På café med P

P i det kulinariske hjørne på Paté Paté

I de sidste 10 år har jeg været rigtig meget ude af landet og meget lidt i København. Nu hvor jeg er flyttet tilbage, syntes jeg at det er på tide, at jeg lærer byen at kende. Igen. For der er sket meget på få år. Så i går gik turen til Kødbyen, der tilsyneladende er blevet et hipt sted med barer, restauranter og fancy caféer – og ikke et halvskummelt sted, hvis eneste funktion var, at sørge for kød til folket.

Min dejlige søster P (den yngste) tog mig under armen og med på Paté Paté, en fransk café med god atmosfære, opmærksom betjening, luft mellem bordene og et hyggeligt hjørne fuld af vine, kulinariske specialiteter og flotte kogebøger fra hele verden, der altsammen kan købes med hjem, hvis man er til den slags. Det er man, men jeg vender lige tilbage når jeg er blevet forfremmet (kryds lige fingre for at jeg får et job først), for caféen ligger ikke i den billige ende, hverken når det gælder kaffe eller specialiteter. Den ligger dog heller ikke i den dyre ende, men for en studerende (søster) og en arbejdsløs (mig – lyder bedre med “arbejdssøgende”….), bliver der ikke råd til daglige besøg. Vi gav 105,- for en latte, en cappucino, en croissant og et pan au chocolat. Helt almindelige cafépriser i København. Jeg sender en tanke til min lokale café i Spanien, hvor vi fik 2 glas friskpresset juice, 2 kaffe og to store sandwich for 70,- (danske kroner!)… Både brød og kaffe var dog rigtig friskt og lækkert, og hører man ligesom mig til typen der foretrækker “lidt, men godt”, kan det sagtens betale sig at give lidt extra for den gode kvalitet.

Café Paté Paté har tilsyneladende også en magnetisk tiltrækning på det arbejdende folk. De fleste borde var optaget af det, der lignede business-meetings og/eller studerende, der sad og arbejdede. Og det forstår man godt. Caféens brede borde gør dem egnede til laptops, mapper og papirer blandt kaffekopperne, og den rolige stemning og blide musik giver arbejdsro.

Der er live hyggejazz hver tirsdag fra kl. 21 og DJ i weekenden.

God tur!

Max Mara

En Max Mara camel-frakke er en udødelig klassiker og ofte det første man tænker på, når der siges Max Mara. Frakken, der første gang så dagens lys i 1981, er evigt populær og har inden for de sidste par vinter-sæsoner fået endnu en renæssance.

Udstillingen “Coats! Max Mara 60 years of Italian Fashion” kan for tiden ses i Moskva…. Hvis du alligevel lige skulle derhen en tur (indtil 10. januar 2012). I den anledning har kunstneren Valery Katsuba lavet en fotoserie med dansere fra den anerkendte, russiske Bolsjoj-ballet. Se mere på http://anniversary.maxmara.com/en/anniversary-home-page#

For at fejre 60 års-jubilæet har Max Mara lavet en særlig udgave af frakken The  Anna Anniversery Coat. Frakken er opkaldt efter Leo Tolstojs  heltinde Anna Karenina, formen er inspireret af Fabergé-æggene og den er udstyret med mink-krave og guld-damask.

En fin, russisk dukke er det også blevet til. Max Mara Maggie Doll er en sjov nyfortolkning af de klassiske babuschka-dukker. Den russiske kunstner Elena Koba har designet dukken, der forestiller modellen Maggie Rizer som hun så ud i kampagnen fra 1998 – fotograferet af Richard Avedon. Dukken er fremstillet i træ og håndmalet. Se iøvrigt Maggies egen kommentar til dukken på http://beamakesthree.com/2011/10/04/max-mara-turns-60/

Loppefund

Jeg skal have gæster til kaffe og kage i weekenden, og syntes i den anledning at det er på tide med en fin kaffekande! Havde ellers tænkt mig at jeg skulle en tur ind til indre by for at lede, men da jeg tilfældigvis gik forbi Kirkens Korshærs butik i Vanløse, og kunne slet ikke stå for denne smukke kande, der stod og kaldte på mig i udstillingsvinduet. Pris: 15 kroner.

The day after the night before

Fødselaren

Var til fest i går. Maria fyldte 30 år og 30 var præcis så mange mennesker der var til stede i den hyggelige lejlighed i København. Der var chili con carne i gryderne, vino ad libitum, fri bar på køkkenbordet, god musik i stuen og 27 mennesker jeg aldrig havde mødt før. Var lidt nervøs for sidstenævnte, for det er unægteligt lidt grænseoverskridende at møde op til en fest hvor alle kender alle og man selv kun kender fødselaren. Og hendes kæreste. Men min nervøsitet blev bragt til skamme! Fik talt om laksefiskeri i Alaska, bjergbestigning i Himalaya, jazzklubber i NY, bambustatoveringer, eks-kærester, charter-rejser, kinesisk arkitektur og 1000 andre ting. Top-hyggeligt!

Jeg husker tydeligt at jeg i løbet af aftenen har drukket 4 glas rødvin, 1 glas champagne, 2 glas vand og 1 White Russian (jeg ved godt jeg dissede White Russians så sent som i forgårs – med den begrundelse, at det er mærkeligt at blande mælk med alkohol – men den smagte altså fortrinligt!). I mine unge dage ville den mængde bare have været opvarmning, men det kan mærkes at jeg ikke fester så ofte som før! Og jeg var vist en smule … påvirket… For jeg a: dansede, b: drak White Russian, c: gik på Zoo efter festen, d: talte i mobil i 20 minutter med min kæreste omkring midnat – og kan overhovedet ikke huske hvad vi talte om, e: tog nogle virkeligt dårlige billeder (jeg er ingen mesterfotograf, men det her er ikke normalt!), f: stod i kø med glæde på McDonalds sammen med 15 stangstive teenagere for at købe en stor bakke pomfritter, og g: indtog ovenstående pomfritter i natbussen til en blanding af irriterede blikke (sikkert på grund af friture-dunsten) og misundelige blikke (ALLE elsker en god fråder efter en tur i byen) – og var hamrende ligeglad.

Er rigtig glad for at jeg a: allerede kl. 1:30 indså at jeg hellere ville ligge i min seng – og tog hjem (blev vækket kl. 8 af trunten på 1 år), b: fjernede make-up INDEN jeg gik i seng (kan jeg ellers ikke engang finde ud af at huske alle dage i ædru tilstand), c: drak vand, d: fik luftet mine overdejlige, høje-men-behagelige, superfede Ecco-støvler (til den pris burde jeg sove med dem på), og e: havde taget min u-elegante, men meget varme, vinterjakke på.

Sidder lige og overvejer om jeg burde gå en tur. Få lidt motion og frisk luft…. Forslaget er oppe imod marcipanbrød, latte og en sæson Mad Men. Nedstemt!;)

Af respekt for de festende gæsters privatliv, bringes der kun billeder der (næsten) ikke afslører identiteten.