Alle indlæg af Line Karen

CFW – over and out.

Ferien er for længst overstået og i morgen skal ungerne i skole og børnehave. Copenhagen Fashion Week er forbi og på arbejdet kan jeg se frem til en spændende uge med opfølgning på denne. Selv om jeg først starter skole (4. og sidste semester!) d. 26. august, bliver hverdagen i morgen nogenlunde normal igen. Tak til min søde familie, der har været hjælpsomme med at hygge med ungerne, mens jeg har haft travlt i hele sidste uge. Det er sat´me besværligt at (forsøge at) være karriere-kvinde, når ungernes far bor 5000 km væk.

Image

Har 1000 ting at skrive om, men for ikke at fyre det hele af på en gang efter denne halvlange pause fra bloggen, lægger vi blødt ud med lidt fra CIFF KIDS Trend Show. Showet kunne ses torsdag-søndag kl. 13 i CIFF KIDS Hallen i Bella Centeret. Det er altid en fornøjelse; på showet vises tøj fra rigtig mange af de udstillede mærker på messen og børne-modellerne er bare skønne!

Image

Jeg nåede også til reception for udgivelsen af Less Magazine, et online-magasin der hylder “Slow clothing”, hvor der bl.a. lægges vægt på bæredygtigt håndværk og kvalitet. We like! Min dejlige søster P har taget en del billeder til bladet, der kan læses her: Less Magazine

Ahhh, dejligt at være tilbage! Vi ses lige om lidt igen.

Spanien….

Sommerferie YEAH! Pyha, det har været et travlt forår – heldigvis på den fede måde. Skolen er fortsat det helt rigtige valg og studie-jobbet er bare verdens bedste! Ungerne er de skønneste der findes, bilen kører 7-9-13 fortsat godt deruda´(med 10 år på bagen – man er vel på SU), og selv om lejligheden mangler et værelse, er det ikke det værste sted i KBH NV, man kan bo (mit soveværelse, som jeg deler med trunten på 3 år, bliver langsomt invaderet af pink, lyserød og lilla. Må snart have eget værelse igen!).

Sidder på 3. uge i Spanien og er godt splittet mellem at hygge med familien hernede og savne familie og venner derhjemme. Har altid elsket den danske sommer, og glæder mig til at komme hjem igen sidst i juli. Starter skole sidst i august (sidste semester), så måneden er afsat til arbejde – startende med en spændende modeuge. I love it (må gerne siges med bedste Ole Henriksen accent)!

Vi ses!

Spanien

Beach

Beach

Læser til eksamen…. Eller læser er måske så meget sagt…. Laver PowerPoint til eksamen. Skal op til mundtlig praktikeksamen i morgen og burde have været færdig i forgårs. Ville meget hellere en tur på stranden. Et varmt sted. With a beach hunk! Eller veninderne. Wish me luck tomorrow!

 

Easter Special!

Hvorfor er det nu lige vi fejrer påske? Påsken er en jødisk fest (den største) og den vigtigste og ældste kristne fest. Ved påsken mindes Jesus korsfæstelse, død, begravelse og genopstandelsen fra de døde. Ved fejringen af genopstandelse er det livets sejr over døden der fejres (venligst lånt fra “godpåske.dk). Og i dag (påskesøndag) er altså dagen hvor Jesus opstod fra graven og en glædesdag for kristne. Det er også “Store Påskefrokostdag”, og du skal måske ligesom jeg til ædegilde (med måde) – jeg står for rejer og brød!

Her er lidt påskeguf – det bliver light i dag;)

Påske

 

Verdens bedste håndcreme! Advarsel: Stærkt vanedannende. Forhandles udelukkende hos Holly Golightly i Danmark Aesop Resurrection Hand Balm, Lakrids Påskeæg fra Johan Bülow – var jeg så heldig at få på mit arbejde. Milde og knasende – på den fede måde! Fin, kanariegul neglelak fra Sally Hansen, netop nu på tilbud i Matas Sally Hansen “Hard as Nails” Mellow Yellow 27

God påske til alle!

Black vs. Color

Med udsigt til en lille hilsen på bankkontoen fra skattefar på onsdag, vil jeg allerede nu tillade mig og drømme om det nye forårs-outfit jeg vil forkæle mig selv med. Ungerne har lige fået nyt tøj fra Soft Gallery og støvler fra ANGULUS, så det er med god samvittighed, at det er mig, der skal tilgodeses i næste måned. Og ungerne, der er vokset to størrelser hver siden i sommers, skal alligevel have fornyet hele garderoben snart, så off I go searching the web for items para moi!

DD

Black: Armbånd & Other Stories 150,- ; Blazer ZARA 899,- ; Buks Vero Moda 299,95 ; Top H&M 79,95 ; Støvler ANGULUS 1.199,- Color: Blazer Mango 599,- ; Wallet & Other Stories 195,- ; Top PrimIam 349,- ; Buks H&M 99,- ; Støvler ANGULUS 1.199,-

Mit hjerte siger sort sort sort. Men nu bliver det jo forår (gør det ikke?), og så får man lyst til at springe i noget farverigt. Og jo, jeg har faktisk stået flere morgener for nyligt og haft lyst til at tage nogle farver på, når jeg har kigget i klædeskabet, der består af 17 nuancer af sort og grå. Hey, jeg har jo rent faktisk investeret i en pang-fersken-farvet top for et par uger siden! Okay, godt på vej. Men jeg er jo stadig på SU, så jeg vil tillade mig 3 items. Det bliver: armbåndet fra & Other Stories, toppen fra H&M og leopard-blazeren. Alt for under en tusse! Indrømmet: jeg har snydt. Lidt. For støvlerne fra ANGULUS har jeg allerede. I sort og brun. Jeps, begge par. Startede med at købe de brune. Mega behagelige og virkelig lækre. Føles bestemt mere værd end de 1200,- som de koster. Hvilket også gjorde, at jeg tillod mig at købe et par mere i sort (går til alt – så det er lis´som okay, ikke?). Nu har jeg ihvertfald basic-støvlerne hjemme og har afværget enhver fremtidig sko-krise. Tjek!