Forudsigeligt uoverrasket.

“Jeg vil …. kalde mig skabsoptimist, for jeg forsøger flittigt at lære mig selv altid at frygte det værste. Så er der mulighed for i bedste fald at blive positivt overrasket. I værste fald forudsigeligt uoverrasket”. Dejligt udtryk, ikk´? Forudsigeligt uoverrasket. Ovenstående citat er taget fra Nynne Oldenburgs klumme i Alt for Damerne (6/2011) “Bevar pessimismen!”. Selvom jeg er uenig i klummens overskrift (vi ville da  blive til en kedelig omgang hængemuler, hvis vi alle med stolthed skulle deklarere os pessimister med stort P), så er klummen finfin. Som i: Frisk, sjov og med pointe. Sådan skal en (tøse-) klumme i mine øjne helst være, og Alt for Damernes klummeskribenter gør det godt.  Nynne har ret: der er bestemt større mulighed for at blive positivt overraskede, hvis vi altid frygter det værste. Men muligheden for at blive et nervevrag, der altid må se sig tilbage over skulderen (da det værste jo kan ske anytime), foreligger også, så jeg vælger alligevel at bevare optimismen.

Citatet er bragt helt og aldeles uden Nynne´s (eller udgiverens) tilladelse, så jeg håber bare at Nynne ikke bliver stødt og i stedet glæder sig over, at der er nogen der syntes at hendes ord er så gode, at de bør deles med Gud og hvermand. Man er vel optimist.

Fordele ved at date en surfer.

– Masser af frisk luft. Størstedelen af en surfers fritid går med… ja… du gættede rigtigt: surfing! Hvis du tager med ham når han pakker sit wetsuit og surfbrættet, er der rig mulighed for masser af solbadning med en god bog (hvis du ikke har børn – ellers bare leg på stranden) eller løbe-/gå- ture langs havet.

– Din kæreste har en god krop. Med al den “padlen” frem og tilbage får han ryg og armmuskler som en olympisk svømmer. Som regel følger resten af kroppen også med, og hvem vil ikke gerne have en snack med i seng om aftenen?

– Ferie ved vandet. Altid. For når man endelig skal bruge tid og penge på at rejse, kan man jo lige så godt kombinere oplevelsen af et andet lands kultur med noget surf. Og rigtig mange af de gode “surfspots” ligger på eksotiske steder (Brasilien, Bali, Californien etc.), så det gør bestemt ikke noget. Med mindre man er by-menneske.

– Surf spirit. “Rigtige” surfere surfer fordi de ikke kan lade være. De bliver i dårligt humør hvis der går for lang tid imellem “the sessions”, og må bare i vandet, hvis der viser sig en “surfable wave” på over 1½ meter. That´s the spirit! Men en del af ånden er også at være positiv, hjælpsom og at passe på naturen. Det kommer helt af sig selv. Gode værdier, ikke? Selvfølgelig findes der også nogle idioter derude, der surfer fordi det er smart, spiller smarte fordi de tror det er smart og per automatik smider både cigaretskod (ad!) og karamel-papir ud af bilens nedrullede vindue.

– Stor bil. Det fylder jo en del med udstyret (surfbrættet), så det er klart at man er nødt til at have en stor bil (vi har en “surfer-van” (varevogn)). Det betyder også, at der altid er plads til alle dine indkøb og evt. barnevogn/klapvogn, hvis der er børn i familien.

– Relax… Efter et par timer i vandet er man altid dejligt afslappet. Det dårlige humør fra i morges er væk og alle indestængte aggresioner kastet overbord. Jeg ved det af egen erfaring (dengang jeg selv forsøgte mig som surfer – inden jeg fik børn) og jeg kan se og mærke det på min kæreste.

– Han har en dyr hobby. Et surfboard kan snildt koste nogle tusind kroner. Et wet-suit (våddragt) ligeså. Og sidstenævnte kan hurtigt blive slidt, når han er i vandet flere gange om ugen, så der kan godt blive tale om et par stykker om året. Hvilket (på sin egen besynderlige måde) kan retfærdiggøre, at du også har en dyr hobby. Chloé anyone?

Ovenstående er skrevet ud fra egne erfaringer. Og da min kæreste er en mand, står der “ham”. Men piger surfer også! 

Jeg skal helt sikkert en tur i skoven.

