Daisy i forårshumør.

Daisy Eau So Fresh fra Marc Jacobs

Marc Jacobs har sendt en ny parfume på markedet, så vi alle kan dufte dejligt her til foråret. Den hedder “Daisy Eau So Fresh” og det er lige hvad den er! Den klassiske Daisy-duft (med noter af bl.a. viol, jordbær, træ, grape og vanille) er piftet op med et stænk citrus og det passer mig helt perfekt. Duften minder om forår; den er frisk og glad, feminin og elegant,  og kommer helt sikkert til at have en fast plads på min hylde i lang tid fremover. Flasken er smuk med de fine hvide og pudderfarvede blomster på låget, hvor også en enkelt gul blomst har sneget sig ind for at understrege citrus-tonen i parfumen. Så hvad venter du på? Afsted og prøv den hos din nærmeste forhandler!

Min datter Bruno.

Bruno..øh jeg mener Isabella... på stranden.

Nej altså, det hedder hun selvfølgelig ikke i virkeligheden. Det er bare noget vi kalder hende en gang imellem. Hun hedder Isabella. Ikke som i “den lille prinsesse”, men som i “Pheneas og Ferb´s søde veninde”. Men når hun er rigtig “drenget”,  f.eks. tager fat i noget hun ikke må og med et skævt smil og glimt i øjet kigger hen på dig for at se om du har opdaget det, så kalder vi hende Bruno. Eller når hun med vaklende skridt (og en voksen i hånden) tonser afsted efter storebrors fodbold, mens hun med sine lungers fulde kraft brøler alt hvad hun kan. Så er hun også Bruno. Men hvorfor Bruno? Det var såmænd bare et navn, der en dag kom helt spontant fra farmands læber, da hun var i sit “Bruno-humør”. Og så blev det hængende. Og siden 11. september gik det lidt af mode at kalde sit barn for “far´s lille terrorist” , så vi beholder Bruno lidt endnu.

Tandfeens spanske kollega.

El ratoncito Perez.

Det er aldrig kedeligt at tabe en (mælke)tand! For hvis man husker at lægge den under hovedpuden inden man rejser en tur til Drømmeland, kommer tandfeen helt sikkert forbi og bytter den for en mønt. Det ved alle! Og næste morgen er glæden (over den nye “skat”) og undren (over at hun IGEN kunne være så stille at jeg ikke så hende! Også selvom jeg bestemt ikke sov hele natten!) stor.

I Spanien er der ingen tandfeer. Man får derimod besøg af “Den lille Mus Perez” (El ratoncito Perez). Han er en sød lille mus, der i nattens mulm og mørke kommer forbi og, ligesom tandfeen, bytter tanden for en mønt (eller flere). Han tager den med tilbage til sit land (et hemmeligt sted!), hvor alle børnenes mælketænder bliver brugt som mursten til at bygge huse. Og der skal mange til, for ud over Perez bor der også tusindvis af muse-venner og muse-hjælpere.  

Jeg kender ikke tand-væsnernes historie, men selvom mændene i Spanien slet ikke er så “macho” mere som de var for et par årtier tilbage, så har der sikkert været nogle, der har syntes at det var for fimset at få besøg af en fe. Og sådan en sød lille mus, den kan alle lide!

Konkylie-tatovering.

Konkylie-tatovering.

Der var en der sagde noget a la “Bør du ikke selv sætte et eksempel, inden du begynder at fremvise andre folks tatoveringer på din blog?”. Så selvom jeg ikke har det store behov for at fremvise mine tatoveringer (som jeg er meget glad for og ikke fortryder!), kommer der her en af dem: min lille konkylie. Den er 2½ år gammel og sidder diskret bag på min højre overarm. Den er lavet af Jan Lobo, der kan noget med farver og skygger! -Og som iøvrigt er den eneste der pt. “får lov” at tatovere mig.

– og ganske uperfekt.