Måske de lige skulle have tjekket stavemåden en ekstra gang, inden tatovøren gik i gang med nålen….
Rolf og jeg stod og ventede på bussen ved Flintholm station i København, da jeg fik øje på én af hans mange flotte tatoveringer, en blomst med navnet Isabella skrevet i bladene. Den er lavet af Victor Chili og jeg fik lov til at tage et billede og et smil med på vejen. Jeg glemte bare at spørge om, hvem Isabella er….

Forleden, da jeg var ude og handle, mødte jeg Luzy med den største og smukkeste tatovering jeg længe har set. Den går nede fra hendes venstre fod, op ad benet, hen over lænden, fortsætter over ryggen og højre skulder for at ende nede på højre overarm. Den havde taget fem dage at lave for et års tid siden. Jeg kunne desværre ikke fotografere hele tattoo´en, da vi jo måtte opføre os anstændigt (og ikke stå og smide tøjet foran supermarkedet!). Men billederne kan ihvertfald give en idé om hvordan hele værket ser ud.