Alle indlæg af Line Karen

VERDENS BEDSTE BOLLER

Verdens Bedste Boller

Jeg har bragt denne opskrift før, men da den er et af mine mest populære indlæg, får I den lige igen. Ingen bør gå glip af Verdens Bedste Boller!

Ingredienser: 50 g gær,  2 dl vand, 3 dl mælk, 100 g smør, 50 g sukker, ½ tsk groft salt, 1 æg, ca. 900 g. hvedemel. 1 æg til pensling.

Og så i gang: Bland vand og mælk i en gryde og lun det. Hæld det i en skål og opløs gæren deri (pas på at væsken ikke er for varm, så mister gæren sin hævende virkning). Smelt smørret og lad det køle ned. Tilsæt smørret og de øvrige ingredienser, start med 2/3 af melet. Tilsæt herefter mel til god konsistens, du behøver ikke bruge det hele. Dejen skal være glat uden at klæbe. Læg et klæde over skålen og lad dejen hæve 30 minutter et lunt sted.

Ælt dejen igennem og form den til boller. Jeg laver omkring 32 boller af en portion dej, men man kan sagtens lave boller der er dobbelt så store, hvis de f.eks. skal bruges i madpakken. Eller man bare elsker store boller! Læg bollerne på en bageplade med bagepapir, dæk dem til med et rent klæde (f.eks. viskestykke) og lad dem hæve i yderligere 30 minutter. Bollerne pensles med æg og bages ved 210 grader på midterste rille i ovnen i 10-15 minutter. Med varmluftsovn bages ved 200 grader. Hold øje med bollerne og tag dem ud når de er gyldne på toppen. Læg dem med det samme på en rist og lad dem køle af; eller server dem straks lune og lækre;) Er velegnede til frysning.

CAN´T BEAT H&M

HM

Strikket kjole | H&M, Pink støvletter | ANGULUS

Jeg kan – helt objektivt og uden national stolthed – udråbe Danmark til forgangsland, når det gælder mode. Også til børn. Jeg kan nævne de første 20 danske favoritbørnemærker uden at blinke, men lad os lige nu bare sige: Ingen nævnt, ingen glemt. Men når SU´en ikke rækker til at fylde skabene med dansk design, er det godt at man kan kigge over sundet til vores svenske naboer i H&M. Stort udvalg til alle-kan-være-med priser. Behøver vist ikke yderligere introduktion. Jeg kunne slet ikke stå for denne strikkede sweater-kjole i bomuld/angora-mix til bare 129,- til Bella. Nordisk vinter, kom bare an!

MR. TAWADROS

MIKAELTAWADROS

Navnet klinger eksotisk, men avant-garde designeren Mikael Tawadros er danskfødt. Han designer i eget navn – og boy oh boy! – det gør han godt! Jeg fik øjnene op for tøjet, da jeg så hans SS14 kollektion på CIFF i august. På en simpel og dog sofistikeret måde, blander han materialer som uld, pels og silke og fremtryller simple kollektioner, der udstråler eksklusiv elegance. Det lyder fint, men det bedste af det hele er, at det er ready-to-wear. Hver enkelt del kan piftes op eller ned og sammensættes med det mest basic du har i garderoben, og de asymmetriske detaljer gør det simple, nordiske design iøjenfaldende. Jeg er solgt! Men til trods for de yderst rimelige priser, må jeg nøjes med at drømme om det. SU er en velsignelse – bare ikke for wannabe-fashionistaens garderobe. Men der er ikke lang tid til jul (hint hint!).

Fristet? Se mere her: http://www.maikeltawadros.com/

PRINSESSENS SMYKKESKRIN

SMYKKESKRIN

En ANGULUS-begyndersko-skoæske (langt ord, men mest rammende om de fine skuffe-skoæsker der følger med de mindste størrelser fra ANGULUS) + perler, glitter og diamanter + en klat lim eller 30 = DIY-prinsesse-smykkeskrin! Okay, ikke flere bindestregsord, bare en hyggelig idé til lidt kreativitet i det lille hjem. Passer især godt til plastikperler og H&M´s uendelige samling af Hello Kitty/My Little Pony/Disney Prinsesse-smykker. Og de forgyldte armbånd man kan snuppe fra sin mor´s smykkeskrin, når hun ikke ser det….

 

OKAY, SÅ GØR JEG DET!

Kan I huske indlægget “Anti-fotogen”? Ellers kan du læse det her. Titlen siger det hele: jeg er ikke fotogen. Hvilket selvfølgelig medførte lidt drillerier og en udfordring om at lægge et “Dagens” på. Jeg var (selvfølgelig) ikke bleg for at tage udfordringen op, men du blev advaret!

Dagens

Jakke: Nué Notes Trøje: Zara Bukser: Suite|Blanco Sko: ANGULUS Tørklæde: Beck Söndergaard Taske: Springfield Man – alt (på nær skoene) er fra sidste sæson eller tidligere, så jeg kan ikke linke til det.

Lad os se…. Jeg lagde ud med lukkede øjne og halvåben mund…. Herefter kom min datter løbende ind, “jeg vil også med på billedet!”. Oki doki. Og så stod vi der og poserede….. Jeg måtte desuden lave det i sort hvid, da jeg ikke havde bemærket den lilla havestol i baggrunden, som virkelig ikke så pæn ud! Well, det var da en begyndelse. Jeg gør det bedre næste gang. Så kan man måske oven-i-købet se hvordan tøjet ser ud.

Men måske er det bare mig, der er desillusioneret? Hvem ved, måske alle de fotogene bloggere med gode “Dagens-billeder” også er nødt til at tage en 15-20 billeder, før der er 3 der kan bruges? Det vil jeg bilde mig selv ind – og så ellers bare acceptere at jeg er…..anti-fotogen.

God weekend!

OH SO SOFT (GALLERY)

Mariko_Jacket_Cosmo_450DKK_62_50EUR_Lena_Skirt_Cosmo_300DKK_42_50EUR_1

Soft Gallery er, ligesom min favorit til fødderne ANGULUS, et mærke der er mest kendt og omtalt for sin linje til børn – men som rent faktisk også har noget virkeligt lækkert til de voksne. Kvalitet og pris følges pænt ad. Det er halvdyrt, men fantastisk godt! For tiden har jeg ikke selv SG på hylderne i klædeskabet, men når mine SU-dage er ovre kan I bide spids på, at der sniger sig et item eller 5 derind. Begge mine unger har dog Soft Gallery i skufferne (ja, de har tøjet i kommoder, jeg okkuperer HELE klædeskabet). Købt på udsalg til halv pris. Så må man nemlig godt – også selv om man er på SU!

Og som man nu gør så tit når man sidder og samler inspiration, drømmer jeg om:

SG

Billie Shirt, Tyra Cosmo Pants og hele Herringbone sættet.

Ungerne skal ikke snydes for:

SG2

Lila Dreamy Dress, Silas Unravel Me bluse og Brit Magic Girl bluse.

Ønskeliste er hermed påbegyndt….