Jeg savner Danmark, familien og vennerne derhjemme! Og selvom jeg er sikker på at jeg en dag vender næsen hjemad igen, er der også ting jeg vil savne hernede fra. Som f.eks. at hente friske, saftige øko-citroner direkte fra citron-træet i haven!
I mange lande betragtes fredag d. 13. som en ulykkesdag, hvor man skal være lidt mere på vagt over for ulykker og uheld end andre dage. Historien fortæller, at det var fredag den 13. oktober 1307, at utallige tempelherrer (riddere af den gejstlige Tempelherreorden) blev fanget, tortureret, brændt på bålet og skatte beslaglagt efter ordre fra Kong Philip IV af Frankrig, og siden da er dagen blevet betraget som en uheldig dag. Det er heldigvis op til den enkelte at vælge om man vil tro på det, men det kan være meget praktisk at have “dagen” at skyde skylden på, når der sker noget uheldigt. Kom du for sent til bussen, knækkede din hæl, væltede du din kaffe, trådte du i en høm-høm, fik du fingrene i klemme i skuffen eller glemte du din pung hjemme på bordet? Pokker også, men bare ærgeligt, det er jo fredag d. 13..
Det er dog ikke altid at ulykkerne kommer fredag d. 13. I Italien betragtes fredag d. 17. som den uheldige dag; og i Spanien er ulykkesdagen tirsdag d. 13., da kombinationen af 13 og tirsdag grundet uheldige begivenheder og omstændigheder skulle være ekstra uheldig:
13: Under Den Sidste Nadver, som var Jesu sidste måltid inden korsfæstelsen, sad han til bords med 12 apostle (han var selv den 13.); i Kabbalah nævnes 13 onde ånder; i Apokalypsen omhandler kapitel 13 Antikrist og bæstet (den syvhovede drage); og i vore egne skandinaviske sagn fortælles det, at den utilregnelige Loke var den 13. inviterede til en middag blandt guderne (i mange hjem er i det i dag helt normalt at man ikke vil sidde 13 til bords, da det menes at bringe uheld). I Tarot´en henviser tallet 13 til døden. -Mange højhuse har ingen 13. etage (man går simpelthen direkte fra 12. til 14. etage) og i de fleste fly vil man se, at der ikke er nogen række 13.
Tirsdag: På spansk hedder tirsdag martes. Navnet er afledt af Marte, som er planeten Mars. Mars symboliserede i Middelalderen frivillighed, energi, anspændthed og aggression, og krigsguden Mars står for destruktion, blod og vold. Historien fortæller også, at det var tirsdag d. 13. at Gud lavede sprogforvirring blandt dem, der var ved at bygge Babels-tårnet, så arbjedet dermed ikke kunne færdiggøres.
Så da jeg lige nu befinder mig i “sikre” Spanien, vil jeg tage det helt roligt og gemme bekymringen om ulykkesdagen til september og december i år. Men måske du skulle undgå at stille kaffekoppen lige ved siden af computeren i dag….
En del af ovenstående information er fundet på Wikipedia.
Her i Spanien har alle piger huller i ørene. Sådan er det bare. Og jeg tillader mig at generalisere, for vi taler om sådan cirka 95 ud af 100. Ihvertfald indtil de bliver store nok til selv at sige fra, hvis de ikke længere ønsker dem og tager dem ud. De fleste får dem fra de er helt små. Min kærestes niece fik dem da hun var 1 dag gammel, mens hun stadig lå på barselsgangen med sin mor; og en bekendt kunne med gru i stemmen fortælle hvordan de ventede til deres datter var 6 måneder gammel inden hun fik dem! Så syntes de altså ikke de kunne tillade sig at lade den lille pige vente længere. Familien havde jo også foræret dem øreringe til den lille, så der var helt sikkert et pres på de “stakkels” forældre.
Vores datter på knap 1 år har ikke huller i ørene. Hvilket ret ofte giver anledning til misforståelser, for ALLE PIGER HAR DA ØRERINGE PÅ! Underforstået at så kan det lille barn da kun være en dreng. Uanset hvilke signaler der ellers udsendes. En dag var hun iklædt en kjole i tyrkis/pink farver (mest pink!), lyserøde leggins og kondisko med pink kant og sølvhjerter. Det kan næsten ikke blive mere tøset, vel? Men det var ikke nok. “Se en sød lille dreng”, sagde en venlig bedstefar til sit barnebarn, da vi passerede dem på gaden.
