GADESTIL… i Spanien.
Det smager altså godt!
“Sharing is caring” var der engang en klog mand (dame?) der sagde. Dét har jeg taget til mig. Det er dejligt at dele. Og universet er på en eller anden måde indrettet så praktisk, at det sørger for, at jo mere man giver – jo mere modtager man. Her vil enkelte spekulanter måske kaste sig ud i en fest af “give-away” i håb om at få tifold igen. Sådan fungerer det ikke. Man må nemlig ikke være grådig. Det er iøvrigt også et rigtig grimt træk hos mennesket. Grådighed, nærighed, smålighed…. Så jeg springer lige over i den anden grøft og deler! Mine lakridser, mine friskplukkede blommer, mine historier, mine kram (et kram er jo en af de få ting man både giver og modtager på samme tid), mine gode råd (syntes jeg selv; sig bare til når jeg skal holde bøtte), mine gode fund og min yndlings-té (som dog skifter jævnligt).
Yndlings-teen pt. er Chokolade-té fra Yogi-Tea. Ja, jeg ved godt det lyder mærkeligt, og det var også min første tanke, da sundhedsredaktøren på et dansk dameblad anbefalede den i deres ugentlige udgivelse. Blandet med lidt “ad”. Men det må jeg altså tage til mig igen! For teen smager fantastisk! Den er ikke chokolade-sød på den vamle måde, men er derimod en spændende blanding af lækre eksotiske urter og krydderier og et hint af cacao. Jeg er hooked! Og min 7-årige søn, der ellers ikke går op i té (men godt kan lide at få en lun kop i ny og næ), kræver nu at det skal være dén der serveres for ham. Og det er bestemt en kompliment til den økologiske té.
På hvert enkelt té-brev sidder et lille ordsprog. De fleste er fine og enkle og nogle af dem lidt… tja… spøjse, kan man vel kalde dem. -Vil man gå helt “grøn” kan man udfordre sig selv med den anbefalede yoga-stilling der er beskrevet på pakken (de ligger dog generelt i den lette ende, så de fleste kan være med). Så hvad med at unde dig selv en lun kop té og fem minutters yoga? Det vil helt bestemt gøre dig godt.
Forår på vulkanen.
Endelig kom der forår i luften! I mandags var det officielt den koldeste dag på De Kanariske Øer i 40 år, og jeg måtte give meteorologerne ret: Termometret viste ved middagstid 5 grader udenfor og det er koldt! Så hvis man tager på ferie hernede efter sol og varme, bør man bo tæt ved kysten. Vores hus ligger i knap 1 km´s højde, og det betyder at vintrene er kolde (dagtemp. ca. 8-12 grader) og somrene meget varme (dagtemp. ca. 25-40 grader). Og indimellem er der så forår og efterår, der er helt perfekt.
.
Vores hus er helt og aldeles uisoleret, så efter 4 måneder med en indetemperatur på maks. 17 grader (når der er ild i pejsen og varmluftblæseren har kørt i et par timer – og efter vi har fået sat termoruder i vinduerne – og ja, vi bor her) hilses foråret velkommen med stor jubel. Det samme gælder når efteråret viser sig med de første regnvejrsdage i 5 måneder og vi, til trods for at have airconditionen kørende 24/7, ikke kan få indetemperaturen ned under 32 grader. Og nu er foråret her endelig! 22 grader og høj sol. Hele dagen. Vi har nydt det til fulde!
Alle billeder er taget i haven i dag.
Ahhhh, morgenbrød…
I Danmark er der i mange familier tradition for at gå/løbe/cykle/køre til bageren på mærkedage og i weekenden. Også i min. Når der vel og mærke har været en frivillig til at suse afsted. Hvis ingen meldte sig, kunne vi helt sikkert finde en pose frosne håndværkere i fryseren eller min mor kunne diske op med hjemmebagte boller. Så for mig er morgenbrød forbundet med hyggelige morgener sammen med familien.
I Spanien spiser man generelt ikke brød til morgenmad. Hvis man overhovedet spiser morgenmad, er det gerne en skål cornflakes, guldkorn, chokobimser (med autentisk chokolade-smag… er det bare mig, der syntes det lyder kunstigt?), müsli-knas eller noget andet der kommer fra en farverig æske. Eller en kop kaffe med et par “Magdalenas” (muffins) eller “Sobaos” (mini-sandkager), men det går vist mere under kategorien “kager” fremfor “brød”. Til gengæld kan den obligatoriske formiddags-bocadillo (sandwich) ikke undværes, så spanierne bliver altså ikke helt snydt for brødet.
Godt, klassisk, dansk morgenbrød som rundstykker, håndværkere, trekornsboller, tebirkes og wienerbrød kan man ikke få hernede. Jeg har fundet en tysk bager, der tilnærmelsesvis kan fremstille et rundstykke, men krummen er alligevel bare ikke den samme. Og i Ikea´s restaurant kan man få “daneses” (wienerbrød), men deres optøede spandauere kan slet ikke leve op til deres danske brødre i bageriets montre.
