Min datter Bruno.

Bruno..øh jeg mener Isabella... på stranden.

Nej altså, det hedder hun selvfølgelig ikke i virkeligheden. Det er bare noget vi kalder hende en gang imellem. Hun hedder Isabella. Ikke som i “den lille prinsesse”, men som i “Pheneas og Ferb´s søde veninde”. Men når hun er rigtig “drenget”,  f.eks. tager fat i noget hun ikke må og med et skævt smil og glimt i øjet kigger hen på dig for at se om du har opdaget det, så kalder vi hende Bruno. Eller når hun med vaklende skridt (og en voksen i hånden) tonser afsted efter storebrors fodbold, mens hun med sine lungers fulde kraft brøler alt hvad hun kan. Så er hun også Bruno. Men hvorfor Bruno? Det var såmænd bare et navn, der en dag kom helt spontant fra farmands læber, da hun var i sit “Bruno-humør”. Og så blev det hængende. Og siden 11. september gik det lidt af mode at kalde sit barn for “far´s lille terrorist” , så vi beholder Bruno lidt endnu.

2 thoughts on “Min datter Bruno.”

  1. Hvor er hun smuk – lige som sin mor!
    Jeg har jo tre børn – og dog, for jeg har 1 prinsesse, en hvalp og en frø:-) Jeg ikke noget “øge-navn” til dem, når de har en bestemt opførsel, men det lyder rigtig kært;-)
    Tilgengæld hed de Olfert, Fnuggi og mikro inden de kom til verden og inden vi helt vidst, hvem de var…

Any comments on this issue?

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s