I mormors kolonihavehus.

Min mor har en kolonihave. Og før den blev hendes, var den min mormor og morfars. De købte den dengang min mor var spæd, så du kan nok regne ud at den har været i familien en del år. Jeg har selv tilbragt rigtig, rigtig mange sommerferier derude. Dengang var det en daglig udflugt at gå hen til telefonboksen og ringe til min mor for at sige, at vi havde det godt. Isene i fryseren var enten hjemmelavede eller fra Hjem-Is, for der var så langt til nærmeste supermarked, at isene ville være smeltet inden vi nåede hjem, hvis vi købte dem der. Om søndagen kunne jeg dog være heldig at få en Blip Blop-is, hvis jeg gik med min morfar til bageren efter Trav-Bladet.  Og så kunne man ellers gå og fremvise en smuk azurblå mund resten af dagen, for dengang var der ingen restriktioner på farvestoffer i is. Ja, Trav-Bladet, det blev købt hos bageren, der senere blev til en dyreklinik, men nu vist bare er en privat bolig. Og Netto ligger i dag 5 min. fra kolonihaven. -Selvom der bestemt er mere nostalgi og kvalitet over hjemmelavet is, så er jeg alligevel glad for at kunne slæbe en familie-Frisko-is-pakke fra Netto med hjem i fryseren. Så kan jeg jo også lige tage lidt rugbrød, sodavand, mælk, opvaskemiddel, tomater, chokolade, ost, æg og et dameblad med, nu jeg alligevel skal derop.

Billederne er fra i dag, søndag.

 

4 kommentarer til “I mormors kolonihavehus.”

  1. Skønne minder at have med sig. Min farmor og farfar havde ikke kolonihavehus, men et lille hus ude på landet. Vi fik også hjemmelavede is, men det var forde vi var så mange børnebørn at der ikke var råd til alle de is 🙂

  2. Sikke dog et fantastisk sted. Det vækker noget helt elementært i mig, selvom jeg ikke har haft oplevelsen af sommer på den måde. Som om der ligger en slags længsel efter noget, der er så basalt – uden dikkedarer men med masser af tid, sol og lange dage… Tak fordi du deler.

    1. Spot on! I den gamle kolonihave går tiden langsommere, man har ikke travlt, det er helt ok at intet er perfekt og ingen løfter et øjenbryn når man går rundt i bløde træsko fra morgen til aften. Tak for din søde kommentar.

Any comments on this issue?

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s