Kategoriarkiv: Pics

La Concepción, Tenerife

Typisk Canarisk "Finca" (lille hus med terræn på landet).

På vej hjem fra min søns skole standsede vi i den lille bjerglandsby La Concepción (på dansk undfangelsen) for at tage nogle billeder. Har passerer vi hver morgen og eftermiddag på vej til og fra skole. Byen, der ligger på Tenerife´s Syd-Vest side i ca. 600 meters højde består af én vej og omkring 20 huse. Der er ingen butikker og eneste “forretning” er et hyggeligt lille “Rural hotel” (hotel på landet).

Kirken i La Concepción

 

"Hovedgaden" i La Concepción

 

Frisk kildevand løber direkte fra bjergene i åbne kanaler ned mod byen

 

- og er så rent, at man kan drikke det.

Postkort fra…Tenerife!

Bougainville

Smukt Bougainville-træ set i Tijoco Bajo på Tenerife.

Bougainville: Plante-busk/træ opkaldt efter den franske admiral Louis Antoine de Bougainville. Den kan officielt blive 3-4 meter høj, men får den lov og vokser frit i et passende klima, kan den sagtens vokse sig til et 5 meter+ træ. Blomstrer om sommeren med en eksplosion af blomster i stærke farver. Kan dyrkes i Danmark som potteplante eller i drivhus, kræver en del pasning, men belønner med sine smukke blomster. Selve blomsten hos Bougainville er lille og gul. Den er omkranset af de farvestrålende højblade, der kan ses i gule, orange, røde, pink og lilla nuancer.