The day after the night before

Fødselaren

Var til fest i går. Maria fyldte 30 år og 30 var præcis så mange mennesker der var til stede i den hyggelige lejlighed i København. Der var chili con carne i gryderne, vino ad libitum, fri bar på køkkenbordet, god musik i stuen og 27 mennesker jeg aldrig havde mødt før. Var lidt nervøs for sidstenævnte, for det er unægteligt lidt grænseoverskridende at møde op til en fest hvor alle kender alle og man selv kun kender fødselaren. Og hendes kæreste. Men min nervøsitet blev bragt til skamme! Fik talt om laksefiskeri i Alaska, bjergbestigning i Himalaya, jazzklubber i NY, bambustatoveringer, eks-kærester, charter-rejser, kinesisk arkitektur og 1000 andre ting. Top-hyggeligt!

Jeg husker tydeligt at jeg i løbet af aftenen har drukket 4 glas rødvin, 1 glas champagne, 2 glas vand og 1 White Russian (jeg ved godt jeg dissede White Russians så sent som i forgårs – med den begrundelse, at det er mærkeligt at blande mælk med alkohol – men den smagte altså fortrinligt!). I mine unge dage ville den mængde bare have været opvarmning, men det kan mærkes at jeg ikke fester så ofte som før! Og jeg var vist en smule … påvirket… For jeg a: dansede, b: drak White Russian, c: gik på Zoo efter festen, d: talte i mobil i 20 minutter med min kæreste omkring midnat – og kan overhovedet ikke huske hvad vi talte om, e: tog nogle virkeligt dårlige billeder (jeg er ingen mesterfotograf, men det her er ikke normalt!), f: stod i kø med glæde på McDonalds sammen med 15 stangstive teenagere for at købe en stor bakke pomfritter, og g: indtog ovenstående pomfritter i natbussen til en blanding af irriterede blikke (sikkert på grund af friture-dunsten) og misundelige blikke (ALLE elsker en god fråder efter en tur i byen) – og var hamrende ligeglad.

Er rigtig glad for at jeg a: allerede kl. 1:30 indså at jeg hellere ville ligge i min seng – og tog hjem (blev vækket kl. 8 af trunten på 1 år), b: fjernede make-up INDEN jeg gik i seng (kan jeg ellers ikke engang finde ud af at huske alle dage i ædru tilstand), c: drak vand, d: fik luftet mine overdejlige, høje-men-behagelige, superfede Ecco-støvler (til den pris burde jeg sove med dem på), og e: havde taget min u-elegante, men meget varme, vinterjakke på.

Sidder lige og overvejer om jeg burde gå en tur. Få lidt motion og frisk luft…. Forslaget er oppe imod marcipanbrød, latte og en sæson Mad Men. Nedstemt!;)

Af respekt for de festende gæsters privatliv, bringes der kun billeder der (næsten) ikke afslører identiteten.

 

Nyt fra Chanel

Jeg kunne næsten høre et lille strejf af guldstøv danse hen over min computerskærm, da der tikkede en mail ind fra Chanel. Altid skønt med lidt luksus, også selvom det “bare” er i indboksen. Chanel er altid velkommen! Æren skyldtes jule-make-up-kollektionen “Les Scintillantes de Chanel”, der allerede nu giver mig lyst til at sætte outfittet sammen til den første julefrokost. Med hindbær-røde Chanel-negle, naturligvis.

“Gold, red and light” er kodeordene for dette års jule-make-up. Og heldigvis lægges der op til, at man helst skal være “ivory-bleg”, og det passer egentligt meget godt en vinter-bleg pige som mig (ja, jeg sagde pige! Ikke dame, må jeg være fri! Tsk tsk, hvem sagde noget???). Neglelakken hedder Rouge Carat og er ikke så skarp og vampet som mange andre røde neglelakker. Dét tiltaler mig. Jeg syntes at lange røde negle nemt kan blive vulgære at se på, men den bløde, varme farve med et touch af hindbær er bare smuk. Og man kan sagtens være elegant med korte negle, se bare Chanels model.

