I mange lande betragtes fredag d. 13. som en ulykkesdag, hvor man skal være lidt mere på vagt over for ulykker og uheld end andre dage. Historien fortæller, at det var fredag den 13. oktober 1307, at utallige tempelherrer (riddere af den gejstlige Tempelherreorden) blev fanget, tortureret, brændt på bålet og skatte beslaglagt efter ordre fra Kong Philip IV af Frankrig, og siden da er dagen blevet betraget som en uheldig dag. Det er heldigvis op til den enkelte at vælge om man vil tro på det, men det kan være meget praktisk at have “dagen” at skyde skylden på, når der sker noget uheldigt. Kom du for sent til bussen, knækkede din hæl, væltede du din kaffe, trådte du i en høm-høm, fik du fingrene i klemme i skuffen eller glemte du din pung hjemme på bordet? Pokker også, men bare ærgeligt, det er jo fredag d. 13..
Det er dog ikke altid at ulykkerne kommer fredag d. 13. I Italien betragtes fredag d. 17. som den uheldige dag; og i Spanien er ulykkesdagen tirsdag d. 13., da kombinationen af 13 og tirsdag grundet uheldige begivenheder og omstændigheder skulle være ekstra uheldig:
13: Under Den Sidste Nadver, som var Jesu sidste måltid inden korsfæstelsen, sad han til bords med 12 apostle (han var selv den 13.); i Kabbalah nævnes 13 onde ånder; i Apokalypsen omhandler kapitel 13 Antikrist og bæstet (den syvhovede drage); og i vore egne skandinaviske sagn fortælles det, at den utilregnelige Loke var den 13. inviterede til en middag blandt guderne (i mange hjem er i det i dag helt normalt at man ikke vil sidde 13 til bords, da det menes at bringe uheld). I Tarot´en henviser tallet 13 til døden. -Mange højhuse har ingen 13. etage (man går simpelthen direkte fra 12. til 14. etage) og i de fleste fly vil man se, at der ikke er nogen række 13.
Tirsdag: På spansk hedder tirsdag martes. Navnet er afledt af Marte, som er planeten Mars. Mars symboliserede i Middelalderen frivillighed, energi, anspændthed og aggression, og krigsguden Mars står for destruktion, blod og vold. Historien fortæller også, at det var tirsdag d. 13. at Gud lavede sprogforvirring blandt dem, der var ved at bygge Babels-tårnet, så arbjedet dermed ikke kunne færdiggøres.
Så da jeg lige nu befinder mig i “sikre” Spanien, vil jeg tage det helt roligt og gemme bekymringen om ulykkesdagen til september og december i år. Men måske du skulle undgå at stille kaffekoppen lige ved siden af computeren i dag….
En del af ovenstående information er fundet på Wikipedia.
Typisk Canarisk "Finca" (lille hus med terræn på landet).
På vej hjem fra min søns skole standsede vi i den lille bjerglandsby La Concepción (på dansk undfangelsen) for at tage nogle billeder. Har passerer vi hver morgen og eftermiddag på vej til og fra skole. Byen, der ligger på Tenerife´s Syd-Vest side i ca. 600 meters højde består af én vej og omkring 20 huse. Der er ingen butikker og eneste “forretning” er et hyggeligt lille “Rural hotel” (hotel på landet).
Kirken i La Concepción
"Hovedgaden" i La Concepción
Frisk kildevand løber direkte fra bjergene i åbne kanaler ned mod byen
Hvis du er én af dem, der har en passion for fashion, så har du højst sandsynligt besøg bloggen thesartorialist.com. Det er en af de mest populære og besøgte blogs på nettet, og det er der en grund til: Den selvlærte fotograf Scott Schumann var efter 15 år som ansat i modebranchen træt af, at der ikke var nogen sammenhæng mellem dét tøj man så på catwalken og dét man så på gaden. Han startede derfor thesartorialist.com med det primære formål, at vise billeder af folk med god stil som han mødte på gaden. Og det kan vi li´!
