Kategoriarkiv: I dag…

LIDT FOR MEGET – BUT THAT´S ALL RIGHT

SG-DD

Jeg er langt fra shopaholic. Jeg vælger mine indkøb med omhu og shopper “lidt, men godt”. Det er man også nødt til, når man bor alene med 2 børn og har SU som primær indkomst…. Men jeg får alligevel altid overbevist mig selv om, at man godt må købe mere, hvis det er virkelig billigt. Som i “halv pris og derunder”. Så da jeg tog til weekendens lagerselv hos Soft Gallery, havde jeg allerede inden ankomsten sat en grænse på max. 4 items, 2 til hver af ungerne. Mmmm. Sådan gik det ikke. Det blev til de 6 som ses på billedet. Og så er det da ok, at grænsen blev overskredet, ikke? Det er jo lækkert (hvad er ikke lækkert fra Soft Gallery?), og til en helt ok pris. Bella havde allerede sommerfugle-kjolen på til dagens fødselsdag. Billede kommer på bloggen i morgen. Sammen med de allermest mega-cool hjemmesko, der nogensinde er lavet til børn. Ever!

SUPERMOR I SUPERMARKEDET

PRINCESS

Kender du det, når man gør noget som man inderst inde ved, at man ikke bør gøre? Spiser en HEL pose Matador-mix, køber de der lidt for dyre sko, drikker det sidste (allersidste) glas vin… Handler i et propfyldt supermarked på en lørdag? Med 2 energiske unger og en sult som en ulv?

Jeg plejer ellers at være rimeligt god til at planlægge mig ud af sidstnævnte situation. Får købt ind i tide (inden ungerne hentes på en hverdag), så jeg kan holde mig på laaaang afstand af de weekendtravle supermarkeder. Men ikke denne gang, na-ah. Det gik som forventet: Jeg fik de 5 vigtige ting på listen i kurven. Og herefter gik det galt. Man er svag, når man er sulten. Især i et supermarked med læssevis af gode tilbud. Plus de førnævnte to meget energiske unger, som jeg forsøgte at købe mig lidt tid og ro af. Jeg ved det; meget upædagogisk! Resultat kunne tydeligt ses, da vi kom hjem og pakkede indkøbsposen ud: De 5 ting fra listen, en pose Kim´s osterejer (jeg plejer ellers ALDRIG at have chips i køkkenskabet – det er for stor en fristelse), 2 flasker god vin (hvor kom de fra?), en pose Kim´s BBQ chips (okay, der var tilbud!), 3 Disney-prinsesser (kom ind i kampen mor) + 3 Lego mini-figurer (well, når lillesøster nu skulle have…).

Konklusion: Jeg vidste det jo godt før. Nu blev det bekræftet: Tag ikke i supermarkedet alene med to børn på en lørdag. Bum. Lego og Disney som bestikkelse bliver lidt dyrt i længden for en SU-økonomi…. Men vinen er god! Og osterejerne står stadig i den lukkede pose. Lidt endnu.

AIN´T NO SUNSHINE HOS WORLD PRESS PHOTO

CHINA

Som overskriften antyder: ingen solskin her. Jeg var inde og se World Press Photos udstilling i Politikens Hus i går (obs: sidste dag i dag!). Måtte erkende, at jeg slet ikke er gammel nok til den slags virkelighed! Jeg blev dybt rørt og kunne slet ikke tale om udstillingen i flere timer efter.

Billederne og historien om den 29 årige mor og hendes 3 årige datter, der var blevet overhældt med syre af mand/far er svære at få ud af hovedet. Billederne af de vaniserede ansigter og deres kærlighed til hinanden og livet var overvældende og rørende. “Vi kysser meget på hinanden, for ingen andre vil røre ved os, nu hvor vi ser sådan ud” udtalte moren (der var blevet blind – datteren mistede “blot” et øje) til fotografen…..

Imellem de mange billeder af ludere, krig, pingviner og dagligdag var det også svært at få nærbilledet af drengen på 4 år ud af hovedet. Han var netop blevet udskrevet fra et hospital efter at have overlevet et familie-selvmord, hvor hans far og mor sprang med ham ud fra 6. sal i afmagt over deres økonomiske situation. OMG! Begge forældre døde….

Jeg nøjes med at vise et billede af kinesiske gymnaster. Alt andet er simpelthen for hardcore til denne blog.

 

OKAY, SÅ GØR JEG DET!

Kan I huske indlægget “Anti-fotogen”? Ellers kan du læse det her. Titlen siger det hele: jeg er ikke fotogen. Hvilket selvfølgelig medførte lidt drillerier og en udfordring om at lægge et “Dagens” på. Jeg var (selvfølgelig) ikke bleg for at tage udfordringen op, men du blev advaret!

