Miss Wixson og Versace´s Vanitas

Hvis du tidligere har besøgt mig på bloggen her, så har du sikkert opdaget at jeg har en lille kærlighed for parfumer. Så jeg måtte selvfølgelig liiige ind og dufte til Versace´s nye duft Vanitas, da jeg forleden var ude og handle. “Vil du prøve den direkte på armen?”, spurgte den søde parfume-pige. “Ja tak”, svarede jeg spændt og rakte armen frem. Og så fik jeg ellers 4 store sprøjt og blev nærmest væltet omkuld. Vanitas findes pt. kun som eau de parfum, så den er rimelig stærk og det var en overvældende dunst af alkohol, der lagde sig på min arm. “Addvv”, tænkte jeg og listede ud af forretningen og ned i supermarkedet, “nu skal jeg gå og lugte af kartoffelsprit de næste par timer”. Men dér blev jeg snydt. For bare et par minutter efter var alkoholen forduftet og min arm var uden tvivl den mest vel-duftende arm i hele centeret! En skøn skøn duft af sæbe-på-den-gode-måde (som når man lige er kommet ud af badet) fulgte mig og jeg forestillede mig hvordan nyvaskede, hvide blonde-kjoler hang til tørre i en blid sommerbrise. Top-noterne er lime og fresia, efterfulgt af tiara-blomst, cedar-træ og tonka-bønner. Fantastisk ren sommer-duft, der helt sikkert skal stå på min ønskeliste næste gang jeg fylder år (og det er der ikke lang tid til…).

Navnet Vanitas kommer af latin og betyder tomt/indholdsløst. Men man kan forestille sig at Versace har valgt navnet, da vanitas inden for kunstens verden henviser til livets skrøbelighed og forfængelighed.

Lindsey Wixson for Miu Miu Spring 2010

Versace har valgt den blot 17-årige topmodel Lindsey Wixson (11. april 1994) fra Kansas, USA, til at lægge ansigt til parfumen. Lindsey er på bare et par år skudt helt til tops blandt modellerne og ligger pt. på en 16. plads  på Top 50 Models Women List by MODELS.com. Miu Miu, Alexander McQueen, Versace og Julien MacDonald er blandt de mange der har haft fingrene i Lindsey, der med sin kirsebær-trutmund og mellemrum mellem fortænderne er helt unik.

En lidt anderledes frugt

Mispel-frugter

Vi har et fint lille mispel-træ stående i et hjørne af haven, níspero hedder det på spansk. Det er ikke stort, bare en smule højere end mig (162 cm), men det giver en hulens masse frugt allerede tidligt på året, i år allerede i april.

Fuglene har nydt et sødt måltid

Vi forsøger ihærdigt at spise alle de mispel-frugter vi kan så de ikke går til spilde, alligevel bliver frugterne hurtigt overmodne og bløde og falder til jorden. Det er også helt ok, både firbenene og fuglene nyder godt af dem.

Mispelfrugt-marmelade

Frugterne er på størrelse med en blomme og smager af fersken dryppet med citronsaft. Vi piller skrællen af, men de kan godt spises med skrællen på (jeg syntes bare den er lidt bitter og læder-agtig). Hver frugt indeholder 2-4 store frø (sten), der er lette at pille ud. Sidste år havde vi også mispel-frugter i overflod og lavede derfor dejlig marmelade.

Ellers smager mispel-frugterne rigtig godt som dessert, serveret skåret i tern i en skål sammen med jordbær-stykker og en lille klat flødeskum eller vanilje-is. Mums! 

Mispel-træ

Venter på Chanel…

Chanel Summer 2011
Chanel Le Vernis Mimosa

Har du også en kæreste/mand, der slet ikke kan forstå at du med et stort smil på læben glædeligt betaler 180,- for en neglelak fra Chanel? Så er du ikke alene. Jeg skal bruge både fingre og tæer, hvis jeg skal tælle alle de gange jeg har måtte argumentere for HVORFOR det er helt i orden at bruge en halv (spansk) dagsløn på en neglelak. Og apropos fingre og tæer, så er det dem der snart skal gøres sommerklar og lækre med Chanel´s sommerfarver. Denne sommer hedder farverne Beige Pétale 567, Morning Rose 557 og Mimosa 577, og jeg ved ærlig talt ikke hvilken af dem jeg skal invistere i. De er jo ikke helt billige, men det ender nok alligevel med at jeg står nede i parfumeriet og uden problemer kan retfærdiggøre at jeg bør tage én af hver med hjem… Jeg har ellers altid nægtet at påføre mine negle gule nuancer. Minder for meget om nikotin-fingre og det er bare ikke attraktivt. Men men men, jeg må desværre overgive mig, for Mimosa´s skarpe gule farve er frisk og smuk og lige til at blive i godt humør af.

Chanel Le Vernis Summer 2011

Jeg var i starten af april inde hos min lokale Chanel-pusher for at høre hvornår sommerens Le Vernis´er kommer i handlen. “Sidst i april” lød svaret. Sidst i april var jeg igen inde og spørge. “Sidst i maj”. Jamen jamen jamen, I sagde jo???? Men all good comes to those who wait, så jeg venter (u)tålmodigt videre. I dag var jeg så forbi igen. “Jeg tror de kommer i næste uge”, sagde den søde salgs-assistent og fortsatte “Jeg kan ikke bekræfte det, for chefen er her ikke i dag, men vi blev præsenteret for farverne i denne uge og så plejer de at komme lige efter”. Jubii! Og her vil nogen måske indskyde “små hjerner, små glæder”, men det er vi da heldigvis ligeglade med, ikke sandt? Så i næste uge står jeg på spring til at være en af de første i at investere i de flotte sommerfarver. De kommer nemlig i meget begrænset antal i hver forretning, omkring 4-6 stks af hver, og det ville da være ærgeligt hvis de blev solgt for næsen af mig.

