Her kommer ulykkerne om tirsdagen…

I mange lande betragtes fredag d. 13. som en ulykkesdag, hvor man skal være lidt mere på vagt over for ulykker og uheld end andre dage. Historien fortæller, at det var fredag den 13. oktober 1307, at utallige tempelherrer (riddere af den gejstlige Tempelherreorden) blev fanget, tortureret, brændt på bålet og skatte beslaglagt efter ordre fra Kong Philip IV af Frankrig, og siden da er dagen blevet betraget som en uheldig dag. Det er heldigvis op til den enkelte at vælge om man vil tro på det, men det kan være meget praktisk at have “dagen” at skyde skylden på, når der sker noget uheldigt. Kom du for sent til bussen, knækkede din hæl, væltede du din kaffe, trådte du i en høm-høm, fik du fingrene i klemme i skuffen eller glemte du din pung hjemme på bordet? Pokker også, men bare ærgeligt, det er jo fredag d. 13..

Det er dog ikke altid at ulykkerne kommer fredag d. 13. I Italien betragtes fredag d. 17. som den uheldige dag; og i Spanien er ulykkesdagen tirsdag d. 13., da kombinationen af 13 og tirsdag grundet uheldige begivenheder og omstændigheder skulle være ekstra uheldig:

13: Under Den Sidste Nadver, som var Jesu sidste måltid inden korsfæstelsen,  sad han til bords med 12 apostle (han var selv den 13.); i Kabbalah nævnes 13 onde ånder; i Apokalypsen omhandler kapitel 13 Antikrist og bæstet (den syvhovede drage); og i vore egne skandinaviske sagn fortælles det, at den utilregnelige Loke var den 13. inviterede til en middag blandt guderne (i mange hjem er i det i dag helt normalt at man ikke vil sidde 13 til bords, da det menes at bringe uheld). I Tarot´en henviser tallet 13 til døden. -Mange højhuse har ingen 13. etage (man går simpelthen direkte fra 12. til 14. etage) og i de fleste fly vil man se, at der ikke er nogen række 13.   

Tirsdag: På spansk hedder tirsdag martes. Navnet er afledt af Marte, som er planeten Mars. Mars symboliserede i Middelalderen frivillighed, energi, anspændthed og aggression, og krigsguden Mars står for destruktion, blod og vold. Historien fortæller også, at det var tirsdag d. 13. at Gud lavede sprogforvirring blandt dem, der var ved at bygge Babels-tårnet, så arbjedet dermed ikke kunne færdiggøres.

Så da jeg lige nu befinder mig i “sikre” Spanien, vil jeg tage det helt roligt og gemme bekymringen om ulykkesdagen til september og december i år. Men måske du skulle undgå at stille kaffekoppen lige ved siden af computeren i dag….

En del af ovenstående information er fundet på Wikipedia.

Any comments on this issue?

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s