Skønt med en tur i skoven på en foråsdag.

Næste gang jeg kommer til Danmark, skal jeg helt sikkert med ungerne en tur i skoven. Mon ikke jeg kan lokke nogen med, det er så hyggeligt at gå og sludre på en knasende grussti i en frisk dansk skov. Det finder jeg ikke her, hverken skoven eller nogen at sludre på dansk med. Og det er også i orden hvis det skal være med gummistøvler og regntøj (og det er meget muligt for næste tur til Danmark bliver i påsken).

Piger skal da have øreringe på!

Ja, det ser sødt ud.

Her i Spanien har alle piger huller i ørene. Sådan er det bare. Og jeg tillader mig at generalisere, for vi taler om sådan cirka 95 ud af 100. Ihvertfald indtil de bliver store nok til selv at sige fra, hvis de ikke længere ønsker dem og tager dem ud. De fleste får dem fra de er helt små. Min kærestes niece fik dem da hun var 1 dag gammel, mens hun stadig lå på barselsgangen med sin mor; og en bekendt kunne med gru i stemmen fortælle hvordan de ventede til deres datter var 6 måneder gammel inden hun fik dem! Så syntes de altså ikke de kunne tillade sig at lade den lille pige vente længere. Familien havde jo også foræret dem øreringe til den lille, så der var helt sikkert et pres på de “stakkels” forældre.

Vores datter på knap 1 år har ikke huller i ørene. Hvilket ret ofte giver anledning til misforståelser, for ALLE PIGER HAR DA ØRERINGE PÅ! Underforstået at så kan det lille barn da kun være en dreng. Uanset hvilke signaler der ellers udsendes. En dag var hun iklædt en kjole i tyrkis/pink farver (mest pink!), lyserøde leggins og kondisko med pink kant og sølvhjerter. Det kan næsten ikke blive mere tøset, vel? Men det var ikke nok. “Se en sød lille dreng”, sagde en venlig bedstefar til sit barnebarn, da vi passerede dem på gaden.

Pige eller dreng? Det kan være svært at se uden øreringe....

Og senere på en restaurant måtte jeg rette den imødekommende kvindelige tjener, da hun sagde nogenlunde det samme. “Tak. Men det er en pige”, sagde jeg smilende. Og så blegnede tjeneren. “Men hun har jo ingen øreringe på!!!!” kom det prompte fra hende. “Øhhh, nej, det har hun ikke,” kunne jeg jo kun give hende ret i. “Jamen, hvorfor ikke?”, kom det forfærdet fra den tydeligt påvirkede tjener. Det var ikke første gang jeg havde fået det spørgsmål, så svaret lå lige for: “Fordi hun er en lille baby og det gør ondt og det er ikke praktisk, hverken for hende eller for os (forældre), og når hun bliver stor nok til selv at udtale sig om det får hun lov til selv at vælge”. “Jeg har da altid haft huller i ørene!” lød svaret. Der var ingen forståelse for situationen. “Ja, også mig,” samtykkede en af hendes kolleger, der havde overhørt en del af samtalen. “Nå, men der hvor jeg kommer fra er det altså helt okay at børn ikke har hul i ørene. Heller ikke pigerne,” sagde jeg. De to tjenere udvekslede blikke, der ikke var til at tage fejl af: dér hvor blondinen der kommer fra, ved forældrene vist ikke hvad der er godt for deres døtre. Tsk tsk, stakkels barn. I det mindste har hun kjole på…..

Verdens bedste (naturlige) råd mod nat-hoste

Da jeg for flere år tilbage døjede med en irriterende kriller-hoste en nat, diskede min kæreste op med et råd, han havde fået af sin bedstemor: Hak et løg og sov med det ved din side. Såre simpelt! Man tager ½-1 løg, skærer det  i store tern, ned i en bred skål (eller dyb tallerken) med det, og ind og stå tæt ved hovedet (på sengebordet eller endnu bedre: ved siden af hovedpuden – hvis du altså ikke svømmer crawl i søvne), og vupti! på mindre end en halv time er hosten væk (eller ihvertfald temmelig reduceret). Virker på både voksne og børn! P.S.: Hele værelset kommer til at lugte af løg, men det lægger man altså ikke mærke til i søvne. Bare husk at lufte ud næste morgen! Fantastisk!