Når det drejer sig om neglelak sværger jeg til Chanel. Men da jeg så denne fantastiske grønne neglelak fra amerikanske Avon´s Arabian Glow serie, måtte jeg bare eje den. Så flot!
Electric Green
Uhmm, Lemon Meringue Pie
Jeg kan rigtig godt lide at kokkere og bage. Jeg er desværre bare ikke så god til det, så når der endelig er noget der lykkes for mig, syntes jeg at det er værd at dele. Det betyder så også at hvis du ser en opskrift her på bloggen, kan du være stensikker på at den er nem at lave og at den smager tilnærmelsesvis godt.
For en 12 års tid siden smagte jeg en helt vidunderlig Lemon Meringue Pie over there i Alabama. Og jeg forsøgte for første gang i går at lave noget der mindede om den. Fandt en nem opskrift på Alletiders Kogebog (www.dk-kogebogen.dk), der ser således ud:
Tærtebund: 100 g. smør eller margarine, 2½ dl. hvedemel, 2 spsk. vand
Citroncreme (lemoncurd): 1½ dl. sukker, 2½ dl. vand, 2 spsk. hvedemel, 3 æggeblommer (gem hviderne til marengs), 1 spsk. smør eller margarine, reven skal af 2 citroner, 4-5 spsk. citronsaft
Marengs: 3 æggehvider, 6 spsk. sukker
Hak smør og mel sammen til en grynet masse, evt. med en elpisker. Tilsæt vand og rør det til en smidig dej. Lad det hvile koldt et øjeblik. Rul dejen ud så den kan dække formens bund og kanter. Læg den hurtigt over i formen. Tryk dejen til i bunden og op ad kanterne. Prik dejen i bunden med en gaffel og forbag den ved 200 grader i ca. 20 minutter. Lad den afkøle. Bland alle ingredienserne til citroncremen i en rustfri kasserolle. Lad det koge op under omrøring. Hæld den varme creme i den forbagte bund. Pisk æggehviderne til hårdt skum og vend sukkeret i. Bred marengsen over pien. Bag den ved 150 grader i ca 10 minutter til marengsen har fået farve.
Mht. til bagetiden, så måtte jeg give tærten 18 minutter inden den blev god. Og lige inden servering satte jeg den under ovnens grill i ½ minut så marengsen blev sprød på overfladen (slip ikke tærten af syne mens den er under grillen, det går lyn-hurtigt!).
Tærten var meget nem at lave og selv om den ikke smagte halvt så godt som den jeg fik i USA, er den bestemt besværet værd. Kombinationen af den sød-sure creme, den sprøde bund og den seje marengs er helt perfekt (for en citron-elsker som mig). Velbekomme:)
Der er sket noget fantastisk!
For et par uger siden lavede jeg en byttehandel på Trendsales. Jeg byttede min Chloé Paddington Camera Bag til en Marc by Marc Jacobs Dr. Q Grovee. Nogle vil måske sige, at byttehandlen ikke var til min fordel, da taskernes nypris ligger langt fra hinanden (Paddy´en koster knap $1400 og Dr. Q´en $500 fra ny) og de vist er nogenlunde lige gamle. Men jeg må indrømme at jeg er meget tilfreds med byttehandlen. I dag modtog jeg tasken. Den er stor og rummelig og i det fineste koralfarvede kalveskind. Ingen tvivl om ægtheden. Jeg fik for en uges tid siden en email fra Stine som jeg byttede med, og hun er heldigvis også meget glad for sin “nye” Paddington. Så i stedet for at have en lille Paddington, der ikke bliver brugt fordi den er for lille til mit behov, liggende i dust-bag´en i skabet, har jeg nu fået en lækker taske, der helt sikkert bliver flittigt brugt. Og kære Stine har fået sig en mindre, lækker designer-bag som var lige det hun stod og manglede. På den måde er det dejligt at kunne hjælpe hinanden.
Selvom jeg er super glad for at min taske endelig er kommet (var 14 dage undervejs med posten), er det dog ikke det, der er det fantastiske! For ved I hvad? Da jeg åbnede kassen med tasken i, lå der en sød besked fra Stine samt to poser lakridser! Og jeg blev bare så rørt at jeg fik en klump i halsen. Tænk at en pige, der overhovedet ikke kender mig og som jeg kun har “talt” med pr. mail, har gjort sig den tanke, at lille mig langt fra Danmark sikkert godt kunne bruge nogle lakridser! Og for egen regning og uden tanke for at få noget igen har sendt dem de knap 5000 km herned. Jeg ved godt, at det måske ikke lyder af meget, men hele situationen gjorde mig bare så overvældet og glad, for hvor er det rart at der stadig findes mennesker som Stine! Mennesker der gør sig de tanker og har tid, lyst og energi til at glæde andre uden at skulle have igen. Så pyt med at jeg er fuldstændig klatøjet af at sove dårligt, at jeg har halsbetændelse og ingen stemme og at det blæser og er gråt udenfor. Tak Stine, du har gjort min dag fantastisk!