Som journalist Marie Carsten Pedersen udtalte til ELLE i september sidste år: “Tal pænt til folk, læs en bog af og til, og køb Chanel-neglelak. Alle tre ting betaler sig i længden”. Det kan man jo kun give hende ret i.

Her kommer ulykkerne om tirsdagen…

I mange lande betragtes fredag d. 13. som en ulykkesdag, hvor man skal være lidt mere på vagt over for ulykker og uheld end andre dage. Historien fortæller, at det var fredag den 13. oktober 1307, at utallige tempelherrer (riddere af den gejstlige Tempelherreorden) blev fanget, tortureret, brændt på bålet og skatte beslaglagt efter ordre fra Kong Philip IV af Frankrig, og siden da er dagen blevet betraget som en uheldig dag. Det er heldigvis op til den enkelte at vælge om man vil tro på det, men det kan være meget praktisk at have “dagen” at skyde skylden på, når der sker noget uheldigt. Kom du for sent til bussen, knækkede din hæl, væltede du din kaffe, trådte du i en høm-høm, fik du fingrene i klemme i skuffen eller glemte du din pung hjemme på bordet? Pokker også, men bare ærgeligt, det er jo fredag d. 13..

Det er dog ikke altid at ulykkerne kommer fredag d. 13. I Italien betragtes fredag d. 17. som den uheldige dag; og i Spanien er ulykkesdagen tirsdag d. 13., da kombinationen af 13 og tirsdag grundet uheldige begivenheder og omstændigheder skulle være ekstra uheldig:

13: Under Den Sidste Nadver, som var Jesu sidste måltid inden korsfæstelsen,  sad han til bords med 12 apostle (han var selv den 13.); i Kabbalah nævnes 13 onde ånder; i Apokalypsen omhandler kapitel 13 Antikrist og bæstet (den syvhovede drage); og i vore egne skandinaviske sagn fortælles det, at den utilregnelige Loke var den 13. inviterede til en middag blandt guderne (i mange hjem er i det i dag helt normalt at man ikke vil sidde 13 til bords, da det menes at bringe uheld). I Tarot´en henviser tallet 13 til døden. -Mange højhuse har ingen 13. etage (man går simpelthen direkte fra 12. til 14. etage) og i de fleste fly vil man se, at der ikke er nogen række 13.   

Tirsdag: På spansk hedder tirsdag martes. Navnet er afledt af Marte, som er planeten Mars. Mars symboliserede i Middelalderen frivillighed, energi, anspændthed og aggression, og krigsguden Mars står for destruktion, blod og vold. Historien fortæller også, at det var tirsdag d. 13. at Gud lavede sprogforvirring blandt dem, der var ved at bygge Babels-tårnet, så arbjedet dermed ikke kunne færdiggøres.

Så da jeg lige nu befinder mig i “sikre” Spanien, vil jeg tage det helt roligt og gemme bekymringen om ulykkesdagen til september og december i år. Men måske du skulle undgå at stille kaffekoppen lige ved siden af computeren i dag….

En del af ovenstående information er fundet på Wikipedia.

La Concepción, Tenerife

Typisk Canarisk "Finca" (lille hus med terræn på landet).

På vej hjem fra min søns skole standsede vi i den lille bjerglandsby La Concepción (på dansk undfangelsen) for at tage nogle billeder. Har passerer vi hver morgen og eftermiddag på vej til og fra skole. Byen, der ligger på Tenerife´s Syd-Vest side i ca. 600 meters højde består af én vej og omkring 20 huse. Der er ingen butikker og eneste “forretning” er et hyggeligt lille “Rural hotel” (hotel på landet).

Kirken i La Concepción

 

"Hovedgaden" i La Concepción

 

Frisk kildevand løber direkte fra bjergene i åbne kanaler ned mod byen

 

- og er så rent, at man kan drikke det.

The Sartorialist

Scott Schuman

Hvis du er én af dem, der har en passion for fashion, så har du højst sandsynligt besøg bloggen thesartorialist.com. Det er en af de mest populære og besøgte blogs på nettet, og det er der en grund til: Den selvlærte fotograf Scott Schumann var efter 15 år som ansat i modebranchen træt af, at der ikke var nogen sammenhæng mellem dét tøj man så på catwalken og dét man så på gaden. Han startede derfor thesartorialist.com med det primære formål, at vise billeder af folk med god stil som han mødte på gaden. Og det kan vi li´!

På Scott´s blog vises mennesker i alle aldre, typer og nationaliteter. Han fotograferer primært i NY, men lægger også billeder ud fra sine mange rejser rundt i verden. Det er spændende (for en mode- og menneske-interesseret) at følge med; og blandingen af billeder, anekdoter, beskrivelser og oplevelser gør bloggen personlig og hyggelig. Her kan man blive inspireret til et outfit eller til en ny måde at bruge tørklædet/tasken/solbrillerne/halskæden/osv. på. Der bliver også lagt vægt på baggrunden og omgivelserne på billederne og jeg drømmer mig for et øjeblik til NY eller Milano…

I 2009 udkom bogen “The Sartorialist”, en lille mursten på over 500 sider. Bogen er en samling af billeder fra bloggen taget over hele verden, med korte beskrivelser før hvert kapitel. Jeg har den selv liggende ved siden af sofaen og tager den frem til inspiration og hyggelæsning for en kort stund. Bogen er desværre for tung til at have med i tasken, men pynter fint derhjemme i reolen eller på sofabordet. Kan bl.a. købes hos amazon.co.uk for ca. 95 kr.