Godt jeg ikke er på slankekur! Se bare hvad der kom med posten i går fra min dejlige svigermor Carmen:
Månedsarkiv: maj 2011
Eks-kærester…
Min første kæreste var Danny fra klassen. Vi gik i 5. og var sammen i rundt regnet et par måneder. Nåede lige at holde i hånd et par gange, men syntes at vi var lige lovlig unge til det dér med at kysse. Danny slog op med mig på et stykke papir. Nogle dage efter sendte jeg et papir retur, hvor der stod: Skal vi være kærester igen? Kryds Ja, Nej eller Måske. Jeg fik et nej igen. Det tog mig et par timer og en pose lakridser at komme over bruddet… Min næste kæreste var Dannys bedste ven Thomas, også fra klassen. Vi var sammen i et par år og nåede at blive så intime, at vi -hold nu fast – tungekyssede! Dengang sagde vi godt nok “at snave” men jeg ved ærlig talt ikke hvad der lyder mest vammelt…
Og nu her, knap 20 år efter (Oh My God!!! -er jeg virkelig blevet SÅ gammel!!!! – på forhånd undskyld til dem, der er ældre end mig), kan jeg se tilbage på en række kærester af mere eller mindre seriøs karakter. Der har været den kedelige (du var sød, men havde ikke meget på hjerte og gaaab… zzz…), den vilde
(det var sjovt!), den forfængelige (nej, det er ikke i orden at du bruger mere tid foran spejlet end mig), den høje (vent, jeg skal lige have trappestigen med hvis du vil kysses), den mærkelige (nej, jeg vil ikke holde din fugle-edderkop), den tarvelige (hvad?? Vil du ikke hente mig i lufthavnen fordi du skal drikke din øl færdig? -det forhold sluttede så dér), den klodsede (var det meget svært at regne ud, at den bøtte maling ville vælte, når du balancerer den på sofaens buede ryg?), den hidsige (søg dækning, der kommer en kuglepen flyvende!), den amerikanske (det blev i længden lidt dyrt at besøge ham), den italienske (behøver jeg sige mere?), den tatoverede (og det var lex) og den gifte (fandt jeg senere ud af)… Og så var der ham. Du kender ham måske også selv. Eks´en der har betydet noget ganske særligt for dig.
For alle ekskæresterne ønsker jeg det bedste. At de lige nu er lige dér i livet, hvor de helst vil være. Og med den de elsker. De fleste af dem ville jeg hilse pænt på, hvis jeg mødte dem på gaden. Et par stykker af dem vil jeg helst ikke møde. Og en enkelt må helst aldrig forsvinde helt ud af mit liv. Han var nemlig noget ganske særligt… Vores forhold går helt tilbage til mine teenage-år, så det er længe siden vi kaldte os kærester. Og vi bor begge nu med vores respektive kærester og børn. Vi taler sammen et par gange om året. Bare for lige at høre om den anden er i live. Og hvordan går det med konen/kæresten og ungerne – Guuud, er de allerede blevet så store! – og dine forældre, har de det godt? Kan du iøvrigt huske dengang at? Ha ha ha! -Det er altid rart at høre hans stemme. Høre at vi stadig er på bølgelængde. Og jeg fik for nylig lige bekræftet, at vores aftale om at hvis vi begge er single når vi fylder 40, så gifter vi os med hinanden stadig er gyldig. Sandsynligheden for at vi begge er single når vi er 40 år er meget lille, og det er sandsynligheden for at vi gifter os med hinanden hvis det skulle blive aktuelt til den tid også, og selvom det kunne være meget hyggeligt, er det vist bedst sådan. Som min gode veninde siger: “Gammel kærlighed ruster ikke, men bliver lidt flosset i kanten”. Mon ikke der er noget om det? -Ellers skal jeg nok give besked om ti års tid, hvis vi begge er single når vi fylder 40.
Limones
Electric Green
Uhmm, Lemon Meringue Pie
Jeg kan rigtig godt lide at kokkere og bage. Jeg er desværre bare ikke så god til det, så når der endelig er noget der lykkes for mig, syntes jeg at det er værd at dele. Det betyder så også at hvis du ser en opskrift her på bloggen, kan du være stensikker på at den er nem at lave og at den smager tilnærmelsesvis godt.
For en 12 års tid siden smagte jeg en helt vidunderlig Lemon Meringue Pie over there i Alabama. Og jeg forsøgte for første gang i går at lave noget der mindede om den. Fandt en nem opskrift på Alletiders Kogebog (www.dk-kogebogen.dk), der ser således ud:
Tærtebund: 100 g. smør eller margarine, 2½ dl. hvedemel, 2 spsk. vand
Citroncreme (lemoncurd): 1½ dl. sukker, 2½ dl. vand, 2 spsk. hvedemel, 3 æggeblommer (gem hviderne til marengs), 1 spsk. smør eller margarine, reven skal af 2 citroner, 4-5 spsk. citronsaft
Marengs: 3 æggehvider, 6 spsk. sukker
Hak smør og mel sammen til en grynet masse, evt. med en elpisker. Tilsæt vand og rør det til en smidig dej. Lad det hvile koldt et øjeblik. Rul dejen ud så den kan dække formens bund og kanter. Læg den hurtigt over i formen. Tryk dejen til i bunden og op ad kanterne. Prik dejen i bunden med en gaffel og forbag den ved 200 grader i ca. 20 minutter. Lad den afkøle. Bland alle ingredienserne til citroncremen i en rustfri kasserolle. Lad det koge op under omrøring. Hæld den varme creme i den forbagte bund. Pisk æggehviderne til hårdt skum og vend sukkeret i. Bred marengsen over pien. Bag den ved 150 grader i ca 10 minutter til marengsen har fået farve.
Mht. til bagetiden, så måtte jeg give tærten 18 minutter inden den blev god. Og lige inden servering satte jeg den under ovnens grill i ½ minut så marengsen blev sprød på overfladen (slip ikke tærten af syne mens den er under grillen, det går lyn-hurtigt!).

