Hvad laver du?

Jeg bliver ofte spurgt om, hvad vi egentligt laver på skolen. Det første semester er fælles for dem der læser design og os der læser marketing.  På den måde lærer alle en smule om design, sourcing og marketing, inden vi læser videre på de valgte linjer på 2. semester. Vi har kun et fag om dagen og et eller to nye fag om ugen, så det er rimeligt intensivt og meget spændende. For tiden handler det mest om design, og vi lærer blandt andet:

...at tegne sko...
...at blande farveprøver...
...at drapere på lille gine...

Jeg er so far meget begejstret for studiet! I denne uge har jeg dog lidt dårlig samvittighed over for min arbejdsgruppe… De har heldigvis stor forståelse for, at jeg må blive hjemme med syge børn, mens de tager billeder af denne sæsons overtøj…. Tak piger og dreng!

 

Country Club

Havde et gavekort til H&M på 50,- der skulle bruges i denne uge (et af dem man får foræret engang imellem; har ikke helt forstået hvorfor, men tager selvfølgelig pænt imod). Havde pludseligt et par timer ekstra i går, da vi fik tidligt fri og smuttede en tur ind på Strøget for at lave lidt mini-power-shopping. Fandt bl.a. dagens bukser til bare 25,- i H&M! Det inspirerede til dagens look a la Country Club.

Bukser: H&M, Trøje: Fred Perry, Bælte: H&M, Støvler: Valverde del Camino, Halstørklæde: vævet af min søster (favorite item!)
Og så på med hue, vanter og jakke igen!:)

Creative

Nu lagde overskriften lige op til den helt store kreativitet! Det har der såmænd også været i det lille hjem, men ikke af den fashionable slags: jeg har bygget gevær. Eller det vil sige vi, for det var min søn på 8 og jeg, der var nødt til at kaste os ud i en omgang med limpistolen. Jeg brugte en halv eftermiddag i centrum på at lede efter det helt rigtige Star Wars Clone Trooper Gevær, men kunne kun finde pistolerne. Og de duede altså ikke. Men ingen sure miner her! Det var superhyggeligt og med diverse æsker, plastikdimser og andet genbrug fik vi bakset det helt rigtige våben sammen. Knægten er stolt. Mor gik i barndom. Og vi hyggede. Overskud og kvalitetstid, mand, jeg kommer til at sove godt i nat!

Den skal altså se sådan ud!

Sunday sunday

I dag har jeg levet af “Cup-a-Soup” og kamilleté med honning. Har været forkølet i en uge nu, og troede lige jeg kunne vinke farvel til snuen i går. Men nej, i morges vågnede jeg med et hoved på størrelse med en weekend-taske (fyldt) og jeg snøvler så meget, at alt hvad jeg siger bliver besvaret med et “Hvad?”. Havde ellers taget 3 par nylonstrømper og 4 (ja 4!) par strømper på, da jeg var ude i fredags. Så jeg var helt sikker på ikke at blive kold. Og det blev jeg vist heller ikke, men kroppen vil altså noget andet end at gøre mig rask lige nu…

P i Øksnehallen foran Munderingskompagniets stand. De har det lækreste undertøj (lavet i samarbejde med Den Kongelige Danske Ballet)! Jeg burde have sat et billede af mig selv på, men jeg kan bare ikke se anstændig ud på billeder.

Nåede heldigvis lige en tur forbi CPH Vision i Øksnehallen med søster P i går. Det var lige hvad jeg trængte til after en lang fredag i godt selskab og (alt for) meget Barolo (hov, nej, vent… kan man få for meget af det?).

 

Min søde mor, der har hygget sig med ungerne mens jeg var ude, fik god chokolade i de fineste æsker fra Simply Chocolate. Ikke til at stå for!

– og ganske uperfekt.