Altså, de der mænd….. Nogle af dem, ihvertfald! Min kæreste har for nylig købt en ny (brugt) cykel. Modellen hedder Rat Rod, så da han i mit rod fandt en nøglering med form som en rotte, spurgte han om han måtte bruge den til sin cykellås-nøgle. “Selvfølgelig”, svarede jeg og tilføjede med glimt i øjet “pas på den, det er Marc Jacobs” (det er en lille gummi-rotte-nøglering som jeg fik i kompensation for en for sent afsendt levering fra Marc Jacobs i USA). “Marc Jacobs????” udbrød han og lignede et stort spørgsmål, “er det ikke dem der laver chokolade?”…..

Min kæreste går heldigvis ikke så meget op i (mine) mærker. Og nu skriver jeg “heldigvis”, for det betyder at han ikke er heeelt så meget inde i modeverdenen, som så mange andre modedyr. Og dermed heller ikke helt kender priserne på diverse varer. Så jeg behøver ikke stå til regnskab for, om det nu er rimeligt at have 5 designertasker i skabet, når man er på SU… Det er det selvfølgelig, for de er købt inden min indkomst nåede under fattigdomsgrænsen. Well, du ved sikkert hvad jeg mener. Og nu hvor de ligger i skabet og er blevet fine venner, er der jo ingen grund til at sælge ud og skille dem fra hinanden. Vel?

Han spørger heller ikke til den lille (okay: store) skotøjsæske med Prada-logo, der står på øverste hylde; eller har talt hvor mange Chanel Vernis´er der står i toiletskabet. Tror jeg. For hvis han havde, havde jeg helt sikkert hørt for det. Og min lille Bottega Veneta pung er “pæn og praktisk og i god kvalitet”, men prisen bliver ikke nævnt. Indrømmet, der er købt for mange penge, der helt sikkert kunne være brugt på noget andet, mindre egoistisk. But a girl´s gotta do what a girl´s gotta do;) (and by that I mean shopping… bare lidt engang imellem…).

Ha´ en dejlig dag:)