Tærten var meget nem at lave og selv om den ikke smagte halvt så godt som den jeg fik i USA, er den bestemt besværet værd. Kombinationen af den sød-sure creme, den sprøde bund og den seje marengs er helt perfekt (for en citron-elsker som mig). Velbekomme:)
Der er sket noget fantastisk!

For et par uger siden lavede jeg en byttehandel på Trendsales. Jeg byttede min Chloé Paddington Camera Bag til en Marc by Marc Jacobs Dr. Q Grovee. Nogle vil måske sige, at byttehandlen ikke var til min fordel, da taskernes nypris ligger langt fra hinanden (Paddy´en koster knap $1400 og Dr. Q´en $500 fra ny) og de vist er nogenlunde lige gamle. Men jeg må indrømme at jeg er meget tilfreds med byttehandlen. I dag modtog jeg tasken. Den er stor og rummelig og i det fineste koralfarvede kalveskind. Ingen tvivl om ægtheden. Jeg fik for en uges tid siden en email fra Stine som jeg byttede med, og hun er heldigvis også meget glad for sin “nye” Paddington. Så i stedet for at have en lille Paddington, der ikke bliver brugt fordi den er for lille til mit behov, liggende i dust-bag´en i skabet, har jeg nu fået en lækker taske, der helt sikkert bliver flittigt brugt. Og kære Stine har fået sig en mindre, lækker designer-bag som var lige det hun stod og manglede. På den måde er det dejligt at kunne hjælpe hinanden.

Selvom jeg er super glad for at min taske endelig er kommet (var 14 dage undervejs med posten), er det dog ikke det, der er det fantastiske! For ved I hvad? Da jeg åbnede kassen med tasken i, lå der en sød besked fra Stine samt to poser lakridser! Og jeg blev bare så rørt at jeg fik en klump i halsen. Tænk at en pige, der overhovedet ikke kender mig og som jeg kun har “talt” med pr. mail, har gjort sig den tanke, at lille mig langt fra Danmark sikkert godt kunne bruge nogle lakridser! Og for egen regning og uden tanke for at få noget igen har sendt dem de knap 5000 km herned. Jeg ved godt, at det måske ikke lyder af meget, men hele situationen gjorde mig bare så overvældet og glad, for hvor er det rart at der stadig findes mennesker som Stine! Mennesker der gør sig de tanker og har tid, lyst og energi til at glæde andre uden at skulle have igen. Så pyt med at jeg er fuldstændig klatøjet af at sove dårligt, at jeg har halsbetændelse og ingen stemme og at det blæser og er gråt udenfor. Tak Stine, du har gjort min dag fantastisk!