Miss Wixson og Versace´s Vanitas
Hvis du tidligere har besøgt mig på bloggen her, så har du sikkert opdaget at jeg har en lille kærlighed for parfumer. Så jeg måtte selvfølgelig liiige ind og dufte til Versace´s nye duft Vanitas, da jeg forleden var ude og handle. “Vil du prøve den direkte på armen?”, spurgte den søde parfume-pige. “Ja tak”, svarede jeg spændt og rakte armen frem. Og så fik jeg ellers 4 store sprøjt og blev nærmest væltet omkuld. Vanitas findes pt. kun som eau de parfum, så den er rimelig stærk og det var en overvældende dunst af alkohol, der lagde sig på min arm. “Addvv”, tænkte jeg og listede ud af forretningen og ned i supermarkedet, “nu skal jeg gå og lugte af kartoffelsprit de næste par timer”. Men dér blev jeg snydt. For bare et par minutter efter var alkoholen forduftet og min arm var uden tvivl den mest vel-duftende arm i hele centeret! En skøn skøn duft af sæbe-på-den-gode-måde (som når man lige er kommet ud af badet) fulgte mig og jeg forestillede mig hvordan nyvaskede, hvide blonde-kjoler hang til tørre i en blid sommerbrise. Top-noterne er lime og fresia, efterfulgt af tiara-blomst, cedar-træ og tonka-bønner. Fantastisk ren sommer-duft, der helt sikkert skal stå på min ønskeliste næste gang jeg fylder år (og det er der ikke lang tid til…).
Navnet Vanitas kommer af latin og betyder tomt/indholdsløst. Men man kan forestille sig at Versace har valgt navnet, da vanitas inden for kunstens verden henviser til livets skrøbelighed og forfængelighed.
Versace har valgt den blot 17-årige topmodel Lindsey Wixson (11. april 1994) fra Kansas, USA, til at lægge ansigt til parfumen. Lindsey er på bare et par år skudt helt til tops blandt modellerne og ligger pt. på en 16. plads på Top 50 Models Women List by MODELS.com. Miu Miu, Alexander McQueen, Versace og Julien MacDonald er blandt de mange der har haft fingrene i Lindsey, der med sin kirsebær-trutmund og mellemrum mellem fortænderne er helt unik.
En lidt anderledes frugt
Vi har et fint lille mispel-træ stående i et hjørne af haven, níspero hedder det på spansk. Det er ikke stort, bare en smule højere end mig (162 cm), men det giver en hulens masse frugt allerede tidligt på året, i år allerede i april.
Vi forsøger ihærdigt at spise alle de mispel-frugter vi kan så de ikke går til spilde, alligevel bliver frugterne hurtigt overmodne og bløde og falder til jorden. Det er også helt ok, både firbenene og fuglene nyder godt af dem.
Frugterne er på størrelse med en blomme og smager af fersken dryppet med citronsaft. Vi piller skrællen af, men de kan godt spises med skrællen på (jeg syntes bare den er lidt bitter og læder-agtig). Hver frugt indeholder 2-4 store frø (sten), der er lette at pille ud. Sidste år havde vi også mispel-frugter i overflod og lavede derfor dejlig marmelade.
Ellers smager mispel-frugterne rigtig godt som dessert, serveret skåret i tern i en skål sammen med jordbær-stykker og en lille klat flødeskum eller vanilje-is. Mums!
Venter på Chanel…
Har du også en kæreste/mand, der slet ikke kan forstå at du med et stort smil på læben glædeligt betaler 180,- for en neglelak fra Chanel? Så er du ikke alene. Jeg skal bruge både fingre og tæer, hvis jeg skal tælle alle de gange jeg har måtte argumentere for HVORFOR det er helt i orden at bruge en halv (spansk) dagsløn på en neglelak. Og apropos fingre og tæer, så er det dem der snart skal gøres sommerklar og lækre med Chanel´s sommerfarver. Denne sommer hedder farverne Beige Pétale 567, Morning Rose 557 og Mimosa 577, og jeg ved ærlig talt ikke hvilken af dem jeg skal invistere i. De er jo ikke helt billige, men det ender nok alligevel med at jeg står nede i parfumeriet og uden problemer kan retfærdiggøre at jeg bør tage én af hver med hjem… Jeg har ellers altid nægtet at påføre mine negle gule nuancer. Minder for meget om nikotin-fingre og det er bare ikke attraktivt. Men men men, jeg må desværre overgive mig, for Mimosa´s skarpe gule farve er frisk og smuk og lige til at blive i godt humør af.
Jeg var i starten af april inde hos min lokale Chanel-pusher for at høre hvornår sommerens Le Vernis´er kommer i handlen. “Sidst i april” lød svaret. Sidst i april var jeg igen inde og spørge. “Sidst i maj”. Jamen jamen jamen, I sagde jo???? Men all good comes to those who wait, så jeg venter (u)tålmodigt videre. I dag var jeg så forbi igen. “Jeg tror de kommer i næste uge”, sagde den søde salgs-assistent og fortsatte “Jeg kan ikke bekræfte det, for chefen er her ikke i dag, men vi blev præsenteret for farverne i denne uge og så plejer de at komme lige efter”. Jubii! Og her vil nogen måske indskyde “små hjerner, små glæder”, men det er vi da heldigvis ligeglade med, ikke sandt? Så i næste uge står jeg på spring til at være en af de første i at investere i de flotte sommerfarver. De kommer nemlig i meget begrænset antal i hver forretning, omkring 4-6 stks af hver, og det ville da være ærgeligt hvis de blev solgt for næsen af mig.
Som journalist Marie Carsten Pedersen udtalte til ELLE i september sidste år: “Tal pænt til folk, læs en bog af og til, og køb Chanel-neglelak. Alle tre ting betaler sig i længden”. Det kan man jo kun give hende ret i.
DejligDansk 