Og senere på en restaurant måtte jeg rette den imødekommende kvindelige tjener, da hun sagde nogenlunde det samme. “Tak. Men det er en pige”, sagde jeg smilende. Og så blegnede tjeneren. “Men hun har jo ingen øreringe på!!!!” kom det prompte fra hende. “Øhhh, nej, det har hun ikke,” kunne jeg jo kun give hende ret i. “Jamen, hvorfor ikke?”, kom det forfærdet fra den tydeligt påvirkede tjener. Det var ikke første gang jeg havde fået det spørgsmål, så svaret lå lige for: “Fordi hun er en lille baby og det gør ondt og det er ikke praktisk, hverken for hende eller for os (forældre), og når hun bliver stor nok til selv at udtale sig om det får hun lov til selv at vælge”. “Jeg har da altid haft huller i ørene!” lød svaret. Der var ingen forståelse for situationen. “Ja, også mig,” samtykkede en af hendes kolleger, der havde overhørt en del af samtalen. “Nå, men der hvor jeg kommer fra er det altså helt okay at børn ikke har hul i ørene. Heller ikke pigerne,” sagde jeg. De to tjenere udvekslede blikke, der ikke var til at tage fejl af: dér hvor blondinen der kommer fra, ved forældrene vist ikke hvad der er godt for deres døtre. Tsk tsk, stakkels barn. I det mindste har hun kjole på…..
Det er aldrig kedeligt at tabe en (mælke)tand! For hvis man husker at lægge den under hovedpuden inden man rejser en tur til Drømmeland, kommer tandfeen helt sikkert forbi og bytter den for en mønt. Det ved alle! Og næste morgen er glæden (over den nye “skat”) og undren (over at hun IGEN kunne være så stille at jeg ikke så hende! Også selvom jeg bestemt ikke sov hele natten!) stor.
I Spanien er der ingen tandfeer. Man får derimod besøg af “Den lille Mus Perez” (El ratoncito Perez). Han er en sød lille mus, der i nattens mulm og mørke kommer forbi og, ligesom tandfeen, bytter tanden for en mønt (eller flere). Han tager den med tilbage til sit land (et hemmeligt sted!), hvor alle børnenes mælketænder bliver brugt som mursten til at bygge huse. Og der skal mange til, for ud over Perez bor der også tusindvis af muse-venner og muse-hjælpere.
Jeg kender ikke tand-væsnernes historie, men selvom mændene i Spanien slet ikke er så “macho” mere som de var for et par årtier tilbage, så har der sikkert været nogle, der har syntes at det var for fimset at få besøg af en fe. Og sådan en sød lille mus, den kan alle lide!
Forleden var jeg ude at gå i en mindre havneby her på de Kanariske Øer. Selvom jeg havde passeret en del frisører, var der alligevel én, der fangede min interesse: ”Ricas y Famosas”. Navnet betyder direkte oversat ”Rige og berømte” (feminin) og det er jo egentligt et meget sødt og lidt naivt navn, taget i betragtning at frisørsalonen måske ikke ligner én hvor de rige og berømte kommer tit (undskyld, det er måske ikke så pænt sagt, men forstå mig ret…), eller at man skulle gå hen og blive rig og berømt af at gå til frisør her.
Udadtil lignede lokalet en helt almindelig frisørsalon; en stor dør, der står åbent dagen lang, men ingen vinduer, da lokalet er langt og smalt og der derfor kun er plads til døren i facaden. Når man kigger ind kan man se, at der er plads til 3 kunder ad gangen. Samt stole til dobbelt så mange tilskuere, for en frisørsalon i Spanien er skam ikke kun en business der omhandler klipning af hår! Her kommer faste besøgende dagligt forbi for at holde sig selv og de øvrige tilstedeværende opdateret på hvad der er sket af store ting i landsbyen siden i går.
En kunstig plante på en lille forkromet reol samt et par plakater (lettere falmede reklamer for hårfarve) sørger for et hyggeligt miljø.
Men hvad er det så, der er så specielt ved denne frisørsalon? Det var slet ikke selve salonen, der fangede mit blik, da jeg varsomt nærmede mig.
Et mærkeligt lys spredte sig ud igennem døråbningen. Blåt og kraftigt. Nærmest som når et hus får besøg af en UFO på film. Har de mon et solarium tændt derinde?, tænkte jeg. Eller en blå lysreklame? Måske har de håndværkere, der skal bruge ekstra kraftigt lys til at reparere noget? Men nej, da jeg kom hen til døråbningen kunne jeg se, at det bare var lokalets belysning. Altså, som i ”den daglige belysning i frisørsalonen”. Og så var det jeg tænkte, at mon ikke der er bare en lille bitte chance for, at de måske ikke rammer den helt rigtige farve, hvis man vælger at få farvet hår derinde? Spørgsmålet må forblive ubesvaret…for jeg tør desværre ikke lade det komme an på en prøve.
DejligDansk 