Alle indlæg af Line Karen

Postkort fra…Tenerife!

Bougainville

Smukt Bougainville-træ set i Tijoco Bajo på Tenerife.

Bougainville: Plante-busk/træ opkaldt efter den franske admiral Louis Antoine de Bougainville. Den kan officielt blive 3-4 meter høj, men får den lov og vokser frit i et passende klima, kan den sagtens vokse sig til et 5 meter+ træ. Blomstrer om sommeren med en eksplosion af blomster i stærke farver. Kan dyrkes i Danmark som potteplante eller i drivhus, kræver en del pasning, men belønner med sine smukke blomster. Selve blomsten hos Bougainville er lille og gul. Den er omkranset af de farvestrålende højblade, der kan ses i gule, orange, røde, pink og lilla nuancer.

Chanel Le Vernis – kort version.

Mit sidste indslag om Chanel´s neglelak Le Vernis endte med at blive en hel roman, så her følger jeg op med de hårde facts:

Hvorfor vælge Le Vernis fra Chanel?

Holdbarhed (på neglene) og pålægning: Som med de fleste andre neglelakker er ét lag ikke nok for at få en pæn, mættet farve. To lag kan sagtens gøre det, men har du tid til at lægge tre lag, så har du en lak der snildt kan holde 3-4 dage uden at skalle. Neglelakken har en fin konsistens, ikke for tynd, ikke for tyk, og den er nem at lægge. Trækker ikke striber og kan lægges ud til kanten uden at den samler sig i klumper ved neglekanten.

Flaskens udseende: Ahhh, behøver jeg sige mere? De er ganske simpelt  smukke og eksklusive at have stående på toiletbordet, natbordet, hylden eller hvor du nu opbevarer dem.

Farveudvalget: En fantastisk farvepalet med alt hvad men behøver: neutrale farver, klassiske farver, vilde farver, elegante farver og indimellem en mærkværdig sæson-farve (som man selvfølgelig også bare må eje… fordi den er speciel).

Spænding: Hver sæson sendes 3 nye farver på markedet. Herudover også en del “limited editions” som kun kan fås i meget begrænsede perioder i særligt udvalgte forretninger. Hvad bliver næste sæsons farver? Er de noget for mig? Hvornår kan de fås? Hvilken en skal man være hurtig for at få fingre i? Osv. osv.. Jeg ved det: for nogen kan det lyde som om man vitterligt ikke har noget liv, når man kan gøre sig sådanne tanker. Men jeg er sikker på at der mindst er en håndfuld af jer piger (og drenge) derude der kan følge mig!

 

Hvorfor IKKE vælge Le Vernis fra Chanel?

Prisen: En god neglelak er aldrig helt billig, men hedder den Chanel får man lov at betale det hele: Kvaliteten, mærket og designet. Til gengæld står man tilbage med en god følelse af at have købt en fin lille hverdags-luksus af bedste kvalitet. Og det er jo ikke så dårligt (heller ikke selvom der er brændemærke i Dankortet)… Prisen på en Chanel neglelak ligger i øjeblikket (i Danmark) på omkring 180 kroner.

Afhængighed: Har du en gang prøvet Le Vernis fra Chanel har du ikke lyst til andet. Man kan næsten få en følelse af, at det er spild af tid at lægge andre lakker på, for de holder alligevel kun til det halve (indrømmet: indimellem kan man godt finde en god lak til en ordentlig pris, men lad dig ikke snyde af at den har Lycra, Jern, Teflon eller andre mærkelige ting tilsat – jeg har prøvet det, det holder ikke). Og er man først blevet afhængig, ja så er man desværre nødt til at grave dybt i pungen hver gang der skal en ny farve til samlingen.

 

 

Les Perles de Chanel

Les Perles de

Chanel:

Farverne i Spring 2011 kollektionen “Les Perles de Chanel” er Black Pearl (elegant monochrom grå/grøn farve, der efterligner farverne i de ægte sorte perler), Pearl Drop (smuk hvid med guldstøv) og Pêche Nacrée (fin ferskenfarve med bronzeskær). Kan alle anbefales!

