Man må gerne shoppe mere når man er på ferie!

Altså, alene det at være på ferie er jo en undskyldning i sig selv. For at shoppe altså. Mere end man plejer. For det første fordi alting (stort set altid) er meget billigere! For det andet fordi der er så meget spændende, som man helt sikkert ikke kan få i Danmark. Det kan man ihvertfald bilde sig selv ind…. For det tredje fordi man har tid til det. Og for det fjerde fordi ferie rimer på shopping. Med mindre man er til trekking i en mellemamerikansk regnskov….
Så da jeg så disse sko, var der ingen grund til, at de ikke skulle med mig hjem! Jeg har længe kigget efter et par fede sneakers, men jeg er kræsen så jeg havde næsten opgivet. Jeg ved ikke om jeg gjorde et godt køb, men jeg er super tilfreds og de kommer helt sikkert til at aflaste mine godt udtrådte Converse All Star-sko i fremtiden (selvom de altid vil have en plads i mit skab og mit hjerte). Men hovsa! Der lå sør´me lidt mere i posen, da jeg kom hjem…. Hvis min kæreste brokker sig over mit forbrug bliver han henvist til De 4 Undskyldninger! Det kan da selv en mand forstå. Ikke? (På forhånd undskyld til alle forstående mænd).
Being on holiday is always a good excuse for doing some extra shopping. I got these fantastisc sneakers yesterday. Well, and some more stuff. And if my boyfriend complains that I spend too much I must tell him the 4 reasons for why it´s ok to shop more when you´re on holiday: 1: it´s cheaper abroad, 2: you can get sooo many nice things that you can´t find at home, 3: you´ve got the time to do it, 4: because holiday rimes with shopping. In my world:)



American Crush

Det er ved at være mange år siden at jeg har været over there. Mere end 10 faktisk… Og der kommer nok til at gå et par år mere, så begge unger er store nok til enten at blive passet eller komme med. Men når det sker, vil jeg lægge vejen forbi en af Tory Burch´s flotte butikker. Tory Burch er et nyere amerikansk luksus-mærke, der har en masse varer der slet ikke er noget for mig (bl.a. pga. de meget store logoer og det noget konservative look), og enkelte som jeg virkelig godt kunne finde på at investere i! Som ovenstående f.eks.. Adore adore adore! Mit første køb ville nok blive clutch´en (der lige nu er på tilbud), herefter tasken og tørklædet. Tory Burch forhandles i ganske få butikker i Danmark, men kan købes over nettet. Men hvis jeg lægger en 10´er i sparegrisen hver dag fra nu af og de næste par år, vil jeg hellere (i bedste Pretty Woman-stil) spadsere ind og shoppe i Tory Burch LA. Okay, make it en 20´er om dagen.
Nyd sommeren alle I dejlige guys and girls derude! Vi ses lige om lidt igen:)
New
Nyt look? Helt rigtigt! Måske er det varmen, der gjorde at jeg syntes at bloggen trængte til et frisk, nyt look…. Eller også er det bare mig, der trænger til at få ryddet lidt op i mit liv (helt bogstaveligt talt, for jeg flyttede i juni og der står stadig flyttekasser der venter på at blive pakket ud. Jeg har glemt hvad der er i dem, men det kan vist ikke være vigtigt…). Og det smitter af på bloggen. Intet fyld i kanterne og en smule mere bredde til skrift. -Der er også ny header på vej, skal bare lige have bikset noget sammen i PhotoShop… Velkommen til ny, forbedret “Dejligdansk”. Hvad syntes i?
Og så havde jeg fødselsdag i går… Jeg er 78´er, så du kan selv regne alderen ud. Og jeg må desværre erkende, at jeg ikke længere kan bilde folk ind at jeg er 27… Det har ellers virket meget godt de sidste 5 år. Jeg hæver den til 29, haha:) Havde en dejlig, hyggelig dag med store kager og bobler, men festen må vente til jeg kommer hjem fra ferie.
Jeg er løve, og de er kendt og berygtet for at elske alt bling bling. Og selvom der ikke var diamanter i sigte, må jeg indrømme at min kæreste er god til at finde gaver! Über-fine armbånd var fint pakket ind i karamel-formede pakker. Jeg fik også en skjorte og en bluse og har forsøgt at posere med dem på. Men jeg er bare ikke god på billeder, så hold bare fokus på tøjet! Her er lidt billeder fra dagen:




Go Bananas!
Shoppe-abstinenser!
Pyyyyyyyha! Her er stadig meeeeget varmt – i går 38 grader. I skyggen! Så ud over at spise en masse is og drikke vand vand vand (og et enkelt glas kold hvidvin), holder jeg mig i skyggen i de varmeste timer. Eller springer en tur i poolen ( der dog er lukket ml 15-17, så beboerne får fred til at sove deres siesta). Når den lille sover bliver er der tid til at surfe lidt (på mac´en, desværre ikke i bølgen blå), hvilket i dag førte mig til DANSK´s hjemmeside. Og når nu min side hedder “dejligdansk”, skal DANSK (der både er dejligt OG danskt) selvfølgelig nævnes. -Ikke at forveksle med magasinet “DANSK” (der helt sikkert også snart får et ord med på vejen).

DANSK er en dejlig butik på Istedgade 64, København V. Her sælges tøj af eget mærke “DANSK”, der dog også kan købes på nettet og i flere andre forretninger rundt omkring i landet. Deres tøj er klassisk med et tvist og af høj kvalitet. Desværre i et prisleje der er lidt for højt til min SU-pung, men jeg har heldigvis en søster jeg kan låne af. Men når jeg bliver rig – eller bare får en helt almindelig indkomst – vil DANSK helt sikkert se mere til mig. Den gode kvalitet og betjening er alle pengene værd!


I mellemtiden vil jeg glæde mig til at komme hjem fra ferie til den lille pakke der ligger med Forrest&Bob undertøj og venter på mig. Sorry, jeg måtte bare shoppe lidt på nettet. Har seriøse shopping-abstinenser!


