Så næste gang jeg skal til Danmark skal jeg helt sikkert en tur til bageren, og jeg forlader den ikke uden rundstykker, tebirkes og romsnegle til hele familien (så vi må håbe der ikke er udsolgt!). Rundstykket skal iøvrigt spises med Buko´s Ananas-smøreost på over´en og mørk pålægschokolade på under´en. Ahhh… skønt!
Forudsigeligt uoverrasket.
“Jeg vil …. kalde mig skabsoptimist, for jeg forsøger flittigt at lære mig selv altid at frygte det værste. Så er der mulighed for i bedste fald at blive positivt overrasket. I værste fald forudsigeligt uoverrasket”. Dejligt udtryk, ikk´? Forudsigeligt uoverrasket. Ovenstående citat er taget fra Nynne Oldenburgs klumme i Alt for Damerne (6/2011) “Bevar pessimismen!”. Selvom jeg er uenig i klummens overskrift (vi ville da blive til en kedelig omgang hængemuler, hvis vi alle med stolthed skulle deklarere os pessimister med stort P), så er klummen finfin. Som i: Frisk, sjov og med pointe. Sådan skal en (tøse-) klumme i mine øjne helst være, og Alt for Damernes klummeskribenter gør det godt. Nynne har ret: der er bestemt større mulighed for at blive positivt overraskede, hvis vi altid frygter det værste. Men muligheden for at blive et nervevrag, der altid må se sig tilbage over skulderen (da det værste jo kan ske anytime), foreligger også, så jeg vælger alligevel at bevare optimismen.
Citatet er bragt helt og aldeles uden Nynne´s (eller udgiverens) tilladelse, så jeg håber bare at Nynne ikke bliver stødt og i stedet glæder sig over, at der er nogen der syntes at hendes ord er så gode, at de bør deles med Gud og hvermand. Man er vel optimist.
Fordele ved at date en surfer.
– Masser af frisk luft. Størstedelen af en surfers fritid går med… ja… du gættede rigtigt: surfing! Hvis du tager med ham når han pakker sit wetsuit og surfbrættet, er der rig mulighed for masser af solbadning med en god bog (hvis du ikke har børn – ellers bare leg på stranden) eller løbe-/gå- ture langs havet.
– Din kæreste har en god krop. Med al den “padlen” frem og tilbage får han ryg og armmuskler som en olympisk svømmer. Som regel følger resten af kroppen også med, og hvem vil ikke gerne have en snack med i seng om aftenen?
– Ferie ved vandet. Altid. For når man endelig skal bruge tid og penge på at rejse, kan man jo lige så godt kombinere oplevelsen af et andet lands kultur med noget surf. Og rigtig mange af de gode “surfspots” ligger på eksotiske steder (Brasilien, Bali, Californien etc.), så det gør bestemt ikke noget. Med mindre man er by-menneske.
– Surf spirit. “Rigtige” surfere surfer fordi de ikke kan lade være. De bliver i dårligt humør hvis der går for lang tid imellem “the sessions”, og må bare i vandet, hvis der viser sig en “surfable wave” på over 1½ meter. That´s the spirit! Men en del af ånden er også at være positiv, hjælpsom og at passe på naturen. Det kommer helt af sig selv. Gode værdier, ikke? Selvfølgelig findes der også nogle idioter derude, der surfer fordi det er smart, spiller smarte fordi de tror det er smart og per automatik smider både cigaretskod (ad!) og karamel-papir ud af bilens nedrullede vindue.
– Stor bil. Det fylder jo en del med udstyret (surfbrættet), så det er klart at man er nødt til at have en stor bil (vi har en “surfer-van” (varevogn)). Det betyder også, at der altid er plads til alle dine indkøb og evt. barnevogn/klapvogn, hvis der er børn i familien.
– Relax… Efter et par timer i vandet er man altid dejligt afslappet. Det dårlige humør fra i morges er væk og alle indestængte aggresioner kastet overbord. Jeg ved det af egen erfaring (dengang jeg selv forsøgte mig som surfer – inden jeg fik børn) og jeg kan se og mærke det på min kæreste.
– Han har en dyr hobby. Et surfboard kan snildt koste nogle tusind kroner. Et wet-suit (våddragt) ligeså. Og sidstenævnte kan hurtigt blive slidt, når han er i vandet flere gange om ugen, så der kan godt blive tale om et par stykker om året. Hvilket (på sin egen besynderlige måde) kan retfærdiggøre, at du også har en dyr hobby. Chloé anyone?
Ovenstående er skrevet ud fra egne erfaringer. Og da min kæreste er en mand, står der “ham”. Men piger surfer også!
DejligDansk 