På Scott´s blog vises mennesker i alle aldre, typer og nationaliteter. Han fotograferer primært i NY, men lægger også billeder ud fra sine mange rejser rundt i verden. Det er spændende (for en mode- og menneske-interesseret) at følge med; og blandingen af billeder, anekdoter, beskrivelser og oplevelser gør bloggen personlig og hyggelig. Her kan man blive inspireret til et outfit eller til en ny måde at bruge tørklædet/tasken/solbrillerne/halskæden/osv. på. Der bliver også lagt vægt på baggrunden og omgivelserne på billederne og jeg drømmer mig for et øjeblik til NY eller Milano…
I 2009 udkom bogen “The Sartorialist”, en lille mursten på over 500 sider. Bogen er en samling af billeder fra bloggen taget over hele verden, med korte beskrivelser før hvert kapitel. Jeg har den selv liggende ved siden af sofaen og tager den frem til inspiration og hyggelæsning for en kort stund. Bogen er desværre for tung til at have med i tasken, men pynter fint derhjemme i reolen eller på sofabordet. Kan bl.a. købes hos amazon.co.uk for ca. 95 kr.
En af mine søstre brugte for nogle år tilbage en Issey Miyake duft, der bare duftede så godt på hende. Så den måtte jeg selvfølgelig også prøve. Men der er altså noget om, at parfumer dufter forskelligt alt efter hvem der har dem på, for på hende duftede den af sommer-regn, hvide blomster og en let brise; på mig lugtede den af rådden vandmelon og vådt sommerhus. Øv. Men godt jeg prøvede den inden jeg fik den købt. Har desværre prøvet at kaste en dagsløn efter en Armani-parfume, der i dén grad gav mig kvalme, men duftede helt fantastisk på min veninde. Så nu prøver jeg altid først en parfume direkte på huden, bruger en halv times tid til at vænne mig til den, og først herefter beslutter jeg mig.
Var for nogle uger siden inde i et parfumeri og kigge/dufte lidt. Havde lovet mig selv, at jeg ikke måtte købe noget (der står omkring 20 flasker parfume på hylden derhjemme), men da jeg duftede til Lanvin´s “Jeanne” var jeg solgt. Flakonen er en af de fineste jeg nogensinde har set. Firkantet, med parfumens navn trykt på et lille stykke stof på flaskens side, der herefter har fået et stykke blød, lyserød tyl rundt om sig. Fik først parfumen på et stykke papir, kedelig… Men da jeg herefter tog den på håndledet, var oplevelsen en helt anden. Duften er hverken ny eller særlig speciel, men ahhhh hvor duftede den bare godt der på mit håndled. Måske en smule sød? Og alligevel dejlig frisk? Mmmm, svært at sætte ord på, men jeg måtte bare have den. Og jeg ramte vist ikke helt ved siden af, for da jeg for nylig viste den til min søster, udbrød hun spontant: “Jamen, det er jo din parfume! Den dufter bare så meget af dig!”. Til trods for, at det var første gang jeg havde den på i hendes selskab.
Så jeg har taget “Jeanne” til mig som min parfume for en stund…
En ellers halvkedelig onsdag eftermiddag blev til en super hyggelig aften-tur på stranden. Det var halvsent, da vi gik ud af døren, så vi var først i vandet klokken 19. Havet er stadig koldt, men når man først er i, vil man ikke op igen. Der er næsten ingen mennesker på stranden på det tidspunkt, så selvom solens stråler stadig lunede, havde vi stort set stranden for os selv. Ren anti-stress at ligge der i vandet og skvulpe i takt med bølgerne, der blidt smyger sig op ad strandens lune sand. Ungerne legede, de voksne svømmede sig en tur på skift og vi havde alle god appetit bagefter.
Mine fødder på stranden i går. Se bare hvor glade de er!
Fødder…. Måske ikke det mest spændende emne, men alligevel helt og aldeles uundværlige for de fleste.
Jeg bor et sted hvor det er varmt nok til, at folk går med sandaler hele året. Det er måske netop derfor, at jeg er blevet så opmærksom på mine egne og andres fødders tilstand. Eller også ligger det tilbage til dengang jeg var i forsvaret, hvor sergenten gjorde opmærksom på vigtigheden af velplejede fødder, for de havde set virkelig mange triste tilfælde af triste, klamme fødder (fodsvamp!), der måtte lide konsekvensen af et liv i obligatoriske støvler og en uopmærksom (eller ligeglad?) ejer. Så derfor: Dine fødder er en del af dig. De bærer dig ofte langt og længe og skal stå model til meget. Kulde, varme, fugt, sko, støvler, stilletter, sand, grus, græs og meget mere. Hvad med at bruge bare en halv time hver 14. dag på at forkæle dem (og dig) lidt?