Dagens

Jakke: Nué Notes Trøje: Zara Bukser: Suite|Blanco Sko: ANGULUS Tørklæde: Beck Söndergaard Taske: Springfield Man – alt (på nær skoene) er fra sidste sæson eller tidligere, så jeg kan ikke linke til det.

Lad os se…. Jeg lagde ud med lukkede øjne og halvåben mund…. Herefter kom min datter løbende ind, “jeg vil også med på billedet!”. Oki doki. Og så stod vi der og poserede….. Jeg måtte desuden lave det i sort hvid, da jeg ikke havde bemærket den lilla havestol i baggrunden, som virkelig ikke så pæn ud! Well, det var da en begyndelse. Jeg gør det bedre næste gang. Så kan man måske oven-i-købet se hvordan tøjet ser ud.

Men måske er det bare mig, der er desillusioneret? Hvem ved, måske alle de fotogene bloggere med gode “Dagens-billeder” også er nødt til at tage en 15-20 billeder, før der er 3 der kan bruges? Det vil jeg bilde mig selv ind – og så ellers bare acceptere at jeg er…..anti-fotogen.

God weekend!

Anti-fotogen

Skilsmissefamilier, papfar, stedmor, halvsøster og alle de andre. Kært barn har mange navne, og som så mange andre her i lille Danmark er jeg selv en del af det. Mine forældre fik mig sidst i 70´erne, da de selv var omkring de 20 – og så var det lis´som det. De blev skilt og fik nye familier. Og det har jeg altid været taknemmelig for, for er der to der er som nat og dag… Så er det mine forældre. Gud forbyde, at de var blevet sammen! Det var aldrig gået godt! Det gjorde det til gengæld, da de blev skilt. For med de nye familier kom et par gode pap-forældre og en masse halve og kvarte søskende. 8 for at være helt præcis. 3 brødre og 5 søstre. Vi ses bare aldrig på en gang, for halvdelen hører til på hver sin side af mine forældre.

Men det var slet ikke det jeg ville ind på i dag! Det krævede bare en lille intro at præsentere de 3 søstre: mig selv, M og P.

3 søstre

Og billedet illustrerer så det, jeg ville frem til: Kender I også nogen, der bare altid ser godt ud på billeder? Som i ALTID? Uanset om det er opstillet eller ej? De behøver bare være inden for kameraets vinkel et voilà, så er der et pletskud! Jeg er ikke en af dem.

Billedet er taget ved min mors (3.) bryllup for 3 uger siden. Det var a blast! Skideskægt! Det er mig til venstre. Meget sigende. Med lukkede øjne. Ingen kommentarer om søster M i midten. Og sådan er det bare hele tiden! Enten har jeg lukkede øjne. Ellers er jeg ved at sige noget med åben mund. Eller peger på noget, så det passer med at min hånd dækker øjnene. Eller glemmer at rette mig, så jeg ser helt pukkelrygget ud. Mulighederne er mange, men fakta er, at der skal tages omkring 45 billeder af mig, før man kan regne med at bare et er nogenlunde godt. Jeg skal nok sige til næste gang det sker. Og lad mig så lige kommentere hende den skønne til højre i billedet. Søster P. Hun er hende der fra før. Som ALTID er smuk på billeder. Uanset om hun lige er stået op, surmuler, har tømmermænd eller you name it! Det kan ikke gå galt. Jeg under hende det helt bestemt. Hun er sgu sød. Og det er åbenbart det, der altid ses på billeder.

P.S.: Her fik I så også lige forklaringen  på, at der ikke er mange “Dagens outfit” på denne blog. Jeg har intet problem med min stil. Er især glad for mine sko og støvler. Men det er bare ikke god stil at vise sig selv frem med lukkede øjne. Eller åben mund. Når det ikke var meningen. Men måske jeg skulle gøre det til mit kendetegn? “Hende der, der ALDRIG ser godt ud på bloggen”….

Det er hermed med i overvejelserne for fremtidige indlæg;)

 

Berlin my love

Her har været lidt stille…. Kombien af studiestart, arbejde og tilværelsen som single mor til 2 tager al min tid. AL min tid. Men hey, det er ok – for jeg er vild med det hele! Alligevel er det nu tid til en timeout. Et break i hverdagen. Første ferie uden børn i 10 år. Jeps, jeg kalder det ferie! Hele – hold nu fast – 2 dage i Berlin! Uden børn (som jeg sikkert kommer til at savne helt vildt – men det kan også være sundt engang i mellem) og computer (kommer jeg sikkert også til at savne. Thank God for iPhone!). Har pakket (hånd)bagagen! Lykkedes faktisk kun at få pakket det jeg havde i tankerne; tasken er ikke engang fyldt og det vejer under 10 kg. Klapper mig lige på skulderen. Må bare huske ikke at shoppe. For meget. Bliver sgu svært med ny løn på kontoen….

I´m off! Sender et postkort;)I <3 Berlin