Tandfeens spanske kollega.

El ratoncito Perez.

Det er aldrig kedeligt at tabe en (mælke)tand! For hvis man husker at lægge den under hovedpuden inden man rejser en tur til Drømmeland, kommer tandfeen helt sikkert forbi og bytter den for en mønt. Det ved alle! Og næste morgen er glæden (over den nye “skat”) og undren (over at hun IGEN kunne være så stille at jeg ikke så hende! Også selvom jeg bestemt ikke sov hele natten!) stor.

I Spanien er der ingen tandfeer. Man får derimod besøg af “Den lille Mus Perez” (El ratoncito Perez). Han er en sød lille mus, der i nattens mulm og mørke kommer forbi og, ligesom tandfeen, bytter tanden for en mønt (eller flere). Han tager den med tilbage til sit land (et hemmeligt sted!), hvor alle børnenes mælketænder bliver brugt som mursten til at bygge huse. Og der skal mange til, for ud over Perez bor der også tusindvis af muse-venner og muse-hjælpere.  

Jeg kender ikke tand-væsnernes historie, men selvom mændene i Spanien slet ikke er så “macho” mere som de var for et par årtier tilbage, så har der sikkert været nogle, der har syntes at det var for fimset at få besøg af en fe. Og sådan en sød lille mus, den kan alle lide!

2 kommentarer til “Tandfeens spanske kollega.”

  1. Kære Line!
    Tak for din søde historie. Jeg har selv lige ageret tandfe natten til i går. Heldigvis vågnede Rosita ved midnatstid og kaldte på mig. Tandfeen havde ikke været der endnu, så tanden lå stadig i den lille fine kuvert, hun selv havde lavet til hende. Hun havde selvfølgelig også skrevet uden på hvem det var til, så ingen skulle tage fejl af, hvem brevet var til. (Man kan jo aldrig vide, hvem der kommer forbi og kigger under hovedpuden om natten…) Nå, men heldigt som sagt at hun vågnede, for jeg havde jo lykkelig glemt det og var selv gået i seng. Men jeg fik så holdt mig vågen i 10 min, indtil hun sov igen og fik byttet den fine kuvert ud med en 20-krone og mon ikke den lille Rosita-fis var mere end lykkelig, da hun lagde tyveren i den sparebøsse, som hun har lavet af en parfumeæske fra Tous Touch…

Any comments on this issue?

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s