Kender du det, når man bare tager noget tilfældigt tøj på, og så ender med at føle sig super godt tilpas i det? I går kom jeg lidt sent op, så det gik lidt hurtigt med at gøre mig klar: jeans´ene fra dagen før, den øverste t-shirt i skuffen og de nærmeste sko. Jeg er bestemt ikke label-slave, men jeg går ikke på kompromis med komforten og kvaliteten på mine jeans, så det ender ofte med et par Levi´s, Diesel eller Miss Sixty. Mine praktiske “hverdags-t-shirts” er oftest fra G-star, for de har den bedste længde og fine detaljer. Ikke noget specielt i den sammensætning af tøj… Men ethvert outfit kan piftes op med en lækker taske, og min “nye” (second-hand… eller third-hand for at være helt præcis) Marc By Marc Jacobs-taske er med mig overalt. Den har den helt perfekte størrelse til alt mit habengut og farven er den perfekte forårs-farve. Jeg har også altid solbriller på når jeg er ude, men det er simpelthen fordi den kanariske sol er så stærk, at det hurtigt bliver trættende at gå og misse med øjnene, hvis man glemmer dem…
Så selvom jeg nogle gange ville ønske at jeg ikke var en jeans-pige (I er så smarte alle jer, der går med leggins og pencil-skirts og shorts og kjoler, og jeg vil så gerne være i samme båd – men når man bor på landet og skal være praktisk, så er det bare nemmest lige at hoppe i et par jeans…), så følte jeg mig rimeligt casual-cool i går…
Var iøvrigt en tur i Zara. Havde på forhånd aftalt med mig selv, at jeg måtte invistere i en (1!) ny top eller bluse. Hvis vi – altså jeg og mig – ikke aftaler sådan noget på forhånd, så kan det hurtigt føre til misbrug! Af Dankortet vel og mærke. Det endte dog med at jeg ikke kunne bestemme mig og i stedet købte en übercool lille t-shirt til min datter i stedet for.
For silvan da, den t-shirt er jo som at være tilbage i de gode gamle dage!
Den er super fed:)
Din datter bliver nok lige så cool, som vi var… (Eller syntes vi var!)
Vi VAR cool! Punktum! 🙂 Den kunne desværre kun fås i børnestørrelse… Eller heldigvis måske, for så slipper jeg for at blive til grin som “hende-der-tror-hun-er-cool-men-i-virkeligheden-er-for-gammel-til-den-slags”. Og så er det vist iøvrigt lidt passé at klæde sig som sin datter… Men jeps, total reminder om gamle dage!