 

 

 

Chanel Summer 2011

Le Vernis Summer 2011:

Sommerens farver bliver: Mimosa (stærk citrongul opkaldt efter mimose-træets blomster), Beige Petale (beige-rosenfarvet) og Morning Rose (klassisk rosenfarvet).

 

Chanel Le Vernis – forever!

Les Perles de Chanel
Jeg betragter generelt mig selv som rimelig usnobbet, men når vi taler neglelak må du gerne kalde mig kræsen!
Jeg foretrækker Chanel på neglene!
Det er den lille detalje, der oser af klasse og elegance ved enhver gestus som hænderne udfører, også selvom de to ting ikke just altid er hvad man vil forbinde hændernes ejer med. Og når jeg med gummistøvler på fodrer høns og henter æg i hønsegården, er hønsene nok rimeligt ligeglade med hvordan mine hænder ser ud (eller hvis hænder der serverer maden, for den sags skyld), men neglelakken dén holder!

Min første Le Vernis var forholdsvis uskyldig: Miami Peach, som jeg købte for et par år siden. Og kun fordi jeg skulle købe en til min søster, og da jeg stod i forretningen syntes jeg egentligt at den var da meget pæn og måtte også have en til mig selv…. Købte så også lige en base coat i samme omgang, men den har nu aldrig helt hittet igennem….
Havde før ikke rigtigt kunne forstå ”the hype” omkring Chanel´s neglelakker, og den eneste jeg havde bidt mærke i var Rouge Noir fordi den var blevet nævnt i bladene. Og så fordi min søster (man kan vist godt kalde hende fashionista!) havde et forbrug på sådan cirka en flaske hver anden måned.
Jeg satte stort spørgsmålstegn ved, at nogen kunne finde på at betale så meget for en neglelak og var faktisk godt tilfreds med min Rimmel. Indtil jeg fik prøvet the real thing! Jeg tror nok lige der kom andre boller på suppen! Og ikke et ondt/dårligt ord om Rimmel, for jeg må bestemt erkende, at de har nogle udmærket varer til en pris der ikke kan slåes af pinden. Men Chanel´s Le Vernis kan bare ikke sammenlignes. Med noget. Den har sin helt egen kategori. Og hvorfor nu det?

For det første er de firkantede flasker med sort låg fantastisk smukke at have stående (jeg har læst et sted, at neglelak holder sig bedst i køleskabet, men jeg nænner simpelthen ikke at gemme dem væk derinde i mørket!).
En simpel skrift på forsiden af flasken afslører navnet på farven, mens det sorte låg med imprægneret logo på toppen sladrer om forkælelse i luksus-klassen.
For ikke at nævne farve-udvalget! Fantastisk! Der er klassikere, som er gode at have (Rouge Noir, Ballerina, Rouge Fatal); de mere specielle, men meget smukke (Blue Satin, Black Satin, Vendetta); sæson-farverne der bliver så populære, at de får lov at blive (Particulière) eller genopstår (Orange Fizz); sæson-farverne der også bliver populære, men ikke genopstår (og derfor sælges til skyhøje priser på online-auktioner) (Jade, Nouvelle Vague) og så sæsonfarverne der er sjove at prøve når de kommer frem, men ikke ender som klassikere (Riviera, Tendresse) for blot at nævne nogle eksempler.

Hver sæson sendes der 3 nye Vernis´er på markedet. De kan fås hos stort set alle Chanel-forhandlere, men ofte må man vente med spænding på at få fingrene i dem! I Danmark sendes de på markedet ca. 1 måned senere end her i Spanien, hvor jeg bor. Derfor får jeg ofte forespørgsler fra veninder, der virkelig gerne vil have sendt en af de nyeste Vernis´er med posten til Danmark, så de kan flashe den nye sæsonfarve inden nogen anden derhjemme. Og det gør jeg selvfølgelig gerne. I en sådan grad at jeg for nogle uger siden købte 24 (ja, fireogtyve!) Vernis´er fra Spring 2011 kollektionen ”Les Perles de Chanel” og sendte med posten nordpå. Jeg er nu kendt som ”Chanel-pigen” i mit lokale parfumeri, en betegnelse som jeg bestemt ikke klager over (selvom neglelak faktisk er det eneste jeg ejer fra Chanel – nå ja, og en enkelt mascara).

