Kategoriarkiv: We are family! (Mostly kids´ stuff)

CAN´T BEAT H&M

HM

Strikket kjole | H&M, Pink støvletter | ANGULUS

Jeg kan – helt objektivt og uden national stolthed – udråbe Danmark til forgangsland, når det gælder mode. Også til børn. Jeg kan nævne de første 20 danske favoritbørnemærker uden at blinke, men lad os lige nu bare sige: Ingen nævnt, ingen glemt. Men når SU´en ikke rækker til at fylde skabene med dansk design, er det godt at man kan kigge over sundet til vores svenske naboer i H&M. Stort udvalg til alle-kan-være-med priser. Behøver vist ikke yderligere introduktion. Jeg kunne slet ikke stå for denne strikkede sweater-kjole i bomuld/angora-mix til bare 129,- til Bella. Nordisk vinter, kom bare an!

PRINSESSENS SMYKKESKRIN

SMYKKESKRIN

En ANGULUS-begyndersko-skoæske (langt ord, men mest rammende om de fine skuffe-skoæsker der følger med de mindste størrelser fra ANGULUS) + perler, glitter og diamanter + en klat lim eller 30 = DIY-prinsesse-smykkeskrin! Okay, ikke flere bindestregsord, bare en hyggelig idé til lidt kreativitet i det lille hjem. Passer især godt til plastikperler og H&M´s uendelige samling af Hello Kitty/My Little Pony/Disney Prinsesse-smykker. Og de forgyldte armbånd man kan snuppe fra sin mor´s smykkeskrin, når hun ikke ser det….

 

OH SO SOFT (GALLERY)

Mariko_Jacket_Cosmo_450DKK_62_50EUR_Lena_Skirt_Cosmo_300DKK_42_50EUR_1

Soft Gallery er, ligesom min favorit til fødderne ANGULUS, et mærke der er mest kendt og omtalt for sin linje til børn – men som rent faktisk også har noget virkeligt lækkert til de voksne. Kvalitet og pris følges pænt ad. Det er halvdyrt, men fantastisk godt! For tiden har jeg ikke selv SG på hylderne i klædeskabet, men når mine SU-dage er ovre kan I bide spids på, at der sniger sig et item eller 5 derind. Begge mine unger har dog Soft Gallery i skufferne (ja, de har tøjet i kommoder, jeg okkuperer HELE klædeskabet). Købt på udsalg til halv pris. Så må man nemlig godt – også selv om man er på SU!

Og som man nu gør så tit når man sidder og samler inspiration, drømmer jeg om:

SG

Billie Shirt, Tyra Cosmo Pants og hele Herringbone sættet.

Ungerne skal ikke snydes for:

SG2

Lila Dreamy Dress, Silas Unravel Me bluse og Brit Magic Girl bluse.

Ønskeliste er hermed påbegyndt….

Hvorfor tror du, at man skal lære at læse?

Set på min søns skole her til morgen. Dejligt ærlige og ligefremme svar fra de 7-årige. Verden er slet ikke så kompliceret endda…..

Why do you think you need to learn how to read? I saw these posters made by 7 year-olds in my sons school this morning. So nice and naïve. The world is not so complicated after all….

If you are a doctor it is important that you can read an important message, so you can call an ambulance if the person is ill.

If you get a new bed you need to be able to read the instructions.

If you´re on the bus you can read the name of the right bus-stop.

If you need to write and read something on the computer, you can do it yourself instead of calling someone.

Piger skal da have øreringe på!

Ja, det ser sødt ud.

Her i Spanien har alle piger huller i ørene. Sådan er det bare. Og jeg tillader mig at generalisere, for vi taler om sådan cirka 95 ud af 100. Ihvertfald indtil de bliver store nok til selv at sige fra, hvis de ikke længere ønsker dem og tager dem ud. De fleste får dem fra de er helt små. Min kærestes niece fik dem da hun var 1 dag gammel, mens hun stadig lå på barselsgangen med sin mor; og en bekendt kunne med gru i stemmen fortælle hvordan de ventede til deres datter var 6 måneder gammel inden hun fik dem! Så syntes de altså ikke de kunne tillade sig at lade den lille pige vente længere. Familien havde jo også foræret dem øreringe til den lille, så der var helt sikkert et pres på de “stakkels” forældre.

Vores datter på knap 1 år har ikke huller i ørene. Hvilket ret ofte giver anledning til misforståelser, for ALLE PIGER HAR DA ØRERINGE PÅ! Underforstået at så kan det lille barn da kun være en dreng. Uanset hvilke signaler der ellers udsendes. En dag var hun iklædt en kjole i tyrkis/pink farver (mest pink!), lyserøde leggins og kondisko med pink kant og sølvhjerter. Det kan næsten ikke blive mere tøset, vel? Men det var ikke nok. “Se en sød lille dreng”, sagde en venlig bedstefar til sit barnebarn, da vi passerede dem på gaden.

Pige eller dreng? Det kan være svært at se uden øreringe....

Og senere på en restaurant måtte jeg rette den imødekommende kvindelige tjener, da hun sagde nogenlunde det samme. “Tak. Men det er en pige”, sagde jeg smilende. Og så blegnede tjeneren. “Men hun har jo ingen øreringe på!!!!” kom det prompte fra hende. “Øhhh, nej, det har hun ikke,” kunne jeg jo kun give hende ret i. “Jamen, hvorfor ikke?”, kom det forfærdet fra den tydeligt påvirkede tjener. Det var ikke første gang jeg havde fået det spørgsmål, så svaret lå lige for: “Fordi hun er en lille baby og det gør ondt og det er ikke praktisk, hverken for hende eller for os (forældre), og når hun bliver stor nok til selv at udtale sig om det får hun lov til selv at vælge”. “Jeg har da altid haft huller i ørene!” lød svaret. Der var ingen forståelse for situationen. “Ja, også mig,” samtykkede en af hendes kolleger, der havde overhørt en del af samtalen. “Nå, men der hvor jeg kommer fra er det altså helt okay at børn ikke har hul i ørene. Heller ikke pigerne,” sagde jeg. De to tjenere udvekslede blikke, der ikke var til at tage fejl af: dér hvor blondinen der kommer fra, ved forældrene vist ikke hvad der er godt for deres døtre. Tsk tsk, stakkels barn. I det mindste har hun kjole på…..