4 nemme og hurtige trin til smukke, glade fødder:
1: Start med et fodbad. Opvaskebaljen eller en spand kan sagtens bruges, du behøver ikke investere i et elektrisk fod-massage-bad for at få bløde, velplejede fødder. Sørg for at vandet er dejligt varmt (uden at brænde), brug gerne lidt (fod)badesalt eller et skvæt olie i vandet og sæt dig så til rette i en 10 minutters tid. Læg gerne et håndklæde under baljen, for at tage de værste skvulp og hav endnu et håndklæde parat til at tørre fødderne når de er “møre”. Har du energi til det, kan du give fødderne en omgang “Foot-scrub” (skrubbe-creme), men det er ikke en nødvendighed. Hvis du har gammel neglelak på, så husk at fjerne den, inden du stikker fødderne i baljen.
2: Tør fødderne godt og find en stilling (stående eller siddende), hvor du kan nå dine hæle. Nu skal du nemlig i gang med fodhøvlen og fodfilen. Det lyder ikke rart, men det er faktisk ikke slemt. Måske bare lidt…. tja…. man får ihvertfald fjernet noget gammel, tør, overflødig hud fra hælene… Jeg sætter fødderne på et håndklæde mens jeg gør det, så jeg kan lirke resterne direkte i skraldespanden bagefter. Add, ja, jeg ved det godt! Men come on, så er det heller ikke være. Og du får byens smukkeste fødder! Har du meget tør hud, så start med fodhøvlen. Men forsigtigt! Det gør nas, hvis du får fjernet for meget hud på en gang. Så tag hellere lidt i dag og mere i overmorgen, hvis det behøves. Brug derefter fodfilen til at slibe huden jævn og fin. Er dine hæle i god stand, kan du godt springe fodhøvlen over og gå direkte til fodfilen.
3: Nu skal du lige skrue ned for fjernsynet, bede ungerne/kæresten/hunden tie stille og sætte dig godt til rette på et blødt underlag, sofaen er fin fin. Tag lidt fed creme i hånden og treat your feet to a nice massage! Sørg for med store, dybe, cirkulære bevægelser, at få cremet hele foden ind. Man behøver ikke være ekspert for at give sig selv (eller andre) en fodmassage. Du kan mærke hvad der føles godt – og bliver sikkert overrasket over at mærke, hvor meget dine fødder egentligt trængte til lidt kærlig nus og pleje. Husk fodryggen, hælen og mellem tæerne. Træk gerne i tæerne én efter én mens du cremer dem ind, det løsner spændinger. Er du ikke i humør til massagen, så sørg bare for at få cremet hele foden ind. Vigtigt!
4: Så er det neglenes tur! Også selvom du ikke er typen, der bruger neglelak. Brug en neglepind til først at rense under neglene. Herefter til at fjerne overskydende neglebånd og blidt få skubbet det resterende på plads. Du kan evt. fugte neglebåndene med lidt neglebånds-olie eller baby-olie inden, men neglebåndende skulle dog være bløde af cremen. Er du ikke til neglelak, kan du give neglene en omgang plejende negle-creme, og ellers: Vupti, du er færdig med fødderne! Vil du alligevel lige sætte prikken over i´et med en fin farve på neglene, er der ikke langt igen: Adskil tæerne med en tå-spreder-dims (sorry, ved ikke hvad den hedder) eller ved at zig-zagge et stykke snoet køkkenrulle mellem tæerne (mere hygiejnisk). Rens neglene med lidt neglelakfjerner på en vatronddel (jeg ved godt de er rene allerede, men lakken binder bedre, når der ikke er creme eller lignede på). Læg neglelakken på med lange strøg fra negleroden og over neglekanten. Læg 3 lag og sørg endelig for at lakken er ordentlig tør imellem lagene. Brug evt. base-coat og top-coat. Det gør ikke noget, hvis du klatter ved siden af; når neglelakken er ordentlig tør, kan du fjerne klatterne ved blidt at børste på tæerne med en neglebørste.
Skræk og gru!
Så er du klar til at smutte fødderne i de nye sandaler! Man tror det ikke, men der bliver lagt rigtig godt mærke til føddernes tilstand når alle tripper rundt i sommersko og med bare tæer på stranden. Og vil du ikke hellere være hende med de smukke fødder, end hende der skal bruge en ostehøvl til at fjerne de tørre skorper fra hælene?
Smukt. Og det tager bare en halv time. Maks!
Ovenstående er skrevet udelukkende ud fra egne erfaringer. Skulle der sidde en ekspert i fodpleje derude, der har lyst til at kommentere eller korrigere, er han/hun meget velkommen til at smide en kommentar.