Ud over sæson-farverne bliver de rogså sendt nogle mere sjældne varianter på markedet. Som f.eks. Steel og Strong, der i en periode kun kunne fås i Chanel´s Soho-butik. Og sidste efterårs skønne Khaki-farver, som (så vidt jeg ved) aldrig blev solgt i Danmark og her i Spanien kun blev forhandlet i 2 forretninger (meget meget langt fra mig). Men selv om der indimellem dukker en to-die-for sjælden farve op, så nægter jeg at betale overpris på diverse internet-auktions-sider! Endnu…

Men dette forårs ”Les Perles de Chanel”-neglelakker var altså til at få fat i. Så da jeg stod i forretningen med min meger lange bestillingsliste, tænkte jeg, at jeg da godt kunne unde mig selv én også. Jeg skulle bare lige vælge. Skulle det være den søde Pêche Nacrée, der med sin fine ferskenfarve og et diskret bronzeskær er fin som hverdagsfarve og kan gå til det meste? Eller den blide Pearl Drop, der på mest elegante vis kombinere perlehvid og guldstøv, så man kun kan føle sig som en (Chanel-) komtesse? Eller måske den mere dristige Black Pearl, der med duo-chromt skær lader anthrasit-grå og grøn slås om opmærksomheden på neglene? Svær beslutning. Meget svær beslutning. Hvis jeg nu vælger to så? Men de koster jo… Okay da, så tager jeg én af hver!
Som sagt så gjort. Og de lever alle op til forventningerne!
Pêche Nacrée er en fin og diskret farve, der kan bruges til det meste. Jeg bruger den til hverdag og når jeg ikke lige har planlagt hvad jeg skal have på i morgen.
Pearl Drop er udne tvivl den farve jeg skulle have på, hvis jeg skulle giftes i morgen. Den udstråler uskyld med et blink i øjet. Fin hvid perlemor iblandet guldstøv, top-elegant! Og så er den utrolig holdbar! Jeg havde 3 lag på og der skulle gå 3 hele dage inden den begyndte at skalle. Og mine hænder måtte finde sig i meget! Til trods for tøjvask (i hånden), opvask (mange!), bad, hårvask, svømning, rengøring af køkken, støvsugning og madlavning var det alligevel først på fjerdedagen at de ikke kunne længere. Hatten af for det! -Og jeg har så samtidig lige afsløret at jeg er husmor med stort H… Findes sådan nogle virkelig stadig?
Black Pearl. Har du set farven, behøver jeg ikke sige mere. Det gør jeg så alligevel: Wauw! Med jeans og t-shirt er den rå, med strik og leggins er den sofistikeret og med kjole og stiletter er den ekstravagant (på den fede måde!). -Det sidste forestiller jeg mig, da jeg endnu ikke har haft lejlighed til at iføre mig kjole og stiletter, men mon ikke der er noget om det?
Og selvom min samvittighed (og pengepung) stadig drager dybe suk efter mit impulskøb, må det siges at være det værd. Jeg glæder mig bare over at sommerens farver ikke ser ud til at blive must-haves hos mig (Sorry Chanel!).

Chanel Le Vernis Summer 2011:
Denne sommers farver skulle blive: Mimosa, en stærk citron-gul farve opkaldt efter det smukke mimose-træ med de smukke gule blomster. Beige Petale, beige rosen-farvet og Morning Rose, en mere rød rosenfarve.

Så hvis du endnu aldrig har prøvet en af Chanel´s neglelakker, vil jeg næsten anbefale dig at lade være. Det kan gå hen og bliver en meget dyr afhængighed!

“Rige og berømte” – din lokale frisør!

