Alle indlæg af Line Karen

BLACKOUT I KIRKEN

BLACKOUT2

Jeg går sjældent i byen. Det kræver planlægning at få passet ungerne (jeg har jo ikke hver-anden weekend børnefri, som de fleste andre forældre, der bor alene med deres børn). Og ærlig talt: jeg hygger mig lige så godt derhjemme med en flaske god vin, en veninde, søster eller film. Men da invitationen til Absolut´s Dark Matters / Gold Lip event dumpede ind, blev jeg alligevel nysgerrig (and we always like some VIP, don´t we?).

Onsdag aften gik turen til Nikolaj Kirke med skønne veninde Marie Louise under armen. Vi trådte ind i en blå verden, blev mødt af munke og guldglimmer og fik yummi drinks i hånden (serveret i de skønneste bøtter med låg, som jeg desværre ikke nåede at snige med hjem i tasken. Perfekte til at dyrke krydderurter i). Som VIP fik man – i bedste Harry Potter-agtige stil – en lille pose med glaskugler stukket i hånden. De kunne senere bruges som betalingsmiddel i baren. Nice!

Lækker music, masser af Ginger Ale og gode drinks, dejligt selskab, cooleste installation “BLACKOUT” (at se med lukkede øjne – totalt syret!), performances og bedste set-up, gjorde aftenen til en succes. Tak!

Psst: det lykkedes mig faktisk IKKE at drikke mig i hegnet. Som i: Var nærmest ædru da jeg kom hjem, og vågnede frisk og helt uden tømmermænd dagen efter (føler mig meget voksen og ansvarlig) – dog med en duft af McDonalds i håret. No words needed.

KLAR IGEN!

April

Long time, no see… Men bloggen skal drives af lyst, og hvis den ikke udstråler naturligt overskud, men påduttede indlæg – ja, så vil jeg hellere lade være. Men de lyse dage, lune temperaturer og en mini-ferie med familien har givet kæmpe overskud, og jeg dratter ikke længere om på sofaen uden energi til så meget som en kop kamille-te når børnene sover (til trods for at de først sover kl 22 – damn you lyse nætter og mørklægningsgardiner, der ikke slutter til!). Så bloggen er back in business!

Måneden bedste:

– Ferie i Berlin (hos min søster, der bor der) med kæreste og børn.

– Sandal-vejr.

– Ungerne styrer totalt på cykel (det var svært at lære, men nu kører det!).

ENFANTS TERRIBLES

ENFANTSTERRIBLES

Jeg er taknemlig for meget. Mest mine børn. Min kæreste. Min familie. Chokolade. Venner. Venner før chokolade, naturligvis, hvis vi opstiller i prioriteret rækkefølge. Mit job. Og hverdagen. Og når jobbet fylder meget (som det har gjort på det sidste), så er jeg taknemlig for, at kunne smække benene op på sofaen derhjemme når ungerne sover. Lave en kop lun the og fylde en skål mandler (nu lyder jeg hellig, der kunne lige så godt have stået: et glas rødvin og en Ritter Sport med marcipan), og så finde lidt godt læsestof frem.

For nylig faldt jeg over et nyt online magasin: Enfants Terribles. Super hyggelig læsning fuld af kreative idéer og smukke billeder. Et børneunivers til forældrene kreeret af et par ambitiøse kvinder med glimt i øjet. Magasinet er på engelsk, made in Copenhagen. Just saying.

MORGEN PÅ MANDELA

MANDELA

Der var engang, hvor det farligste i verden var, at springe ud fra 5-meter vippen i svømmehallen. Men jeg gjorde det! Med adrenalinen pumpende på højtryk og en tanke om “at det var da ikke noget særligt”, da jeg først stod på fast grund igen. Jeg var vist 10 år… Siden hen har jeg prøvet det ene adrenalin-rush efter det andet – og nu skal der nogen helt andre ting til at skræmme mig (selv om jeg stadig er en sucker for hurtige biler og vilde rutsjebaner). Som f.eks. at tage på café alene med ungerne. Hvad nu hvis den lille begynder at skabe sig? Eller ingen af dem kan lide maden? Eller de andre café-gæster tænker “Stakkels enlige mor, har hun virkelig ingen andre, der vil med på café?” eller “Se bare hende der, man forstår godt at hun ikke har en mand ved sin side”…. Jeg ved jo godt at virkeligheden er en anden – skulle bare lige overbevises.

Så ungerne og jeg tog ud og spiste brunch på Café Mandela i København V (Onkel Dannys Plads). Super lækker brunchbuffet til rimelig pris, dejlig atmosfære og virkelig god betjening. Det søde personale udstrålede overskud, og var glade, smilende og hjælpsomme – til trods for travlhed. Og børn er bestemt velkommen. Da jeg spurgte min søn, om han kunne lide de amerikanske pandekager, lød svaret: Ja, de er virkelig gode og alt herinde er helt perfekt! Kan klart anbefales – med eller uden børn.

(Og de andre gæster så ud til at tænke “Sikke en god idé at tage ungerne med ud og spise brunch, det ser vel nok hyggeligt ud”).

BOTTEGA VENETA-FORKÆLELSE

Bottega Veneta

I kender den sikkert godt: Udsalgs-fælden. Jeg er selv rigtig god til at tænke “Det kan godt være at den koster mange penge, men det er jo halv pris – og så er det ok!”. Og når besparelsen så oven-i-købet er på 15.000,-, så er den da værd at tage med! Well, well, det var bare ønsketænkning, for selvom den alt-for-lækre Intrecciato Nappa Convertible Bag fra Bottega Veneta er nedsat med 15.000,- under udsalget, skal der stadig lægges samme beløb på disken. Måske næste år….

Den røde pung fra samme brand har til gengæld fulgt mig i mange år. Jeg købte den på Trendsales i rigtig flot stand, og selvom det er top-kvali der bestemt kan holde i mange år(tier) endnu, syntes jeg alligevel at jeg trængte til fornyelse. I Bottega Venetas butik i København blev det til en pung i samme model, men i en ny type flet som jeg aldrig har set hos Bottega Veneta før. Kan ikke engang finde et billede af den på nettet, så den må I se en anden gang.

Min søster P, som jeg tilbragte noget af dagen med i går, er i øvrigt fantastisk at have med ud og shoppe. Her er der stor forståelse for, at man med god samvittighed kan give sig selv lidt luksus i hverdagen. Hun har selv i mange gået rundt med den mest fantastiske Diane von Furstenberg taske, som hun “desværre” så sig tvunget til at købe, efter at hun havde lavet en “Carrie” i deres butik i NY (kom vist til at vælte en reol med accessories). Det kan jo ske for selv den bedste;)