AIN´T NO SUNSHINE HOS WORLD PRESS PHOTO

CHINA

Som overskriften antyder: ingen solskin her. Jeg var inde og se World Press Photos udstilling i Politikens Hus i går (obs: sidste dag i dag!). Måtte erkende, at jeg slet ikke er gammel nok til den slags virkelighed! Jeg blev dybt rørt og kunne slet ikke tale om udstillingen i flere timer efter.

Billederne og historien om den 29 årige mor og hendes 3 årige datter, der var blevet overhældt med syre af mand/far er svære at få ud af hovedet. Billederne af de vaniserede ansigter og deres kærlighed til hinanden og livet var overvældende og rørende. “Vi kysser meget på hinanden, for ingen andre vil røre ved os, nu hvor vi ser sådan ud” udtalte moren (der var blevet blind – datteren mistede “blot” et øje) til fotografen…..

Imellem de mange billeder af ludere, krig, pingviner og dagligdag var det også svært at få nærbilledet af drengen på 4 år ud af hovedet. Han var netop blevet udskrevet fra et hospital efter at have overlevet et familie-selvmord, hvor hans far og mor sprang med ham ud fra 6. sal i afmagt over deres økonomiske situation. OMG! Begge forældre døde….

Jeg nøjes med at vise et billede af kinesiske gymnaster. Alt andet er simpelthen for hardcore til denne blog.

 

2 kommentarer til “AIN´T NO SUNSHINE HOS WORLD PRESS PHOTO”

  1. Tak for din ærlige beskrivelse af din oplevelse – og 1000 tak for, at du ikke bragte de fotos videre…!

    1. Ja, ikke. Jeg blev helt slået omkuld derinde, havde slet ikke forventet at det var så barskt og ærligt. Troede egentligt mest, at jeg bare skulle se på smukke billeder. Men det er måske meget sundt at få virkeligheden smækket i hovedet en gang imellem…. Også selvom det er “de andres” virkelighed, langt herfra….

Any comments on this issue?