Frisør "Rige og berømte".
Enhver spansk by med respekt for sig selv har, uanset størrelse, mindst 1 frisør pr. 20 indbyggere. Sådan cirka. I hvert fald rigtig mange frisører i forhold til indbyggere. Det skyldes måske, at det koster omkring en tredjedel af hvad det koster at gå til frisør i Danmark, så selvom lønningerne ikke er synderligt høje hernede, så kan man (damerne!) alligevel tillade sig at besøge frisøren ofte.
Forleden var jeg ude at gå i en mindre havneby her på de Kanariske Øer. Selvom jeg havde passeret en del frisører, var der alligevel én, der fangede min interesse: ”Ricas y Famosas”. Navnet betyder direkte oversat ”Rige og berømte” (feminin) og det er jo egentligt et meget sødt og lidt naivt navn, taget i betragtning at frisørsalonen måske ikke ligner én hvor de rige og berømte kommer tit (undskyld, det er måske ikke så pænt sagt, men forstå mig ret…), eller at man skulle gå hen og blive rig og berømt af at gå til frisør her.
Udadtil lignede lokalet en helt almindelig frisørsalon; en stor dør, der står åbent dagen lang, men ingen vinduer, da lokalet er langt og smalt og der derfor kun er plads til døren i facaden. Når man kigger ind kan man se, at der er plads til 3 kunder ad gangen. Samt stole til dobbelt så mange tilskuere, for en frisørsalon i Spanien er skam ikke kun en business der omhandler klipning af hår! Her kommer faste besøgende dagligt forbi for at holde sig selv og de øvrige tilstedeværende opdateret på hvad der er sket af store ting i landsbyen siden i går.
En kunstig plante på en lille forkromet reol samt et par plakater (lettere falmede reklamer for hårfarve) sørger for et hyggeligt miljø.
Men hvad er det så, der er så specielt ved denne frisørsalon? Det var slet ikke selve salonen, der fangede mit blik, da jeg varsomt nærmede mig.
Et mærkeligt lys spredte sig ud igennem døråbningen. Blåt og kraftigt. Nærmest som når et hus får besøg af en UFO på film. Har de mon et solarium tændt derinde?, tænkte jeg. Eller en blå lysreklame? Måske har de håndværkere, der skal bruge ekstra kraftigt lys til at reparere noget? Men nej, da jeg kom hen til døråbningen kunne jeg se, at det bare var lokalets belysning. Altså, som i ”den daglige belysning i frisørsalonen”. Og så var det jeg tænkte, at mon ikke der er bare en lille bitte chance for, at de måske ikke rammer den helt rigtige farve, hvis man vælger at få farvet hår derinde? Spørgsmålet må forblive ubesvaret…for jeg tør desværre ikke lade det komme an på en prøve.

Mælk med valnødder.

Mælk med valnødder.
Omega-3 fedtsyre er sundt. Og nødvendigt for kroppen.
Den simple forklaring er, at vores hjerneceller er omgivet af membraner. Disse membraner styrer bl.a. kommunikationen med andre hjerneceller og skal være bløde og elastiske for at fungere optimalt. Omega-3 fedtsyrerne er essentielle når membranerne skal holdes bløde, og det er derfor vigtigt at indtage den nødvendige mængde af disse fedtsyrer gennem kosten eller med kosttilskud.
Fed fisk er uden tvivl den fødevare der indeholder mest Omega-3. Også oksekød, æg og fjerkræ indeholder disse vigtige fedtsyrer (og mængderne bliver større hvis det er økologisk), ligesom man i hørfrø, hørfrøolie, kiwi og valnødder kan finde dem.

Her i Spanien er man tilsyneladende lidt nervøse for, om befolkningen spiser ordentligt. Så man har valgt med rund hånd at tilsætte diverse vitaminer, mineraler og fedtstoffer i stort set al slags mad.
Cornflakes, småkager og brød med 8 vitaminer og jern. Mælk med Omega-3. Og nu også mælk med Omega-3 OG valnødder. Som i: mælk.med.valnødder! Er det bare mig, der syntes at det er lidt mærkeligt? Hvordan er det mon? Mælk med små mørkebrune klumper, der knaser mellem tænderne, hvis man tygger mens man drikker? Eller måske er valnødderne fuldstændig pulveriseret, så man bare får et glas mælk med valnøddesmag… ?
Jeg har (endnu) ikke prøvet den (mælken, altså), for man kan kun få den som en særlig ”limited edition-mælk” i bonus, hvis man køber en pakke med 6 liter mælk. Med Omega-3, naturligvis. Eller u-naturligvis, skulle man måske sige…