Ahh,så blev det fredag. Men selv for en hjemmegående husmor (mig) betyder det ikke afslapning og ned i tempo, selvom det snart er weekend. Filmstjernen er på settet igen i dag, så han tog af sted kl. 5 i morges og vi ser ham nok først igen ved 20-tiden i aften. Jeg blev vækket af hyggelig pludren fra Isabella kl. halv otte, og så var det ellers op og få vækket storebror, blive vasket, tøj på, smøre formiddags-madpakke og spise morgenmad. Nu tænker du måske “Luksus, tænk at sove til kl. halv otte på en hverdag!”, men hernede starter skolen først kl. 9 og ungerne sover som regel først kl. 22 om aftenen. Så hvis man vil have bare lidt voksentid sammen, så må det blive derefter. Og derfor er det vist mere en nødvendighed end en luksus at kunne sove til kl. 7.30, hvis man vil gøre sig forhåbning om bare 6-7 timers søvn. Isabella vågner iøvrigt stadig 4-6 gange i løbet af natten, så jeg må ærligt indrømme at jeg ser meget frem til den dag (nat!) jeg får lov at sove bare 4 timer I TRÆK!

Af sted til skolen. Det tager omkring 50 minutter frem og tilbage, da turen derhen er 8 km. ned ad snoede bjergveje (kan tages i 4. gear) og turen hjem af logiske årsager er 8 km. op ad snoede bjergveje (det meste af turen i 2. gear). På mandag er det el Dia de Canarias hernede – Kanarisk Dag – en stor fest- og hellig-dag. I den anledning skulle hele skolen, 400 elever (1.-6.klasse – herefter skal børnene videre til en ny skole el instituto), i dag til Monte Chio, en stor picnicplads med boldbaner og skov, for at fejre det. De skal være der helt til kl. 17.30, da der bliver serveret stor kanarisk frokost – og det tager tid. Carne de fiesta (kød i sovs), papas arrugadas (små, kanariske, rynkede kartofler), queso blanco (hvid, blød men fast ost), gofio amasado (bagt gofio – kanarisk majsmel), pan (brød) og galletas (småkager). Lyder slet ikke dårligt!

Det betyder at trunten og jeg er alene på bjerget hele dagen i selskab med 3 høns og 2 katte (vi har kun 1 kat, men hun har fundet sig en hvid fluffy kæreste, der følger hende overalt). Det må udnyttes, så jeg har lagt en slagplan for alt hvad der skal laves: Vasketøj (ligger allerede i maskinen); der skal høstes hvidløg – der er vist en 8-10 stykker der er klar til at blive hevet op af jorden; ukrudtet

omkring kartoffelbedet skal væk – ubarmhjertigt, for det er fuld af de der små korn-spidser der sætter sig fast i tøjet og kradser helt vildt; bilen kunne godt trænge til en vask og så selvfølgelig alt det “sædvanlige”: støvsuge – det bliver jeg nødt til med så meget støv og fnuller fra haven når Isabella stadig kravler, fodre høns og hente æg samt lidt generel oprydning. Når man bor 4

personer på 70 m2 er der nødt til at være lidt orden ellers drukner vi i hinandens ting. Men med en str. 14 mdr. ved min side er det begrænset hvor effektiv man (jeg) egentligt kan være. Så når hun sover til middag (i 1½ time lige om lidt – håber jeg), sætter jeg turboen på og så kan jeg måske endda tillade mig at sætte mig i en ½ time med en latte og min bog – for den er så spændende og jeg MÅ bare vide hvad der sker (“Dinosaurens fjer” af Sissel-Jo Gazan)! Jeg TAGER mig tid til det.

Så er trunten putte-klar! Jeg smøger ærmerne op og smutter ud i solen. Ukrudt beware, here I come!