I de sidste 10 år har jeg været rigtig meget ude af landet og meget lidt i København. Nu hvor jeg er flyttet tilbage, syntes jeg at det er på tide, at jeg lærer byen at kende. Igen. For der er sket meget på få år. Så i går gik turen til Kødbyen, der tilsyneladende er blevet et hipt sted med barer, restauranter og fancy caféer – og ikke et halvskummelt sted, hvis eneste funktion var, at sørge for kød til folket.

Min dejlige søster P (den yngste) tog mig under armen og med på Paté Paté, en fransk café med god atmosfære, opmærksom betjening, luft mellem bordene og et hyggeligt hjørne fuld af vine, kulinariske specialiteter og flotte kogebøger fra hele verden, der altsammen kan købes med hjem, hvis man er til den slags. Det er man, men jeg vender lige tilbage når jeg er blevet forfremmet (kryds lige fingre for at jeg får et job først), for caféen ligger ikke i den billige ende, hverken når det gælder kaffe eller specialiteter. Den ligger dog heller ikke i den dyre ende, men for en studerende (søster) og en arbejdsløs (mig – lyder bedre med “arbejdssøgende”….), bliver der ikke råd til daglige besøg. Vi gav 105,- for en latte, en cappucino, en croissant og et pan au chocolat. Helt almindelige cafépriser i København. Jeg sender en tanke til min lokale café i Spanien, hvor vi fik 2 glas friskpresset juice, 2 kaffe og to store sandwich for 70,- (danske kroner!)… Både brød og kaffe var dog rigtig friskt og lækkert, og hører man ligesom mig til typen der foretrækker “lidt, men godt”, kan det sagtens betale sig at give lidt extra for den gode kvalitet.

Café Paté Paté har tilsyneladende også en magnetisk tiltrækning på det arbejdende folk. De fleste borde var optaget af det, der lignede business-meetings og/eller studerende, der sad og arbejdede. Og det forstår man godt. Caféens brede borde gør dem egnede til laptops, mapper og papirer blandt kaffekopperne, og den rolige stemning og blide musik giver arbejdsro.

Der er live hyggejazz hver tirsdag fra kl. 21 og DJ i weekenden.

God tur!