonalds i håret. No words needed.

KLAR IGEN!

April

Long time, no see… Men bloggen skal drives af lyst, og hvis den ikke udstråler naturligt overskud, men påduttede indlæg – ja, så vil jeg hellere lade være. Men de lyse dage, lune temperaturer og en mini-ferie med familien har givet kæmpe overskud, og jeg dratter ikke længere om på sofaen uden energi til så meget som en kop kamille-te når børnene sover (til trods for at de først sover kl 22 – damn you lyse nætter og mørklægningsgardiner, der ikke slutter til!). Så bloggen er back in business!

Måneden bedste:

– Ferie i Berlin (hos min søster, der bor der) med kæreste og børn.

– Sandal-vejr.

– Ungerne styrer totalt på cykel (det var svært at lære, men nu kører det!).

MORGEN PÅ MANDELA

MANDELA

Der var engang, hvor det farligste i verden var, at springe ud fra 5-meter vippen i svømmehallen. Men jeg gjorde det! Med adrenalinen pumpende på højtryk og en tanke om “at det var da ikke noget særligt”, da jeg først stod på fast grund igen. Jeg var vist 10 år… Siden hen har jeg prøvet det ene adrenalin-rush efter det andet – og nu skal der nogen helt andre ting til at skræmme mig (selv om jeg stadig er en sucker for hurtige biler og vilde rutsjebaner). Som f.eks. at tage på café alene med ungerne. Hvad nu hvis den lille begynder at skabe sig? Eller ingen af dem kan lide maden? Eller de andre café-gæster tænker “Stakkels enlige mor, har hun virkelig ingen andre, der vil med på café?” eller “Se bare hende der, man forstår godt at hun ikke har en mand ved sin side”…. Jeg ved jo godt at virkeligheden er en anden – skulle bare lige overbevises.

Så ungerne og jeg tog ud og spiste brunch på Café Mandela i København V (Onkel Dannys Plads). Super lækker brunchbuffet til rimelig pris, dejlig atmosfære og virkelig god betjening. Det søde personale udstrålede overskud, og var glade, smilende og hjælpsomme – til trods for travlhed. Og børn er bestemt velkommen. Da jeg spurgte min søn, om han kunne lide de amerikanske pandekager, lød svaret: Ja, de er virkelig gode og alt herinde er helt perfekt! Kan klart anbefales – med eller uden børn.

(Og de andre gæster så ud til at tænke “Sikke en god idé at tage ungerne med ud og spise brunch, det ser vel nok hyggeligt ud”).

#SORRYIMNOTSORRY

DD1

Kære Blog.

Jamen, undskyld så. Jeg ved godt, at jeg har været fraværende. Meget. I lang tid. Men det var altså ikke for sjov. Jeg havde lige en eksamen der skulle laves. Og bestås. Og nu kan jeg så kalde mig færdiguddannet. Dimittend. Designteknolog med stort D! Rar følelse. Nu står den på fuld tid med verdens bedste job. Jeg føler mig en smule privilegeret. Taknemlig. Men igen undskyld for mit fravær. Det var sødt af dig at prikke til mig ind imellem – det værdsætter jeg. Men jeg har også hørt, at det er sundt at være adskilt en gang imellem. At savne hinanden. Og længes efter at være sammen igen. Jeg har også savnet dig.

Kærlig hilsen

Mig

P.S.: Og jeg lover ikke at skrive flere af de der irriterende beskeder med punktum efter hvert andet ord. Altså med mindre det er relevant for historien. Måske. Tror jeg.

SOMMERFUGLEN OG LEOPARDEN

DD_10_11

I går var vi til fødselsdag med familien. Bella fik selv lov til at vælge sit tøj, og valget faldt på den nye Soft Gallery-kjole med sommerfugle-print, som jeg købte på lagersalg i fredags. Kjolerne fra Soft Gallery er et sikkert hit, både hos Bella og mig. Flot design, blød bomuld – og så er de behagelige i pasformen og gode at løbe og lege i. Jeg fik den til under halv pris, men nyprisen på kjolerne er faktisk meget rimelig (ligger på omkring 350 – 500,-), og man støtter oven i købet et børnehjem i Indien når man køber udvalgte styles. Win-win!

Lad mig også lige fortælle om hjemmeskoene. De allermest mega-cool hjemmesko, der nogensinde er lavet til børn. Ever! Jeg købte de leopard-prikkede til Bella for noget tid siden – og det er heldigt at de er lavede til at gå i derhjemme i mange timer hver dag, for hun elsker dem! De er nemme at få af og på (elastik i siden), den bløde ruskind er super-behagelig (og virkelig elegant) og den tynde rågummisål gør dem sikre at løbe i uden at glide. Win-win-win! Jeg ville have købt den samme model i blå til min store dreng, men ANGULUS laver dem desværre kun op til str. 30. Og til mig selv? Well, jeg nøjes med Irma´s kinasko indtil noget bedre dukker op….