Jeg har for tiden bare en enkelt rød neglelak i samlingen. Og den er ikke fra Chanel. Jeg ved det, jeg ved det! Men da Chanel valgte at fjerne farven Coromandel fra det faste udvalg, måtte jeg jo finde en anden der lignede. Og Bourjois´ Rouge Casino ligner forbløffende meget. -Vidste du iøvrigt, at Bourjois´ neglelakker ER Chanel-neglelakker? Bare et par sæsoner bagud – laves samme sted. Så hvis du i Bourjois´ udvalg ser en farve du syntes virker bekendt, er det sikkert fordi du har set den før hos Chanel.

Har du brug for en hjælpende hånd eller bare et godt fif til at lægge make-up´en, så er Chanel behjælpelig. Se: http://player.chanel.com/minisites/VtBzILBqNZ/assets/pdf/christmas11_en_GB.pdf

Bemærk modellens guld-eyeliner på det nederste øjenlåg. Fantastisk fin detalje.

God fornøjelse!

 

 

 

 

I mormors kolonihavehus.

Min mor har en kolonihave. Og før den blev hendes, var den min mormor og morfars. De købte den dengang min mor var spæd, så du kan nok regne ud at den har været i familien en del år. Jeg har selv tilbragt rigtig, rigtig mange sommerferier derude. Dengang var det en daglig udflugt at gå hen til telefonboksen og ringe til min mor for at sige, at vi havde det godt. Isene i fryseren var enten hjemmelavede eller fra Hjem-Is, for der var så langt til nærmeste supermarked, at isene ville være smeltet inden vi nåede hjem, hvis vi købte dem der. Om søndagen kunne jeg dog være heldig at få en Blip Blop-is, hvis jeg gik med min morfar til bageren efter Trav-Bladet.  Og så kunne man ellers gå og fremvise en smuk azurblå mund resten af dagen, for dengang var der ingen restriktioner på farvestoffer i is. Ja, Trav-Bladet, det blev købt hos bageren, der senere blev til en dyreklinik, men nu vist bare er en privat bolig. Og Netto ligger i dag 5 min. fra kolonihaven. -Selvom der bestemt er mere nostalgi og kvalitet over hjemmelavet is, så er jeg alligevel glad for at kunne slæbe en familie-Frisko-is-pakke fra Netto med hjem i fryseren. Så kan jeg jo også lige tage lidt rugbrød, sodavand, mælk, opvaskemiddel, tomater, chokolade, ost, æg og et dameblad med, nu jeg alligevel skal derop.

Billederne er fra i dag, søndag.

 

Hjem igen

Som den opmærksomme læser nok har opdaget, har der ikke været stor aktivitet på bloggen her i sommer-månederne. Det skyldes dels at vi har været på sommerferie (uden computere!), men også at der er sket meget der krævede min tid. Lidt for meget, hvis du spørger mig. Jeg er nemlig flyttet. Eller “vi” er flyttet, for ungerne er flyttet med. Jeg besluttede mig for, at nu kunne det være nok med husmoderlivet i Spanien og tog de 5000 km hjem til lille Danmark. På “Hvem”-siden står der nu “For tiden bosat i København” i stedet for “på Tenerife”, og at jeg skrev om “livet som udlandsdansker” er nu ændret til “livet som supertjekket mor” – wannabe, vel at mærke. Jeg håber inden for kort tid at kunne fjerne “wannabe”-delen!

Så fra nu af vil der blive rapporteret fra min dejlige lejlighed i et af Danmarks grimmeste højhuse (der til trods for sin grimhed er både fredet og stemplet som arkitektonisk perle) – jeg undskylder på forhånd de hårde ord over for arkitekten og de naboer, der er stolte af at bo i “perlen”. Men det er jo ikke det ydre der tæller, og jeg er faktisk rigtig glad for vores nyistandsatte 3´er, der netop i dag har fået sat de fineste franske døre i i stuen. Så mangler jeg bare at få pakket det sidste ud (men tro mig, der mangler meget!), så er det tip-top-dynamo!

 

P.S.: Arbejde søges!

– og ganske uperfekt.